Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 E. BßATE. ATS 10: 1
Imod denne Tolkning tåler dog, bortseet fra det at
man uauRa vilde være en i metrisk Henseende noget
be-tænkelig Verslinje, navnlig Formen uailRa. Stephens bar
her, som i de (aller fleste) Tilfælde, ikke engång gjort noget
Forsög paa grammatisk at begrunde sin Tolkning. Den
eneste Mulighed for, at uailRa kunde betyde »være», maatte,
saavidt jeg ser, være den, at uailRa betegnede Udtalen
vøna og at ø ved Inflydelse af det forudgaaende v var
opstaaet af a. Men en Form vørœ synes mig paa dette
Sprogstadium meget usandsynlig. Jeg vover derför en
anden Tolkning.
5te Rune fra Enden bestaar, efter Dybecks Tegning
og Boijes nöiagtige Beskrivelse, af to Streger, som ikke
förene sig, men af hvilken den anden oventil svagt
con-vergerer med den förste. Boije siger: »Afståndet mellan
fårorna är alldeles för litet, för att de skulle kunna vara
två runors stafvar». Men kan det ikke tænkes, at de to
Streger skal læses ii? og at Runeristeren her med Vilje
har vanskeliggjort Forstaaelsen ved at omsætte Runerne
og ved at sætte de to i-Runer saa nær sammen, at de
let kunde læses som en Rune, uagtet de skulde læses
som to? Jeg formoder da, at ogsaa sidste Rune med.Vilje
er skreven + for + a. Hvis man læser iiauRa og deri sér
forsætlig Omflytning for ai uiRa, fåår man:
merkit mikla
man œi vena
»det store Mindesmærke skal altid være til».
Verbalformen man förekommer ogsaa i L. 697.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
