Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANMELDELSE AF SVENSKE SPROGVÆRKER. 249
Der er imidlertid i Vestgøtisk enkelte afvigelser fra dansk:
for (fure og fyr), köll (kuld börn), stélpe (stolpe);
desuden kan ö være nyudviklet, som i ölv (ulv). Som man vil
se, har del svenske skriftsprog i delte punct været genstand
for bevægelser i modsatte retninger. I ØGL. strækker u sig
noget videre end i ældre VGL. og sproget der vil vel
omtrent i den henseende stemme med Gulalag. Medens ældre
VGL. har stolet A. 20 *, finde vi i ØGL. stulin Kr. 5
begynd., der svarer til s tul en hos Raaf2. I lovene for
landskaberne i Svearike synes forholdet noget blandet,
Uplands-lovcn stemmer omtrent med ældre VGL. Dalsk synes nu at
være kommet meget vidt i at anvende u. — Resultatet bliver
altså, at vi med hensyn tij Grimms abrydning" synes at få
to hovedforgreninger af sproget i Norden: 1] på den ene
side står Norge og Jylland 3; Dalarne og måske lidt mere af
det vestlige Sverrig nærmer sig dertil; 2] på den anden side
står Sverrig med Skåne og vel tillige de danske øer; på den
svenske side har atter [2 b] Øslergetland og Gutland fjærnet
sig fra sprogformen i Veslergølland og Skåne; om Svearike
blive vi tildels i uvished på grund af manglende efterretninger
om sprogarterne. Forholdels eflersporelse bliver forøvrigl
vanskeligt formedelst de senere lydbevægelser; således er nu
i Skåne skånske lovs u i bupit ved en ny overgang blevet
til å og derfra aller gået videre til åw eller öw\ jeg har
næmlig fra Gårdslånga (Frosta herred) optegnet båwet eller
böwet (korl selvlyd), hvor dw eller öw er udtryk for d, så
det altså står for bå(å)et.
1 Yngre VGL. har både stolin J>. 26 og stulit f>. 11.
2 s. 117. Uagtet Ydre herred i middelalderen ej egentlig var en
del af Østergøtland (Schlyter, Om Sveriges åldsta indelning i
landskap, 1835, s. 13; Raaf, Samlingar och anteckningar UH en beskrifn.
öfv. Ydre harad, III, 1861, s. 6), tænker jeg dog, det lader sig göre
at betragte målet som estgelisk.
3 Jylland dog vel med nogen tilnærmelse til den anden forgrening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
