Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidste er skødesløsere og nærmer sig den nyere danske
Sprogform, navnlig ved enkelte Selvlyde, Tabet af Endelserne
og Svækkelse i Brugen af Omlyden. Som en Sprogprøye
anferes her et Brev, skrevet 26de Marts 1400 i Tensberg J,
hvori den begyndende Overgang tydeligt viser sig.
Ollum monnum ])æim sem {>etta bref sea ædher heyra
sendir Joen Karllson loghman j Tunsbergi q. g. (d: queSju
gu8s) ok sinæ. ek uill ydher kunnight gera at komo a
almannulegha stemfno firir mek j sestofuonne j Smoks gardhe
j Tunsbergi ok morgom godhom monnum hiaværande a
fredaghen nesta eftir Mario messo j fostu ok a øllykta are
rikis mins werdhuleghs herra, herra Eriks mædh gudz naadz
Noregs konongs, af æinni halfuo heidherlighen kwinna fru
Jngiborgh Ellings dotter, æn af annare halfuo Ellingher a
Volinu ok Oghmunder a Horghinu, som bu j Haughs sokn
a Æikium, ok kendusz {>a oli at fyr nemfder dagher var
{>eire retter stemfno dager vm ])æt skip sem bendanne a
Æikium hafdhe kiøyft af herra Gudhbrande ok {>eir hafdho
borghat firir ok fleiri freir sem brefuet sialft uisar sem {>ær
ær um giort, tedhe {>a fru Jngeborgh fram bref æftir i>ui sem
J>æt vaattar sialft um segh–-
Angaaende det svenske Sprog i de sidste halvandet
hundrede Aar for de nordiske Rigers Forbindelse maa det først
bemærkes, at det, ligesom i det ældste Tidsrum, fjærner sig
langt mindre fra Stamsproget end det samtidige Danske, saa
at Svensk fra denne Periode staar nærmest paa samme Trin
som Dansk fra forrige Periode. *Vi ville her ikke opholde
os ved de for Landets Sprog skadelige Virkninger, som den
katholske Gejstlighed ved sin latinske Munkedannelse, indre
Uroligheder og Borgerkrige, Fremmedes, især Hansestædernes
udenfra kommende Indflydelse maatte have. Det gik i Sverig
ikke synderlig anderledes eller bedre end i Danmark, og den
*) Taget af Diplomatarium Norveg. II, 2, S. 427 fg. (efter
Original i norske Rigsarkiv).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
