Øl og sild. 307 273. Endelig er det jo noksom bekendt, hvorledes de nordtyske byers eksport af skaansk sild afløses af en import af hollandsk sild. Da Hanseaterne 1384 nægtede Englænderne og Hollænderne deltagelse i de skaanske sildefiskerier', genoptog de sidste med iver sildefiskeriet i Vesterhavet. Vesterhavssild var tidligere blevet fisket og forhandlet, naar denne handel hidtil ikke havde naaet større omfang, skyldtes det, at man ikke saa vel havde forstaaet at bevare silden, den var bleven forhandlet røget eller kun ganske let saltet; i Antwerpen, der tidligt var blevet hovedmarkedet, fandtes betydelige silderygerier. I denne tilstand taalte varen vel forsendelse til Køln, men ikke til fjernere markeder; det opnaaedes først ved den stærke nedsaltning af silden i tønder, der var kommet i brug ved Skaanefiskerierne. Men denne teknik og den hele omhyggeligere behandling af silden, som Hollænderne havde lært i Skaane, overførte de nu til Vesterhavssilden; nye forbedringer indførtes, saaledes benyttedes større skibe og net; endelig optog Hollænderne de vendiske 'stæders arbejde for at sikre varens ensartethed og godhed; Briels sildetønde antoges som normalmaal og sendtes, ud- ført i staal, til den hollandske silds gamle hovedmarkeder: Antwerpen og Køln? Derved blev den hollandske sild hurtigt i stand til at optage konkurrencen med den skaanske. Inden midten af det 15. aarh. havde den erobret de rhinske og øvre- tyske markeder lige til Basel og fandt i det hele snart udbredelse i Vesttyskland, særlig over Hamburg; for en stor del sikkert, fordi den ogsaa var billigere end den skaanske. Meget langsommere var naturligvis dens fremtrængen i Østersøen. Krigen mellem Danmark og de vendiske stæder 1427—1435 skaffede den indpas, og 1432 viste den sig første gang i Novgorod; fredsslutningen standsede dens fremtrængen, der først genoptoges i 1450erne, i den følgende tid kom den dertil endogsaa ad vejen over Hamburg og Lubeck. Omend fra nu af tilførslerne af hollandsk sild var i stigning?, hævdede den skaanske dog stillingen; i den sidste halvdel af det 15. aarh. fik endog andre danske fiskepladser, særlig Limfjorden, betydning, og endnu i den første halvdel .af det 16. aarh. var de skaanske silde- fiskerier stærkt besøgte og gav godt udbytte. Først da fra midten af aarhundredet selve sildefangsten i Sundet tog af, vandt den hollandske sild ogsaa her sejr. Imidlertid var inden beg. af det 17. aarh. Bremen og Hamburg blevet dens hoved- importhavne i Tyskland; 1609 22. maj afsluttedes en konvention mellem Holland og Hamburg om sildeimporten, og hvad Hamburg i 1620erne og :0erne importerer af sild, er næsten udelukkende hollandsk og det i meget store kvantiteter", 274. Udenfor disse tre hovedvarer fortjener særlig salthandelen en nøjere omtale; ikke blot var den nær forbundet med den hanseatiske handel med vin og sild, men de forandringer, der fandt sted indenfor denne del af varehandelen, var af den mest gennemgribende betydning for hele handelslivet i det nordeuropæiske handelsomraade. Som det var tilfældet med de sydtyske bjergværker, var sikkert ogsaa de fleste store sydtyske saltværker i drift i Romertiden, ligesom Germanerne vil have kendt og udnyttet mange nordtyske saltkilder. Mange af disse steder fortsattes saltudvindingen til ned i Karolingertiden; derefter finder i alt fald fra det 10. til det 12. aarh. meget store udvidelser sted, dels produceres der mere, dels dukker en række nye saltproduktionssteder op, deriblandt selve Lineburg; i det mindste nævnes disse i denne periode for første gang. Da nu tilmed forbindelserne blev saa meget bedre, at saltet lettere kunde føres fra sted til sted”, var Tyskland fra nu af ikke blot i stand til at forsyne sig selv med salt, men kunde 1 Til det følgende Daenel! Hans. Gbl. X, 1902, 13 -16. 2 Cf. svarene paa klager fra Hamburg 1468 Baasch Hans Gbl. XII, 1906, 62—63 og senere hollandske foranstaltninger til sikring af varens godhed (3 ff. 3 Daenell I, 251, 257, 269-—70, 433—34. 4 Baasch Zts. f. hamb. Gesch. 9, 410—11, og nu navnlig Hans. Gbl. XII, 1906, 70. 5 Ilnama-Sternegg li, 338 -41, særlig 40 anm. 1. og 2. 20?