Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(sfinx) virkelig har digtet visen: Hildr stendr hverjan myrgin
<fcc. (i fornmannas. V 246)? det samme er tilfældet med
jætter og andre uhyrer, og vi göre til slutning den bemærk-
ning, at i hine lider, da der ikke var om nogen kritik at
tale, men sagaerne forfaltedes og nedskreves blot for mor-
skabs skyld, uden at man kan sige, at der var tilstede en
virkelig bevidsthed om noget höjere eller ideelt mål, så gjorde
sagamændene sig ingen skrupler over at lægge heltene en
sang eller et vers i munden, da det nu engang var skik og
brug at smykke sagaerne på denne måde. men hvor der er
lale om en virkelig existerende og som sådan anförl digter,
der gælder denne sætning ikke (sml. P. E. Muller, iiber den
ursprung <fcc. der isl. bistoriographie, Kpb. 1813 pag. 114flg.).
N. M. Petersen påstår I. c. pag. 83, at flere af de eddiske
sange om Volsungesagnene have været sungne her i norden
for Sæmunds dage, og denne påstand stötter sig kun derpå,
at man kan se del på ÉtitlerneM altså må i overensstemmelse
hermed Völuspå være digtet af en cvala’ (det lader ellers til,
at nogle have virkelig været så naive at tro det), Håvamål af
Odin og Hyndluljod af Hyndla. de lange deductioner, som
N. M. Pelersen anförer efter Bergmann, ere uden nogensom-
helst grund og forråde kun el höjst overfladisk bekendtskab
eller rettere sagt et fuldkomment ubekendtskab med de for-
hold, som man må kende, når man skal kunne danne sig
en nogenlunde klar idé om denne sag, ligesom Bergmann
da heller ikke er nogen selvstændig forfatter, men gengiver
kun andre forfattere uden at anföre dem, omendskönl han
taler om tslet stil’, (mangel på kundskab9 o. s. v. hos Sæmund
og Snorre. — hvad Snorra edda angår, der, som sagt, hos
N. M. Petersen bærer overskriften (Snorra edda, ikke af
Snorre7, så kan det afgöres kortelig, heller ikke Jacob
Grimm kunde lide, at Snorre skulde være forfatter til Gylfa-
ginning og skåldskaparmål, dertil finder han dem altfor gode
(gesch. der d. spr. pag. 760). men her er ikke om nogen
’tradilion’ eller usikkert sagn at tale, ti den, som kun et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
