Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Tak», sa han, «De har git mig noget at tænke
paa. Det De der fortalte mig var vakkert og lærerikt.
Jeg takker Dem nok en gang». Han gav ham haanden.
Saa slukket de lyset og gik ut av laboratoriet. Det
var gryende dag.
TIENDE KAPITEL.
Hr. Eusebius skulde kjøpe ved, og hans husbestyrer-
inde hadde faat opspurt, at ingen hadde saa god ved
som Blochinger; han som eiet «Paradiset: paa Heinzen-
berg. Faren var rigtignok ikke hjemme, men sønnen
kunde vel greie det. Hr. Eusebius begav sig da en
eftermiddag avsted til gaarden deroppe, men traf bare
den gamle pike hjemme. Hun sa at Christian var i
skogen like ved huset, hvis herren vilde umake sig der-
hen, vilde han ganske sikkert finde ham. — Eusebius
begav sig da atter paa vei, gik opover aasen og ind i
skogen og øinet snart en lysning, hvorfra der hørtes
øksehug. Der var forunderlig rødt i skogen, solen var
mat, og lyste ind mellem træerne som lys bak rødt
glas. Derfor laa ogsaa uthugsten, han nu nærmet sig, i
et eiendommelig, hemmelighetsfuldt skjær. Flere høie
furuer stod endnu paa roten og hævet sig slanke i veiret.
Deres lange bare stammer lyste som av en indre ild,
men kronerne var mørke, næsten sorte.
Christian stod i skjorteærmene borte ved et fældet
træ og aftenrødmen flammet over hans ansigt. Han
svang sin langskaftede øks og avkvistet stammen, som
laa paa den røde skogbund. Han var barhodet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
