Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 E. BKATE. ATS 10: I
het Áki5 sem’s uti fors (eller sem sötti [œi]fors)\ Jufurr
raesa) x stnea (d. e. staen)..........rif) || • kirretu (e udtrykt
ved /k i lste, 2det og sidste Ord, men ved f i 3dje og 4de). Her
maa derimod retu betyde »ristede». Men Stenen fortjener nærmere
Undersögelse, da D. i Texten har setu og da Ordet mangler hos L.
IL. 876 er f>roan runa rit feilagtig Læsning. Förklaringen af hrita
som isl. á-rétta kan jeg ikke tiltræde, da á i denne Sammensætning
ikke synes mig at give nogen brugelig Mening.»
5 Säve ansätter isl. Aki. Efter nsv. Åke torde dock det öfliga
Aki vara riktigare här, helst versen synes fordra det. Prof. Bugge
tillfogar: »L. 220. Ogsaa danske Former forudsætte Áki med läng
Vokal. Jeg formoder, at Áki hörer sammen med oht. Enihho. Under
hvilke Betingelser den Lydovergang, som her er foregaaet, indtræder,
er ikke tilstrækkelig oplyst. Dentalt n er ikke fäldt ud förän n i
isl. sinkr, seinka, Sveinki, einkay meinka o. fl.; derimod i fölgende
Fremmedord isl. kanükry kanökr = kanunkr, mükr = munkr;
pikis-dagar. Ogsaa i svenske Haandskrifter förekommer pikiz-. Isl. dykr
(ved hvilket jeg ikke kjender Bevis for Vokalens Korthed) synes at
være afledet af dynr; sene Haandskrifter har dynkr, nysvenske og
nynorske dialekter dunk, Fra de Tilfælde, hvor dentalt n ved
Vokal-synkope stöder sammen med &, maa man skjelne den Förbindelse af
gutturalt n med k, som ikke er fremkommen ved Vokalsynkope.
I de fleste Exempler, som Noreen Altisl. Gr. $.11 anförer paa
Övergången fra nk til kk, er rik af sidstnævnte Art. Kun ved to Ord
kan man være i Tvivl. I isl. mahki, sv. og dansk manke kunde paa
Grund af mçn dentalt n efter Vokalsynkope tænkes at være stödt
sammen med k] men irsk mong »Man», cymr. mwng synes at gjöre
en anden Förklaring mulig. Heller ikke er det vel ganske sikkert,
at isl. ekkja og ekkill, glsv. ænkiay enkil, kommer af einn.»
6 L. sim suti furs. Säve upptager två möjliga ordafdelningar
uti denna sammanskrifna teckengrupp till ompröfning. Sjelf
föredrager han sims uti furs, isl. sem’s uti först ’som förgicks ute’, men
medger det betänkliga i att antaga dubbel relativpartikel och söker
häfva betänkligheten genom andràgande af ett ej fullt analogt ex.
från slutstrofven i Atlarna!, der sem är komparatift och es relatift i
egentlig mening. För denna tolkning förkastar Säve Liljegrens
ordafdelning, för hvilken han dock blott tänker sig tydningen: sem (i)
sundi först, ’som förgicks i sundet’, vara möjlig. Med skäl
framhåller han mot denna tydning att prep. / ej gerna kan få fattas och
vidare att det ej riktigt stämmer med fornbruket att skrifva »Sundet»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
