Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tagelse af Lovene, ligesom i Danmark i samme Tidsrum
Lovene ene repræsentere Literaturen. Kongespejlet er det
eneste betydelige Værk, der gdr en Undtagelse, men Sproget
er rent islandsk, med faa Afvigelser, der dels bero paa
Skrivemaaden !, dels grunde sig paa Dialektejendommeligheder.
De gamle Normænds Bogstavering er undertiden mere haard
’ og bred; de bruge hyppigt og næsten til Overflod Smaaord
(Partikler) til Talens Forbindelse, hvor Islænderne udtrykke
det samme ved blot syntaktiske Midler. Dette, der aabenbart
er en begyndende Svækkelse af Oldsproget, kan maaske have
sin Grund i sydlig (tysk, angelsaxisk) Indflydelse, skont
denne næppe kan have været betydelig, eller det er vel
snarere et Tegn paa, at et nyere Sprog udvikler sig selv af det
gamle. Men fra Dansk og Svensk er det norske Sprog
meget forskelligt; det alene har bevaret den fuldstændige
Bojning og Tvelydene, og har mange Særegenheder i
Selvlydenes Brug; dets Afvigelser fra det samtidige islandske
Sprog ere for det meste noget der genfindes i det ældste
digteriske Sprog, og saaledes snarere Lævninger af
Oldsproget end ny Sprogformer (f. Ex. Lideformens Endelse -*c eller
sk for st), — At den norske Sprogform forblev væsenlig
uforandret gennem det fjortende Aarhundrede, kunne vi af
Mangel paa egenlige Skrifter kun bevise ved Diplomer og
Breve. Uagtet der i Bedommelsen af disses Sprog maa tages
tilberligt Hensyn til, at de dels ere private Folks Skrivelser,
dels i al Fald mere maa bære Præg af Enkeltmands
Ukyn-dighed og Særheder end Skrifler i Almindelighed gore, hvor
der langt sjældnere træffes ligefremme Fejl og Unojagtigheder,
synes det dog ved en n5jagtigere Betragtning af disse
Mindesmærker gennem en Række af omtrent hundrede Aar klart,
at Sproget taber Bevidstheden om sig selv og gaar sin
Oplosning imede. Der spores tydeligt en Adskillelse i to
Dialekter, den nordenfjældske og sendenfjældske, idet den
l) S. Petersen, Sproghist. II, S. 60 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
