Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
250 ANMELDELSE AP SVENSKE SPRÖGVÆRKER.
Jeg anfører her endnu et par puncter, hvori en
tilnærmelse til den norske sprogform viser sig udenfor Norge.
Ligeoverfor del norsk-islandske sökkva (søkkvd)1 står del
svenske sjunka, men til den norske form uden n slutter sig
det i Nörrejylland forekommende so/c, fortid sak’1, der dog
ikke går over hele halvøen^ ej engang over hele Nörrejylland.
Imellem nk og kk vakler del vestgøtiske
siungkerr sakk sungkett.3
Dalsk sikka, sokk eller sakk4 slutter sig ganske til den
norske form; dog er jeg ikke vis på, at Dalarne ikke i en
langt senere tid har udskudt n; medens næmlig bott eller
batt (bandt)4 er = det norsk-islandske batt, er nutiden
bitt (binder) en nyere form og det samme er tilfældet med
vistdr == svensk vdnster5. — Dalsk sid. hvor tonen vel
hviler på å, stemmer til den norsk-islandske form sja°,
hvorfra det dansk-svenske se ej kan være udgået, da det
forudsætter en ældre form sea (séa), som også virkelig
findes 7. Flere norrlandske sprogarter have sid ifølge
Rydqvist I, 119.
2) Den næste spaltning kunne vi måske søge i den
lydudvikling, hvorved et b og d blev indskudt således, al
mr blev til mbr, ml til mbl: cumbr* combir, gamblum.
Denne overgang vil man finde iagttaget i alt gammel-svensk
1 nu i Norge sökkja, sekka. I oldtiden må det bortkastede n have
bevaret et minde om sin tidligere tilværelse i selvlydens udtale
gennem næsen, Tidskr. f. philol. II, 317. 318.
2 Salling.
3 Hof s. 603. Ligeledes hedder svensk unken (muggen) i
Vester-gøtiand ukkenn, Hof s. 304.
4 Save, de starka verb. s. 16.
5 O. U. Arborelius, conspectus lexici lingvæ Dalekarlicæ, 1813, s. 18.
6 uInf. hedder så godt som overalt ljå", Aasen, ordbog. —
Hvorledes hænger del sammen med førøisk siygja, Hammershaimb, ann.
f. n. oldkynd. 1854, s. 257 og 250? I de foroiske kvæder
forekommer sjd, samme sted s. 258.
’ VGL. I. Md. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
