Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 281 —
gik med løftet pande i dette tunge tog, og mens mæn-
dene hverken saa tilhøire eller tilvenstre, vendte hun sine
dristige øine til alle kanter. En bekjendt hadde ropt
til hende, og hun hadde svart hende: «Avveksling maa
der til. Andre steder kan der være bedre jordsmon for
lykken, end paa gatestenene her i Weltwil.»
Men nu la atter Thomas Råber repet om skuldrene,
og han og sønnen trak 1. Vognen satte sig tungvint i
bevægelse og humpet avsted. Ingen av de tre hadde
kastet et blik ind i apoteket.
«Det gjør mig ondt for dem,» sa Stillfried og gik
ind bak disken.
Hr. Eusebius aapnet døren og gik ut. Han blev
længe staaende og se efter de bortdragende. Saa kom han
tilbake og lukket lydløst døren efter sig.
«Tænker De paa katten, Stillfried ? Hvorledes giften
drog den? Skridt for skridt indtil den maatte ta den?
Og hvor sikkert giften virket? Saadan en gift er det
de der har faat i blodet — og mange, mange andre,
som jeg kunde nævne for Dem. De blir syk av den,
hos den ene virker det snarere, hos den anden længere;
og fortærer den ikke dem selv, saa fortærer den deres
lykke.»
Han knipset let med fingrene som om han spøkte,
og der var noget dansende ved hans skridt, idet han
gik forbi disken og hen mot laboratoriet. Blikket var
fast fæstet paa Stillfried, og i det blik var der intet smil.
I disse dage opfyldte sig apotekerens forunderlige
ord om den tærende gift paa andre kanter. Dame
Siebenmann var vidne til naar og hvordan den virket.
Venskapet mellem hende og den gamle vognmand
Kaspar Vontobel hadde holdt sig gjennem aarene, skjønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
