Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afvigelser: den begyndende Selvlydsfordobling, ogsaa
Med-lydsfordobling inde i Ordet, hvilket viser, at man opgav den
oldnordiske Skrive- og Stavemaade og nærmede sig til den
tyske (cA, det understeltende Å, ligeledes Optagelser og
Brugen af y). Skrivemaaden er meget ubestemt og
sig desuden fornemmelig efter Udtalen, der er bleven
paafaldende bred og plat: æ og e er kommet isteden for alle
Oldsprogets forskellige ubetonede Selvlydsendelser. I
Med-lydene er Forandringen ikke saa stor, men viser sig dog i
den brede, slæbende Form. Navneordenes Kon er endnu
bevaret overensstemmende med Oldsproget, dog med enkelte
Tegn paa Overgang til den nuværende Sprogforms
Koiisbe-tegnelse. I Boj ningen tabes Endelserne for Fotholdsformerne,
saa at der kun adskilles de samme to Former, som i
nuværende Dansk (Nævneform og Ejeform); samme Form bruges
ofte for Nf. og Ef. baade i Et. og Ft., naturligvis med stor
Utydelighed.. De forskellige Bojningsmaader (Deklinationer)
falde saa godt som sammen til én, saa at endog
Hunkons-ord faa -s i Ejeformen. Den bestemte Artikel bruges endnu
ikke almindelig, men ved Tillægsordene giver den disse
overalt samme Form; den ubestemte, som udvikler sig af
Talordet en, fremtræder ferst i Skrifter fra Periodens Sjlutning,
i det ellers ingen Artikel bruges. Udsagnordenes
Personendelser ere næsten ganske tabte; den forestillende Maades
Nutid forsvinder, men Datiden beholdes (ligesom i Svensk
endnu.)
I Norge er Sproget indtil 1300 rent islandsk eller
oldnordisk. Ferst efter den Tid begyndte Udtalen at forandres
og Sprogformens Fasthed at svækkes, dog endnu kun i«en
ringe Grad for Kalmarforeningen. Aarsagen til denne stærke
Vedhængen ved Stamsproget maa navnlig seges deri, at fra
den opblomstrende islandske Literaturs Begyndelse, da de
islandske Skjalde og Sagaforfattere for en stor Del hentede
deres Stof fra Moderlandet Norge, blev intet skrevet af
Nord-mændene selv og fandtes ingen norsk Literatur med Und-
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
