- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1849-1851 /
146

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

FÆRØISKE FOLKESAGN.

Aarer ind i hvert Bord, og de 12 Mænd, som sade ved dem, beredte
sig da til Angreb fra Bagstavnen. De brugte ikke andre Vaaben end
lange Knive og deres Fjældstave, som ovenfor de 6 til 7 Tommer lange
Pigge havde 4 mod hinanden staaende krumboiede Jern, som Vædder*
horn. Med disse kunde de da stikke og slaae, springe, samt fæste sig
ved disse Jernkroge i Skibenes Tove. Blev nogen af Friserne saaret,
sogte han at springe igjen over paa sit eget Skib eller > Havet, og blev
da optagen, hvis det var muligt. De taalte ikke, at nogen af deres
Stal brod re blev fangen; i saa Fald sprang de alle op paa Skibet og
dræbte hver Mand. De toge aldrig nogen til Fange, men enten dræbte
de alle deels med Sværd deels ved at stikke Ild paa Skibet, hvorved
de opbrændtes eller styrtede sig i Soen, eller ogsaa lode de dem seile
bort igjen, naar de frivillig havde overgivet sig, efterat Friserne forst
havde taget fra dem, hvad de bedst syntes om, det vil sige, Madvarer,
Gods og Klæder; tbi Kostbarheder, som Guld og Solv bekymrede de
sig ikke om; sligt toge de kun, naar de havde Brug for det til deres
Klædedragt. Handel vidste man ikke de dreve med andre Lande, men
dog omtuskede de et og andet med de andre Indbyggere paa Oen. De
tillode ingen at komme til deres Opholdsted, ei heller giftede de sig
uden i deres Hjemstavn. De havde den sydligste Deel af Suderden til
Afbenyttelse, altsaa det meste af det, som nu horer til Bygden Sunnbo.
Traf de paa et af dem angrebet Skib nogen, som var fra deres
Moderland, tilhode de ham Liv med den Betingelse, at han maatte forpligte
sig til aldrig at forlade dem og i et og alt rette sig efter deres Love.
Da den sorte Ddd kom til Færoerne, bleve alle Frisernes Huse ode,
paa een Familie nær.

Fremdeles haves paa Suderden et Sagn om, at noget får
Nord-mændene bemægtigede sig Færoerne, vare nogle Mænd ankomne, som
den, der fortalte Sagnet, ansaae for at være hellige Mænd, da de kunde
gjore Tegn og Under, læge alle Saar og Sygdomme, baade paa
Mennesker og Qvæg; de kunde sige forud, om det blev et godt Aar, godt
Fiskeri og god Sundhedstilstand. De levede særskilt fra andre Folk;
thi deres FSde var Melk, Æg, Rodder og Tang; de havde tamme
Geder, hvoraf de fik Melk; men de dræbte intet Kreatur og udgjode ikke
Blod. Det eneste, de modtoge som Gave eller Vederlag for deres
Helbredelser, var usyret Brod, torret Fisk, samt Vadmel til Klæder. Der
paavises flere Steder, hvor disse Folk skulle have boet, saaledes
udenfor Bygden Qvalbo er en Plads, hvor man kan see, at Jorden har
været jevnet til Græsland, ligesaa ved Bygden i Hovi, o. fl. St., samt
paa nogle af de andre Oer. Da Nordmændene kom og vare meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18491851/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free