Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
201
ristar å båk teirra, verda hesar sækyrnar staodandi hår hjå hinum. —
Trettåndu natt finnast eisinni hulduk^r stundum i fjésunum, men tær
▼il eingin håva, toat tær mjolka væl, t( huldufolkini vildu væl hevnt tåd
aftur. Hesar kyrnar eru eydkendar frå sæktinum, tiat sæneytini venda
h o veli nu m upp méti fjallinum, men hulduneytini moti sjénum.
Huldufolkini håva mong nejt, sum ganga I håganum hjå hinum neytunum.
Huldukonan i Dåli såt og taldi kyr sinar, so mådur hoyrdi: Eg såt
mår f heygi vid Rumlu og Reigju, hår hoyrdi eg Hupulin gella; oman
skrida Håkur og Kråkur; kenni eg Kinu langs spina, fla og Åla, Eskja
og Kåla, Geita og Gråna, Flekka og Fræna; Hildan stjarna er kennd
firi mår; Gullgdma og Oxakolla; misst håvi eg Grimuna gråvu, stitstu
og lågu; komnar eru k^r okrar allar. Stinjandi gongur bon Brinja aftast
å holunum å ollum.
f. Nid ag Rf sur.
Indhold. Denne skabning er liden, tyk og rund som et lidet
svøbelsebarn eller et stort nagle garn, morkebrunt af farve; den skal især
opholde sig der, hvor nyfødte born, der ere avlede udenfor ægteskabet,
hemmelig ere nedgravede. De ligge og rulle sig foran fødderne på
folk, når man går i morke for at vildlede dem; man m& vei tage sig
i agt for at lade denne skabning komme imellem benene på sig, thi da
lever man ikke året til ende.1
Nidagrfsur er lftil, tjukkur og rundur, sum litid reivabarn ella stdrt
påranuda, dimméreytt åt liti. Hann sigist belst at vera, hvår duld
leysingaborn eru loyniliga nidurgrivin. Ni dagrisurin liggur og veltist
liri fétum å monnum i nidamirkri at villa teir burtur åf leidini. Sleppur
nidagrisurin millum beinini å tår, gongur té ikki åf åri.
g. Dvorgar.
Indhold. Dvergene ere lave og tykke, skægløse, men dog ikke
stygge at se til. De bo i store stene eller under dem; slige
dverge-stene findes rundt omkring på øerne. De ere godmodige, men tåle dog
ikke klammeri eller ufred i nærheden af deres bopæle; da blive de vrede
og drage bort derfra; af denne grund står den store dvergesten spaltet
på Skuvø. Dvergene ere de bedste smede, som kunne tænkes; det var
dem, som lærte menneskene at hærde stålet i ild og vand; for den tid
måtte de hamre det koldt. Deres smedeverktdj smeder af sig selv.
Dvergenes kraft er i deres belte; når man kan få beltet fra en dverg,
*) Jfr. hermed Nordmsndenes uUdburrer”, der have meget tilfælles med
Færingernes uNidagrisar” (A, Fayes norske Sagn, side 83-84).
;z«,byGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
