Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
199
hale), men kan dog springe langt med den pi landet: man har set sporene
efter den pi sneen om vinteren. Nir den meder folk pi landet, vil den
trænge dem ned til soen; har man hund med sig, gor den ingen skade.
Sjodreygil (sjodreygur) stendur eftir sélsetur ofta å åtskerum; tå
id menn fåra til åtrédrar, ropar hann ofta til teirra, og bidur lova sår
i båtin; teir håva stundum tikid hann inn og sett hann å bekkin til at
rogva; medan hådimmift er, rer han minst méti tveimun monnum, so
sterkur er hann. Sjédreygil kann væl at leggja mid, um tåd ikki er
Ijést. Men tå id lidur åt moti degi, minkar hann, og vegrast (vedrasQ
burtur i einki, ta id sél risur upp år håvi. Teir håva rist kross firi
hann, men allt tåd hevir rodad meira og meira firi sél i eystri, hevir
hann eymari bidid firi sår og bena mennirnar at sleppa sår burtur.
Eina ferdina slepptu teir honum ikki, men tå id sél vår uppkomin,
hvarv hann, og ta lå ein breidageisli eftir å bekkinum; ti sjédreygil
sigist at håva skåpad breidageislan åf folki å seg, og åf teirri orsok
verdur breidageislin liggjandi eftir, to dreygurin sjålvur hvorvur ella
verdur dripin. Tilikar hvorvusjénir eru vid honum; tikist hann stundum’
likjast manni, stundum hundi; hann tikist at vera méreydur åt liti;
tåtar og ]flur, so tåd må hoyrast langan veg; eldur rfkur år honum,
tå id hann sast å landi; hann hevir ikki meira enn ein fét (ella sporl),
men kann to at hoppa langt å honum; sporini håva sast eftir honum
å kåvanum um veturin. Tå id hann metir manni å landi, roynir hann
at odda hann åt å sjogv, men hevir tå hund hjå tår, såkar teg einki.
c. Haffru.
Indhold« Havfruen ligner et menneske, men har kortere arme;
den er som en kvinde ovenfor beltet, har langt blondt hår, som den
lader flyde omkring sig på havet; nedenfor beltet er den som en fisk.
’Vinder den sig imod båden, kommer det værste uvejr og man må ro
af alle kræfter til for, om muligt, at redde sig; kommer derimod
havmanden op ved hendes side, bliver vejret godt« Den synger si deilig,
at mændene blive rasende ved at here den; for ikke at lytte til den,
må man stikke vanterne i erene, thi ellers drages man til i raseri at
springe ud af båden til havfruen i seen.
Haffrå likist folki, uttan hevir stittri armar; firi oman beltid er
hon sum kona, hevir langt jarpt hår, sum hon floytir åt um seg å
sjogvin; firi nidan beltid er hon sum fiskur og hevir sporl og roslu.
Vendur hon sår iméti båtinum, verdur tåd vesta évedur, og tå rædur
um at rogva heim: aftur sum skjétast. og royna at sleppa undan at
;z«,byGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
