Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er jysk, indtil det nedertyske trængte sig ind. Dog mere
derom nedenfor.
Det bliver da saa godt som ene og alene Nordtysklands
Sprog, der kan siges at have haft en væsenlig Indflydelse
paa vort Modersmaal, men denne fik det ogsaa lige fra
Kristendommens begyndende Udbredelse og vedligeholdt den
indtil vore Dage, dog stærkest fra den Tid da Holstenere,
Meklenborgere, Pomeranere, Oldenborgere osv. oversvemmede
Landet, bleve mægtige i det og Herrer over det. Først fra
Luthers Kirkeforbedring fik det Hojtyske (det almindelige
tyske Skriftsprog) den Indflydelse, som tidligere alene det
Plattyske havde haft, og hvorved det danske Sprog er
draget saa langt bort fra Stamsproget og, rigtignok mest i ydre
Henseende, fra Sestersproget. uDet er bekendt, siger Rask,1
at Tysken i hvilken Form som helst, endog den holstenske
Plattysk er enhver danskfedt aldeles uforstaaelig, med mindre
han ved Studium eller lang Øvelse har lært sig den, ligesaa
Hollandsk og Engelsk, altsaa alle tre nulevende germaniske
Tungemaal, og det efter at vi mere end tusende Aar have
staaet i de mangfoldigste Forbindelser og Bererelser med de
germaniske Folkefærd. Gaa vi til de ældre Tider, saa er
Forholdet det samme, om ikke maaske Adskillelsen endnu
tydeligere afpælet. Jeg har sagt at godtgore dette i
Fortalerne til min islandske, angelsaxiske og frisiske Sproglærer,
ved at opgive mange mærkelige Adskillelsespunkter i Lyd og
Velklang, Kon, Bojning og Ordfojning; ja hvor langt man
end gaar tilbage i Tiden og hvor nærliggende tyske Sprog
man end tager for sig, vif man finde dem saa forskellige
fra vort Oldsprog, at ikke den lærdeste Islænder vil være i
Stand til at forstaa dem uden egét Studium af disse Sprog."
l) Forsøg til en vidensk. dansk Retskrivningslære S. 110. I
Modsætning hertil forekommer os P. A. Manchs skarpsindige
Hypo-theser (i Afhandl, om Danmarks ethnographiske Forhold i de ældste
Tider, s. Annaler f. nord. Oldkynd. 1848) som en Leg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
