Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
FÆRØISKE FOLKESAGN.
mn, hardkéka tey og leggja tey so aftur f reidrid, ådrenn ravnurin kemur
faeim aftur, so at bann grunar einki illt. Ravnur fer tå aftur f reidrid
at liggja å eggjum; men tå id bann hevir ligid væl åt um
klekingar-tfdina, fer hann at verda otolin, tfat einki enn er brotid firi nevi, og
honum leidist nti at liggja longur. Nu tekur hann tåd råd at fåra eftir
sigursteini at leggja i reidrid hjå eggjunum at fåa klakt tey til ungar;
Tå id ravnurin nå kemur aftur, eigir mådurin at standa hjå reidrinum
og skjéta ravnin, ådrenn hann sleppur å tåd; fær mådurin soleidis
ravnin skotnan, kann hann tåka sigursteinin dr nevinum å honum og
goyma hann sfdani hjå sår.
Indhold. Engang i gamle dage var hungersned påFæreerne: kornet
var mislykket, fårene dede i masse og intet var at fiske på seen. Pi
Vige var neden især stor; thi i vesterhavet havde man længe ikke fisket
det mindste. Der gik nu en fattig mand, som havde mange smi horn,
og sorgede over, hvorledes han skulde fl noget at mætte dem med.
Medens han nu med tungt hjærte og modleshed gir og grubler herover,
meder han en huldemand, som adsporger ham, hvorfor han var si
bedrevet; manden siger ham årsagen. Han svarer da, at det var synd
at han skulde lide si ondt; han bad ham ro ud pi fiskeri og have til
fiskemed: lerne i Dal, tuen pi Hardarvoil, len i tangen, der skal du
fisken fange — tygget jern og tridt; den, som ej fisker da, er dedsens.
Derpå forsvandt huldemanden pludselig uden at forklare disse
forblommede ord og ukendte navne. Han grundede længe derover og syntes
endelig at kunne tænke sig, hvor fiskemedet mitte være, efterat have
flet de ham ubekendte ord forklarede af gamle folk; det tyggede jern
og det trådte jern mente han, mitte være et bidsel og en hestesko,
hvoraf han skulde smede krogene til at fiske med. Han gor nu alt
dette og ror si ud pi dette fiskemed; de havde truffet det rette, og
fiskede hurtig biden fuld. Men denne fiskebanke kaldes endnu den dag
idag Dulurin (o: det skjulte), og man seger jevnlig endnu ud pi den«
Da de rode hjem, så de en anden bid, som de ikke kendte; (hi dette
var en huldebid; formanden i den rejste sig op og sagde: lykkelig mand
er du; vel har du udtydet mine ord, og vel har du fundet medet. Men
Våge-mændene sejlede glade hjem; thi nu kunde de give deres koner og bom mad.
Eina ferdina 1 fordum vår hungursneyd i Feroyum, kornid vår ikki
btinad, felli hevdi verid, og einki vår at fiska å sjonum. 1 Vågum
sigist neydin at håva verid sum mest, tfat tåd vår langt sidani teir hovdu
XV. DULURIN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
