Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aanrud, Hans - Aanuglen - Aapen lyd - Aapent bid - Aapent brev - Aapen vind - Aapne dørs politik - Aapne hylder - Aapningsforhold, relativ aapning, apertur - Aapningsstrøm - Aapo - Aar (tidsrum) - Aar el. Aare (elv) - Aaraksfjord - Aarau - Aarbuk - Aarbøker - Aardal (Rogaland fylke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige fra indholdets som
fra formens side. Fælles
for dem alle er en lys,
godmodig humor og et
spillendefriskt lune. Men
at A. ogsaa kan behandle
tragiske motiver, viser
den mesterlige novelle
6tEn vinternat». Som
noget særlig udmerket
hos A. bør fremhæves
hans fine, lyrisk
beaandede naturskildringer.
Ogsaa som dramatiker
indtar A. en høi rang i
den yngre norske
litteratur. «Storken» (1895)
er en av vore faa helt
gjennemførte og
vellykkede komedier, et med
Holbergsk skalkagtighet
og satire avtegnet virkelighetsbillede fra det folkelige
Kristiania. Ringere av værd og virkning er «Høit tilhest»
(1901), enslags fortsættelse av «Storken». I denlille komedie
«Hanen» (1906), hvis naive form er laant fra
folkeeventyret, polemiserer A. paa sin lune, stilfærdige maate mot
den teologiske rettroenhet. Foruten som skjønlitterær
forfatter har A. utfoldet adskillig virksomhet som teater-
og litteraturkritiker. 1899—1900 var A. teaterchef i
Bergen. [Litt.: «Saml. fort.», 2 bd. (1905). «Saml. verker»,
6 bd. (1914—15). «Fortællinger for barn», 2 bd. (1917).
C. Nærup: «Skildringer og stemninger fra den yngre
litteratur», 1897.]
Aanuglen, liten skogklædt ø med rik vegetation
ytterst i Kvinnherredfjorden, Tysnes herred, Hordaland
fylke.
Aapen lyd kaldes lyd ved hvis uttale munden holdes
aapen. Alle vokaler er mere eller mindre aapne, a mest.
Blandt konsonanter er f, v, s, 1, j, r, h aapne.
Aapent bid, en abnorm stilling av tænderne, i hvilken
Fot. Rude.
Hans Aanrud.
kun de bakerste kindtænder berører hinanden naar
munden lukkes, mens de forreste tænder ikke naar
sammen.
Aapent brev. 1. Et uttryk for henvendelser fra den
øverste statsmyndighet til undersaatterne.—2. Indlæg i
diskussionen i dagspressen, skrevet i form av brev til
privatmand.
Aapen vind. Vinden sies at være aapen, naar man
rumskjøts eller med godt fulde seil kan styre kurs.
Aapne dørs politik. En stat sies at forfegte den
aapne dørs politik naar den, for at hindre andre stater
fra at opnaa særrettigheter likeoverfor et bestemt land,
opstiller kravet paa at dettes handel og skibsfart skal
aapnes for fri international konkurranse (saaledes
navnlig fra engelsk side likeoverfor Kina og de russiske
besiddelser i Østasien). Denne politik kommer praktisk
kun til anvendelse likeoverfor lande som har ligget
utenfor regelmæssig samkvem med utenverdenen, og den
dannet før Verdenskrigen et led i de store erobrings- og
industristaters konkurranse om avsætningsmarkederne.
Denne politik skiltet med frihandelspolitikkens
principper, men den var i virkeligheten skalkeskjul for
monopolstræv: det gjaldt at bli herrer i de nye, industrielt
og kommercielt litet utviklede lande. Spørsmaalet om
den a. d. p. i Marokko hadde 1905 nær fremkaldt krig
mellem Frankrike og Tyskland, i sine følger sikkert den
verdenskrig som blev aapnet 1914. Eftersom de
økonomisk og politisk-forfatningsmæssig agterutliggende staters
selvbestemmelsesret efterhaanden anerkjendes og
respekteres, faar spørsmaalet om den a. d. p. mindre
betyd-Aanuglen—Aardal
24
ning; og princippet tør ha utspilt sin rolle med den
nyordning av de internationalretslige forhold som vil
bli forsøkt grundlagt under fredsopgjøret efter
Verdenskrigen. [Litt.: A. Ræstad, «Krigs- og fredsproblemer»,
s. 87—100, Kra. 1916.]
