Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(CDenne Forandring kunde ikke finde Sted forend Betydningen
af de gamle Endelser var glemt. Det kunde aldrig falde
nogen ind at danne en Ejeform som aHaands”, saalænge
man var sig bevidst, at dette som et Hunkonsord ingenlunde
kunde endes paa -s, men maatte have -æ, -e eller -ar, -er;
lige saa lidet kunde man for at danne Flertallets Ejeform
lægge -s til dere, begge (deres, begges), saalænge man ej
havde glemt, at disse Former virkelig allerede vare Ejeformer
(isl. ])eirra, beggja). Naar man altsaa endnu i gammel Dansk
brugte de oprindelige Endelser, saa skete dette, da
Stamsproget allerede den Gang var rykket saa langt ud af Sigte,
ganske mekanisk, uden klar Bevidsthed om deres Betydning.” 1
De evrige Formforandringer ere foregaaede paa samme Maade,
som Rigens, Menneskens, Hjærtens, de mange Udtryk med
til (tillands osv.). Af Former indkomne fra Tysk ville vi
nævne anden Person i Udsagnsordene paa -st. Og hvor der
i længere Tid viser sig en Vaklen mellem en nordisk og en
tysk Form, har næsten altid den tyske omsider faaet
Over-haand. Adskillige Forandringer ere ogsaa begrundede i den
formes efter Sprogets Overgangslove, uden nøjagtig Iagttagelse, om
Navnet i øvrigt har beholdt sin gamle Form eller antaget en nyere.
Saaledes har Ohlenschlåger beholdt Former som Vaulundur (for
Vølund), skønt han skriver Harald, Olaf (med bortkastet -r)
Stærkodder (hvis oldnordiske Form er Starka&r, hos Saxo: Starcatherus),
men 0rvarod. Paa samme Maade skriver man vaklende mellem
Sigurdr og Sigurd, Erlingr og Erling, men Rolf (Hrélfr). Det er
aabenbart, at Endelsen -r eller -ur bør bortkastes i den nyere Form,
ligesom ogsaa Endelsen -i bor gengives ved -e i Navne som Ari,
Frédi, Snorri, Helgi, hvor Udtalen vistnok altid har været aaben (e)
og selv de ældste islandske Haandskrifter have e. For at tage flere
Exempler bør Hervarars. kap. 3 (Arngrimr) åtti tdlf sonu: Angantyrr
var elztr, l>å Hervarflr, f)å Hjørvardr, Sæmingr ok Hrani, Brami,
Barri, Reifnir, Tindr ok Bui — paa Dansk gengives: Arngrim...
An-gantyr, Hervard, Hjørvard, Sæming, Rane, Brame, Barre, Reifner,
Tind, Bue.
1) S. Petersen, Sproghist. I, S. 232.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
