Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Imidlertid strøk skyerne henover himmelen og flyttet
paa de lyse pletter av solen, som laa henover jorden.
Ogsaa over Weltwil sluknet lyset. Til gjengjæld smøg
der sig lydløst et gyldent skjær opover bakken og holdt
sig stille over det sted hvor hr. Eusebius stod. Nu saa
det ut som om han hadde endnu mindre hast end før
med at gaa ned til byen. Han satte sig ned og strakte
benene foran sig. Solen varmet ham i ryggen. Vinden
sagtnet av. Der seg en behagelig træthet over ham;
kanske en følge av hans fotvandring. Med ett kom der
et merkværdig lune over ham: vende om og ikke se
mere til hele byen eller dens indvaanere. Hvad kunde
nu det være for mennesker som bodde dernede. Han
kjendte dem jo ikke, hadde aldrig set dem — men —
aa pyt — de var vel ikke anderledes end folk er overalt
i verden? I den verdensstad han sidst kom fra — i
Ungarn? Eller i den hurtig voksende hovedstad i det
tyske rike, hvor han før hadde bodd? Eller i det
levelystne Paris? Eller i den hellige stad? Se, alle disse
steder kjendte han. Hvad var dog livet for en
forunderlig tildragelse. Og han selv? Han var som tilskuer i
en verden fuld av liv, mens han selv lot sit eget glide
som det vilde, likegyldig, likeglad. Om dette livs
begyndelse visste han litet. Han hadde hverken kjendt
far eller mor, og hans første erindringer gik tilbake til
en tid, da han var sat ind paa et jesuitisk gutteinstitut
i Wien og vokste op der, skattet av sine lærere for sine
gode evner, forhadt av sine kamerater for sine kranglerier
og sin spottelyst. Aldrig hadde han der hat besøk av
en slegtning, aldrig var han bedt nogensteds hjem i
ferien, aldrig fik han et brev, aldrig skrev han noget.
En hemmelighetsfuld onkel, som aldrig forlangte tak og
aldrig hadde enten ros eller daddel at spandere paa ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
