Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, som forstår denne galimatias, må jo selv være gal. og
så råbes der böjt om ^sprogfejl’ af sådanne folk, skönt de
selv ere trykfejl i livets bog! den samme legion af onde
ånder suser frem som fluer, når man åbner den store tydske
ordbog, og jeg er nu bleven træt af at tale om dem. Jacob
Grimms yndlingsidé var ikke alene at forlydske alt, men også
den, at minde idelig om det islandske sprog som et dödt
sprog, fordi ban måtte erkende, at dette sprog var både skönt
og ydede ham de fleste oplysninger i enhver henseende, og
derfor vilde ban ikke unde nogen ejendommen deraf, således
siger han i gesch. d. d. spr. 302: Uauch altn. wår småri
trifolium album” — jeg mener smari er det endnu; i mylh.
673 nol.: Uaucb hier sind die allen namen unniilz geworden”
(nl. månens navne), og så anförer han to ord: blåny (skrevet
cblany’) og prim, formodentlig opdrevne af Björn Haldérsson,
men som aldrig have været brugte i Island. Denne ond-
skabsfulde og egoistiske tone, som forslyrrer al videnskabelig-
bed og al ærlig stræben« fordi den er ikke andet end et væv
af lögne, culminerer i Jacob Grimms grammatik 111. ausg.
1840 pag. 421: uRask .... belrachtele die auf der entlegen-
sten insel Scandinaviens fortgepflanzte sprache als kern und
burgen ihrer dauer. allein sie fristet dort, zu begeislerten
schöpfungen unfähig, kummerlich ihr leben, und wird iiber
kurz oder lang der gewalt eines neunordischen dialects ganz
erliegcn”. men vi ere dog ikke så fattige, at vi ikke kunne
karakterisere sådanne grundlöse udbrud, de kaldes sleggjudémar
og axarsköpt. den islandske tunge var dog tfähig’ til at over-
sætte Klopstocks Messiade og Miltons paradise lost, hvilke lo
oversæltelser vare udkomne förend disse Jacob Grimms ord
bleve trykte, og om hvilken sidstnævnte Henderson erklærede,
at den på flere sleder overgik originalen, men intet af dette
har Jacob Grimm kendt, jeg skal heller ikke undlade at
sætte Schillers ord om det tydske sprog herimod, for at jeg
kan bedre holde ligevægten, han erklærede det for umuligt
at kappes med Virgil uin einer so scbwankenden, unbiegsamen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
