Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aardal (Rogaland fylke) - Aardal (Sogn och Fjordane fylke) - Aardalselven - Aardalsfjorden - Aardalsvand - Aare (anatomi) - Aare (den gyldne) - Aare (geologi) - Aare (ildsted) - Aare (maling) - Aarebetændelse - Aarebrok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
land prestegjeld, ligger omkring den ca. 10 km. lange, smale,
av øer og skjær opfyldte Aardalsfjord (s. d.) og opefter
Aardalselvens (s. d.) trange dalføre, som mot øst skjærer
indover i Ryfylke og Sirdalsheiene. Dalen er bred og flat
i sin nedre del, trang med steile sider i sin øvre. Mange
vande, hvoriblandt nævnes Øvre og Nedre Tysdalsvand,
Lyngvand, Sandvand, Nilsebuvand m. fl., betydelige
vandfald (se Aardalselven). Terrænget er sterkt kupert
K Ae med avrundede fjeldfor-
| mer. Høiderne naar i den
østlige del ved grænsen
mot Vest-Agder fylke
(Lister og Mandal amt) ca.
1 100 m. Av arealet
opgives 8 km.² at være aker
og eng, 26.77 km.² skog
løv- og naaleskog), 40.22
km.² ferskvand; resten
(430.27 km.²) er myr,
lyngheier beitesmark og
snaufjeld. Der opgives at være
4 378 maal udyrket til
dyrkning skikket jord;
1901—07 opdyrkedes 173
maal. Den vigtigste
næringsveierfædrift. Fortrin-
1 lige fjeldbeiter. 1 ysteri.
A. sparebank oprettet 1897. Antagen formue 1918
2 474 000 kr., indtægt 256 000 kr. Omkring A.
kirkested er bebyggelsen tæt (Aardalsosen,), forøvrig ligger
gaardene spredt langs fjorden og opefter dalen. Ved
Nilsebuvand turisthytte paa ruten Lyseheien—sSetesdalen.
Hovedveisforbindelse til Hjelmeland;
dampskibsforbindelse med Stavanger.
Aardal, herred i Sogn og Fjordane fylke (N.
Bergenhus amt), 994.60 km.², med 1 491 indb. (1910); 1.6 pr.
km.² Herredet, som svarer til A. prestegjeld og sogn,
ligger omkring den ca. 17 km. lange, dype og smale
Aardalsfjord (s. d.), den inderste, sydlige arm av
Sognefjorden, og opefter det dalføre som dannes av
Utla og Aardalselven (s. d.) med
Aardalsvandet (s. d.). Herredet grænser i øst til Opland fylke
(Kristians amt) og mot nordøst til Skagastølstinderne
og de øvrige Vest-Jotunheimsfjelde. Naturen er
storslagen. Dalen trang undtagen ved nordenden av
Aardalsvand, hvor den er forholdsvis bred og flat,
fjeldsiderne er stupbratte. Utla og Tya danner en række
fald, særlig nævnes den 261 m. høie Vettisfoss i Utla.
Fjeldene naar i Store Skagastølstind (Norges 3dje høieste
fjeldtop) 2 404 m. Tya er under utbygning, store arbeider
er allerede utført, bl. a. er en længere vandtunnel og et
storartet veianlæg i ca. 60 slyng opefter det bratte fjeld
Hersnaasi paa det nærmeste færdig. Ved fjordbunden
(Nedre A.) og i den øvre ende av Aardalsvandet (Øvre A.)
er bebyggelsen tæt. Forøvrig ligger gaardene spredt.
Av arealet opgives 3.61 km.² at være aker og eng, 83.77
km.² skog (væsentlig løvskog), 37.16 km.² er ferskvand;
resten (870.06 km.²) er snaufjeld, sne, fjeldbeiter og myr.
Der opgives at være 1 218 maal udyrket til dyrkning
Aardals gamle kirke.
skikket jord; 1901—07 opdyrkedes 146 maal. Den
vigtigste næringsvei er fædrift. Flere sagbruk.
Marmorbrud. Gamle (nedlagte) kobbergruber. A. sparebank
oprettet 1909. Antagen formue 1918 2 904 000 kr.,
indtægt 423 000 kr. Herredet staar i dampskibsforbindelse
med Bergen. Fjeldruter til Tyin, Luster (Lyster) og
langs Utla til den centrale Jotunheim.
