Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 II. kap. II. Den tyske kommissionshandels form.
(1797), fundet en forsvarer; selv Breuls erklærede, at han, hvis ha
endelig skulde henføre kommissionsforholdet under en romerretlig kar
trakt, fandt denne den mest passende’. Men tanken om, at dette ove
hovedet slet ikke lod sig gøre, var endnu meget levende hos Bender
med Poehls begynder tilbageslaget: denne stræben efter en rubricerin
kunde ganske vist undertiden tage sig noget pedantisk ud, men hvo
ledes vilde man ellers begrunde de retsregler, der maatte komme
anvendelse? Man vilde dog ikke gerne i provisionen se ligefrem &
løn, mandatet maa være den kontrakt, hvorefter kommissionsforholå
maa bedømmes”.
Disse forskellige indflydelser mødes i Fabers dissertation (1829
der har det forud for Breuls’, at den tager hele kommissionsforholde
ikke blot indkøbskommissionen, op til betragtning, men som i virkelij
heden er et langt svagere arbejde, egentlig blot en udvidet gentagels
Faber har ganske samme gennemgang af mulighederne for en system
tisk bestemmelse; sprogbrugen er nu saaledes fæstnet, at han kan på
staa, at ingen, der har ringeste kendskab til handel, vil falde paa :
betegne en kommissionær som faktor”, Men han fremhæver først, ;
den, der udfører kommissioner for andre, dog derved fører sin ege
forretning, og — ligesom Poehls — at han som regel udfører kommi
tentens forretninger i eget navn og saaledes forpligtes og berettig
overfor medkontrahenten’. Af samme grunde som Breuls finder Falx
vel, at kommissionsforholdet ikke udenvidere kan bestemmes som mands
trods alt staar den dog dette nærmest”, medens distantia loci efter har
mening ikke bør optages i definitionen". Hans egen definition er da eft
dette vaklende standpunkt meget svag: en kommissionsforretning er de
handelsforretning. som en udfører efter en andens ordre og for denn
regning paa betingelse af, at han derfor modtager en løn, der er b
stemt ved overenskomst eller sædvane”. Diskussionen kan endelig sig!
at være bragt til afslutning af Treitschke (1839), der fastslog, at €
kommissionsforretning var et køb eller salg, der fandt sted efter €
andens ordre og derfor for dennes regning og risiko, men overfor køb
eller sælger i udførerens navn, og iøvrigt, at mandatsreglerne fuldstændi
fandt anvendelse paa kommissionsforholdet, idet provisionen som
honorarium ikke kunde ophæve kontraktens karakter”,
1 Grinhut 48, anm. 1.
2 Poehis I, 24:
2 Faber 13 quod vel qui parumper habeat perspectam scientiam mercatoriam, vix umqus
factorem appellabit vommissionarium,
4 Faber quod” mandatarius nomine mandantis, sommissionarius non misi suo nomi
mmittente mercaturam exercere —sølet . quum <ummissiønarius. negotiå pro" committente gen
neque vero qui commisit, vocetar
ur. Man ser, hvor uklare og vaklende for
pro illø se gere: se
eget navn" som om de formodede rets
stillingerne er saavel
virkninger.
quis alterius jussu et ratione
jehsten ein Einkauf oder Verka
kenannt, der im Auftrag’ vefahr, jedoch dem Verkaul
oder Kåufer gegeniiber im Namen des Beauftragten geschieht, 5 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
