Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lucidariw der rimeligvis er fra Midten af fjortetide
Aarhundrede, skont det bevarede Haandskrift deraf vistnok er
endel yngre; men Sprogformen er kendelig fn^en ældre Tid.
Vi. Tille anfere en Prove deraf.
Ther nest ær oueruettes onth falk (o: Folk), forthi nar
‘ther nogher menniskæ worther blynth eller sywgth, tha
dræbæ thee thet i steth. Oc æn thet meræ vndher ær, ath
theræ eghen father eller mother worthæ saa gamlæ, at the
ære vferæ, thaa dræpæ thee them oc sylthæ them, oc bwdhæ
sydhen til them allæ the som af then slecth ær oc andræ
te-ris bestæ wenoer oc gywæ them ath ædæ aff, then syltæ
math. Thet ther tykkest ær oc fetest oc thet skarpæ ædhæ
the seluæ, oe thet ær thet hetydælicstæ gestæbuth oc werskap,
ther the mwæ geræ. Ther nest æræ qwinnæ, the fanghæ
femthen bern at æn synnæ. Ther nest ær falk, the hawæ
elh ewæ foræ i ænneth (?: Panden, isl. enni, sv. ænne),
oc annet i nakken, the æthæ falkæ kieth foræ willbrath,
om thet ær stecth. Ther nest ær falk, the hauæ ey meræ
æn fodh (d : end én Fod), han ær saa breth oc saa skapt,
ath the mwæ skiwlæ them meth fodhen for reyghen (o: Regn)
oc snee, foræ the hauæ æy andræ hwss æn then sammæ
bredhæ lodh, han ær hwll som eth trw, oc meth then fodh
løpæ thee saa snart som fuglæn fluer. Ther negt ær falk,
the hauæ ey howith, therræ owen ær owen vppaa theræ
axler, theræ mwnd ær saa stoor, ath han rekker fran æn
axlæ oc tell annen, thwerth ower brystet. Nar thee gaphæ,
thaa hengher theræ lepæ til tere knæ. Thee berryæs (o:
ber-jes, isl. berjast, slaas) ey anderlundh æn rywes som hwndhæ,
foræ therræ tendher æræ spannæ langhæ vthen therræ mwndh.
Uagtet hele Sprogformen og Sætningsbygningen endi&u
er meget lig det ældre Sprogs og i det hele staar
Oldspro-get nærmere end det nuværende Dansk, findes dog mange
*) Udgiven af Brandt, 1849. S. hans Fortale S. XX fg.
(Prøven er i denne Udg. S. 46) og Petersen, Litt. Hist. 1, S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