Aardalselven (Aardøla),. 1. Betydelig vasdrag i
BRogaland fylke, utspringer av det 3.4 km.² store
Nilsebuvand og en række smaavande i Ryfylke- og
Sirdalsheiene paa grænsen mellem Rogaland, Aust-Agder og
Aardal—Aarebrok
26
Vest-Agder fylker, gjennemstrømmer i vestlig retning den
lange,trange Aardal (s. d.) og falder ut i bunden av
Aardalsfjorden (s. d.). I sit nedre løp mottar den
tilløp fra det 8.5 km.² store Øvre Tyssedalsvand fra nord
og det 12.2 km.² store Lyngvand og det 6 km.² store
Sandvand fra syd. A. danner en række betydelige
vandfald, hvoriblandt nævnes Hiafossene (43 m.), Rykanfoss
47 m.), Sendingfoss (85 m.) m. fl. A. opgives at
repræsentere 5 790 ef. hk., som ved utbygning antages at
kunne bringes op i 61 300. Nedslagsdistrikt 510 km.²
— 3. Betydelig vasdrag i Sogn og Fjordane fylke, dannes
ved sammenløpet av Tya (s. d.), som utspringer av Tyin,
og Utla (s. d.), som kommer fra Vest-Jotunheimens
snebræer. Samlet nedslagsdistrikt 1 003 km.² A. opgives
at repræsentere 70 130 ef. hk. Tya er f. t. under
utbygning.
Aardalsfjorden. 1. Den midterste arm av den indre
Sognefjord, som i nordøstlig retning skjærer ind mellem
indre Sogns høie, steile fjelde, ca. 16 km. lang, mellem
3 og 2 km. bred; i mundingen over 600 m. dyp.
Bredderne er steile med sparsom skogvekst og enkelte gaarder
nær kysten. Ved bunden det lave, flate, Aardalseid
med tæt bebyggelse omkring kirken. (Se ogsaa Aardal
herred.) — 2. En av Boknfjordens sydligste armer,
som i østlig retning skjærer ind øst for Talgø. Ca. 10
km. lang, mellem 4 og 1 km. bred, kroket og grund,
opfyldt av smaaøer og holmer. Bredderne er jevnt
skraanende og skogklædte, bebyggelsen spredt. Ved bunden
et forholdsvis aapent dalføre med tætbebyggelse omkring
kirken. (Se ogsaa Aardal herred.) — 3. Den
sydligste del av den lange, smale Byglandsfjord, sydligst i
Setesdalen. Ved sydenden endepunktet for
Setesdalsbanen. Paa vandet dampskib i fast rute. Ved østbredden
Aardal sognekirke under Bygland prestegjeld og
Setesdalens brystsvakesanatorium paa gaarden Lande.
Venlige, skogklædte bredder.
Aardalsvand, 9.37 km.² stort langstrakt vand ved
bunden av Aardalsfjorden, Aardal herred (s. d.). A.
mottar Aardalselven (s. d.) og har avløp gjennem en kort,
fiskerik strøm, som er foreslaat kanalisert, til
Aardalsfjorden (s. d.). A. har en største dybde av 186 m. og
ligger i en høide av 4 m. over havet. Naturskjønne
omgivelser.
Aare (anat.), se Aarer.
Aare, den gyldne, se Hæmorroider.
Aare (geol.), se Gang.
Aare, ildsted, se Aarestue.
Aare, at, efterligne aarerne i træ ved maling.
gjøres ved hjælp av staalkammer o. 1.
Aarebetændelse (phlebitis) er en sygdom i
blodaarerne (venerne). Aarsaken er oftest en infektion. Den
angrepne blodaare føles som en øm, haard streng. Blodet
i den løper sammen (koagulerer), hvorved
blodcirkulationen hindres. A. træffes ret hyppig som komplikation
til barselfeber og andre infektionssygdomme, men kan
ogsaa skyldes benbrud, saar, svulster o. l. Den har
sedvanlig sit sæte i leggens el. laarets blodaarer. Er en
større blodaaregren angrepet, hovner benet op,
undertiden meget betydelig, paa grund av ansamling av en
vandig væske i bindevævet under huden (ødem). Ofte
er der sterke smerter paa grund av spændingen.
Undertiden løsner en del av blodkoaglet og gaar over i
blodstrømmen, op til hjertet og ut i lungerne («blodprop»).
Behandlingen er streng ro, fugtige omslag og tildels
forhøiet, skraat leie av benet.
Aarebrok (varicocele) er en utvidning av de
blodaarer som findes i pungen langs sædstrengen. Det føles
som halvbløte, snoede strenger («regnorm») og kan ha
et betydelig omfang, hvorved testiklen blir dypt
hængende. Lidelsen er ufarlig, men kan fremkalde smerter
Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
