Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
FÆRØISKE FOLKESAGN.
knndu ikki skilja, bvussu tåd kondi bera til; folk sdgdu né, at tey
bdvdu saknad håna stundum ur bigdini, men at .bon vår alltid komin
akjott aflur. £in dågin fér bon kvikliga eystur igjognum bigdina og
ivir eidid iméti Eidisvik; ein kona fekk i båna, og bant liklakippu upp i
bålan; ségvin fér bår å sjogvin og svåm burt frå landi« Slutt eftir
belta siggja menn å Vidareidi oy koma undan sunnan?ert å eidinum;
teir manna sum skjétast ét båt og rogva åt oynni; nu kunnu teir b«di
finna båna og lenda å benni, tial sugvin hevdi borld jarn ét å båna ;
jarnid fesli oynna, og tå lysti strax i mjdrkanum og dimmid latti åf;
og bår hevir bon verid liggjandi sidani. Men teir kalladu båna Svino y,
ti bon vår full åf svfnum, tå id teir komu ét å båna, og svin festå
ftåna i botn, so at hon ikki vår floloy longur; men uti å henni vår
tåd, at ségvin hvort år hevdi fingid br und.
Vin. MIKJUNES.
Indhold. Mikjunes, den vestligste af Færoerne, skal også have
Tæret en flydeø. En mand fra Sorvåg tog jevnlig ud på havet at fiske,
men han bar megen frygt for de store hvale, og forsynede sig derfor
med tyremøg, hvilket han holdt ned i vandet for ved lugten at skræmme
hvalerne bort, når de nærmede sig båden. Da han engang var ude på
havet vesten for Våge og fiskede, opdagede han en stor e komme frem
af tågen. De trak strax linerne op, og rode hen til een; ban kastede
meget først på den, og gik så selv på land; deraf at han kastede
maget op på et næs på een, flk den navn, og siden har den ligget fost.1
Andre2 fortælle, at der var engang en rise, som Tilde bo på
F&r-øerne, men de øer, han syntes bedst om, vare altfor små; først havde
han valgt øen Koiler og lagt den der, hvor den nu ligger; derpå vilde
han trække andre hen til den, og kom først til Skuvø; men
indbyggerne der spurgte bam, om det virkelig var hans aWor at Tille bo på
en ø, som ,(Kålvur lilli” havde ejet. Da han nu hørte, at en kalv
havde ejet øen, vilde han ikke have den, men takkede Skuvøboerne for
jgod besked og gav dem endogså store gaver. Norden for landet fandt
han en stor ø, som han syntes passende for sig at bo på og vilde au
trække den hen til Kolter. Men da han Tar kommen vesten for Våge
med den, kunde han ikke få den længer, skont han lå og trak i den
en hel uge. Han sagde da, at dersom ban blot kunde (å den anden
e op for, norden, så skulde han snart fået Mikjunes til at synke; thi
1) Meddelt efter en gammel mands foruriling pi Ejde. *) efter en
gammel køoes foruriling I Stirvåg.
;z«,byGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
