- Project Runeberg -  Antiqvarisk/Antikvarisk tidskrift för Sverige / Femte delen /
7

(1864-1924)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tryggevælde-stenen i Sjæland og kamal
Löfstaholm-stenen (Dybeck Stockh. 204, Lilj. 558). At N bruges til
at udtrykke a foran næselyd, må vistnok have sin grund
deri, at runens navn óss (d. e. áss) oprindelig löd ansus
og at n i dette ord længe holdt sig som en nasal
ud-tale af a; se min udvikling i Tidskrift for philologi og
pædagogik VII, 315. At a foran n og m engang blev
udtalt med næselyd, tör man antage, når vokalen kun i
dette tilfælde blev udtrykt med h, medens den ellers
udtryktes ved ár-runen; men skrivemåden kunde jo ved
tradition bevares, efter at næseudtalen havde tabt sig [1].
I uaki d 1. 2 d. e. vangi er N kort skrivemåde for h K, idet
denne indskrift, som månge andre, undlader at skrive h
foran K. Ligesom det af a ved i-omlyd opståede æ ellers
udtrykkes ved ár-runen, således måtte æn efter
Rök-indskriftens skrivemåde udtrykkes ved Þh og æng ved
h K; eksempel på det sidstnævnte giver traki e 1. 2 d. e.
drængi. Fremdeles er runen N i denne indskrift altid
brugt i forholdsordet a (a 1. 5. b 1. 2. d .1. 3) d. e. á, som
tidligere löd an och hvor altså, ligesom i runenavnet, a
oprindelig stod foran n, der senere blot holdt sig som
en udtale af vokalen gjennem næsen, indtil endelig også
denne forsvandt og kun vokalens længde vidnede om,
at der engång efter vokalen havde været hört en nasal.
En oprindeligere skrivemåde af samme forholdsord
formoder jeg i an d 1. 2. Endelig förekommer ós-runen efter
min formodning to gånge i infinitivs endelse: e 1. 2 læser
jeg knua og på den kantside, som har kvistruner, flua;


[1] At uamuþ er skrevet med a, ikke med %, uagtet m fölger efter.
må have sin grund deri, at navnet er sammensat og at m begynder andet
led. Om nasal vokaler i gammel nordisk se Lyngby i Tidskrift for
philologi og pædagogik II, 317 f.; Gislason i Tidskrift for philologi VI, 255
anmærkn. 2; Rydqvist, Svenska språkets lagar IV, 332—338; Johannes
Schmidt, Zur geschichte des indogerman. vocalismus s. 46 f.; Wimmer,
Altnordische grammatik s. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:41:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqtid/5/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free