- Project Runeberg -  Apotekeren fra Weltwil /
249

(1917) [MARC] Author: Ernst Zahn Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIRE OG TYVENDE KAPITEL.

Atter var det vaar, men rigtignok ikke fuldt foraar.
I almanakken stod april, og veiret hadde luner.

Ofte skinnet solen varmt. Markerne fik en grøn,
lysende farve som paa fløiel, og hist og her var et
frugttræ tidlig ute og tændte smaa blomsterlys, skjønt
en forsinket vinterstorm kanske snart skulde komme og
blæse dem ut.

Den luret bak fjeldene, som et rovdyr lurer paa sit
bytte. Undertiden kom den frem. Iskold for den hen-
over byen, saa at solen, om den virkelig blev paa
himmelen og stormen ikke dækket denne med et helt
skylag, mistet al kraft og stod der fattig, kjølig og
magtesløs. To ganger førte den ogsaa sne med sig.
Sisste gang hersket den som en av sine brødre i december.

Meieli Blochinger, den unge kone i Paradiset, kastet
den dag uavbrutt store vedstykker ind i den graa kleber-
stens ovn, og selv gik hun med strikketørklæde paa sig.
Hun frøs og kunde ikke bli varm inde. Igaar hadde
hun sat sine blomsterpotter ut, fordi solen var saa varm.
Christian hadde fraraadet hende det. Der kom saa ofte
en isgufs ned fra Glarnerland. Men hun svarte, hun
kunde jo altid ta dem ind igjen. Hun husket paa at
hun var blit staaende længe ved det aapne vindu, da
hun hadde sat dem utenfor, for at la solen varme armer
og skuldre. Himlen hadde lyst saa blaa. Vidt og bredt
hadde der ikke været en sky at se. Det hadde varmet
saa godt, og det var som om hjertet var blit stille og
let av det. Og alt var blit godt og stort derute. Og
i jorden trængte det paa, hadde Marie tænkt. Jorden
krævet snart hjælpende hænder. Nu begyndte den
travle tid for mændene. Nu maatte de være meget ute.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 16 16:31:00 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apoteker/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free