Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
doblede Selvlyde og understøttende Selvlyde, fordoblede og i
det bele sammenhobede Medlyde, som: sijth, guoodh (god),
yaujfue (gave), all thi idt, lighelschæ, thiykckels, — alt
dog uden fast Regel og Overensstemmelse, endog i samme
Ord hos samme Forfatter eller i samme Haandskrift eller
trykte Bog. I det hele taget gaa* Med lydene over til biede
(ligesom i nuværende Svensk), Selvlydene vakle bestandig
mellem beslægtede Lyde (æ-e-i), indtil e faar Overhaand,
saa at det hele Lydsystem bliver mattere og mere ensformigt,
medens Svensk og Plattysk endnu ikke forandre sig i denne
Retning, uagtet Svensk er blevet bledere end Islandsk,
Plattysk bledere end Hojtysk. Grunden hertil maa seges i
Danskens ejendommelige Natur og Udvikling af sig selv, og kan
næppe tilskrives Folkets, navnlig Almuens undertrykte og
forkuede Forfatning, som nogle have villet. De grammatiske
Forandringer, som Sproget har lidt, kunne vi her ikke i det
enkelte gennemgaa, men ville kun udhæve de vigtigste
Punkter. Den ubestemte Artikel bruges nu fuldstændigt, ligesom
den bestemte. Kønsforskellen mellem Han- og Hunkonsord
er paa Vejen til at forsvinde, men Lævninger deraf findes,
ligesom endnu i vore Provinsmaal (hvorimod den hele
Konsforskel falder bort i Jysk, ligesom i Engelsk) 1; dog spores
ogsaa heri Tyskens Indflydelse. I Navneordenes Bojning,
hvor Endelserne ere faldne bort, segte man dog paa andre
Maader at erstatte det manglende og forebygge Tvetydighed
og Utydelighed i Udtryksmaaden. De to endnu adskilte
Former, Nævneform og den for alle Ord ensdannede Ejeform
(paa -s eller -es), overfertes ogsaa paa Flertalsformerne. 1
*) S. Rask, saml. Afhandl. I, S. 187-246. uDen danske
Grammatiks Endelser og Former af det islandske Sprog forklarede.” Det
kan her bemærkes, at man stundom baade hos danske Forfattere og
hos fremmede (tyske og franske), hvor nordiske Navne forekomme,
finder den Uoverensstemmelse, at de oldnordiske Endelser beholdes
paa enkelte Steder, medens de j Almindelighed bortkastes eller om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