Aapne hylder (open shelves) betegner publikums
adgang til selv (under visse garantier) at finde bøker
hylderne i et offentlig bibliotek.
Aapningsforhold, relativ aapning, apertur,
er forholdet mellem et hulspeils eller en linses (et
objektivs) diameter og dens brændvidde, nøiagtigere forholdet
mellem grundflatens diameter og høiden i den kegle som
fra et lyspunkt i objektivets brændpunkt kan gaa
gjennem objektivets blende. Topvinkelen i denne kegle kaldes
aapningsvinkelen. Lysstyrken er proportional med
kvadratet av a., naar dette er litet, for store
aapningsvinkler er den proportional med kvadratet av den
numeriske apertur, n sina, hvor n er
brytningsforholdet for mediet mellem objekt og linse, og a er
den halve aapningsvinkel. Ved mikroskoper kan den
numeriske apertur gjøres indtil 1.8, ved fotografiske
Objektiver er a. i alm. ikke større end 114.5, der betegner
f: 4.5 o. s. v. Av den numeriske apertur avhænger et
objektivs opløsningsevne, d. v. s. hvor tæt to
punkter kan ligge sammen som endnu skal avbildes adskilt
av objektivet.
Aapningsstrøm, se Induktor.
Aapo (Opo), vasdrag i Indre Hardanger, utspringer
fra pashøiden mellem Røldal og Odda, gjennemstrømmer
i nordvestlig, senere nordlig retning Oddadalføret og
falder ved Odda i Sørfjorden. A. mottar flere tilløp,
hvoriblandt særlig nævnes elven fra det 2.63 km.² store
Reinsaasvand i øst med den bekjendte Laatefoss (164 m.).
A. danner i sit midtre løp den 83 m. høie Vifoss, og
kort før den falder i fjorden, det 4 km.² store
Sandvenvand. I sit nedre løp gir den kraft til de store
fabrikker i Odda. Nedslagsdistrikt 476 km.² De vigtigste
vandfald i A. opgives at repræsentere 970 ef. hk. i
uutbygget stand.
Aar, det tidsrum som jorden brukcer til sit løp om
solen. Det sideriske a. er det uforanderlige tidsrum
av 365 dage 6 timer 9 min. 11 sek. som solen bruker
for at vende tilbake til samme fiksstjerne. Det
tropiske a., efter hvis utløp samme længde av dagene,
samme aarstider og andre herav avhængige naturforhold
kommer igjen, er tidsrummet mellem to paa hinanden
følgende foraarsjevndøgn; dets længde er underkastet
smaa, langsomme variationer om middelværdien av 365 d.
5 t. 48 m. 45 s. — 365.2422 middelsoldøgn, jfr.
Kalender. Ved maaneaar forstaaes 12 maaneskifter, der
ntgjør 354 d. 8 t. 48 m. 35 s.
Aar el. Aare [ār-] (fr. Arole), en av de største
elver i Schweiz, utspringer paa Berneralperne, løper
i stryk og fosser gjennem Haslidalen, saa gjennem
Brienzer-sjøn og Thuner-sjøen, optar Reuss og Limmat
m. fl. tilløp og falder i Rhinen ved landsbyen Koblenz
i Aargau.
Aaraksfjord, 9.60 km.² stort vand i Otra, straks
nord for Byglandsfjord og forbundet med denne ved et
kort stryk, Bygland herred, Setesdalen. Den sydlige del
av A. benævnes Sandnesfjord.
Aarau [ā′rau], Schweiz, hovedstad i kanton Aargau,
ved Aar, 8 000 indb. Silke- og bomuldsvæverier, kanon-
og klokkestøperier, fabrikation av fysikalske instrumenter
(bestik).
Aarbuk, se Buk.
Aarbøker, se Annaler.
Aardal, herred i Rogaland fylke (Stavanger amt),
nordøst for Stavanger, 505.26 km.² med 830 indb. (1910);
1.8 pr. km.² Herredet, som svarer til A. sogn av Hjelme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
