Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aarebrok - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
ved tyngden og trykket Den behandles med et bind
som løfter pungen op (suspensorium); stundom kræves
operation.
Aarefistel, en betændelse som efter aarelatning kan
opstaa hos hester og hornkvæg i halsblodaaren og
omliggende væv, med blodpropdannelse i aaren og
opsvulmning av denne med materie (pus) i saaret.
Aareforkalkning, avsætning av kalk paa indsiden
av blodkarrenes vægger, kan stundom optræde i
forholdsvis tidlig alder, og da oftest som følge av syfilis.
I alm. optræder den i høiere alder. Den har især
betydning naar den angriper pulsaarerne (arterierne) i
hjertet samt i hjernen, og er en almindelig aarsak til
hjerneblødninger (apoplexi). Forkalkning av pulsaarerne
kaldes ogsaa arteriosklerose eller ateromasi, av
arterierne.
Aarefot, en særlig utdannet form av svømmefot hos
fuglene. Alle 4 tær er forbundet med svømmehud;
baktaaen er velutviklet og vender indad.
Aareføttede (familien steganopodes), svømmefugler
med aareføtter. Da føtterne sitter langt tilbake, gaar de
daarlig, men foten er vel egnet til hvil paa klipper, pæler
o. L PDe er anselige fugler, som omfatter ca. 60 arter,
fordelt paa følgende 6 slegter: slangehalsskarver, skarver,
tropikfugler, suler, fregatfugler, pelikaner (s. d. artikler).
Saavel i utseende som levevis er disse slegter meget
forskjellige. Fælles for dem alle er dog at de udelukkende
lever av fisk, som de kan ta i store mængder (se Skarv).
Ved deres graadighet bidrager flere av dem sterkt til
dannelsen av guano (s. d.).
Aarehindebetændelse (chorioiditis) er en
betændelse i øiets aarehinde; se Øiet.
Aareknuter (varicer) er en sykelig utvidning av
blodaarer. Findes hyppigst paa benene, paa den indvendige
side av skinnebenet, undertiden ogsaa paa laaret.
Aarsaken er ofte ukjendt. I mange tilfælde dreier det sig
om tryk paa blodaarerne i bækkenet eller underlivet
(svangerskap, underlivssvulst) eller tryk av et strammende
baand (strømpebaand); andre ganger synes aarsaken at
være langvarig staaende arbeide. Blodaarerne svulmer
sterkt op og ligger som tykke, blaa, snoede, knudrede
strenger under huden. Er ofte ganske symptomløse, men
kan undertiden gi anledning til smerter og træthet,
hovne ben, og til saakaldte bensaar (s. d.). Behandlingen
er bind, elastisk strømpe, i slemme tilfælde operation.
Aarelatning, en operation ved hvilken man aapner
en blodaare og uttømmer det mørke, kulsyreholdige blod,
i regelen fra en like under huden liggende aare i
albuebøiningen, idet man om overarmen knytter et tørklæde
el. en aarelatesnor, som delvis stanser
blodstrømmen. I tidligere tid anvendtes a. meget hyppig og ved
næsten alle sygdomme; «snepperten» var et instrument
som fandtes i manges eie, og mange lot sig aarelate en
eller to ganger om aaret for at befri sig for mulige
skadelige stoffer. Der skedde mange misbruk og megen skade
ved de hyppige blodtap. Nu anvendes a. sjeldnere, men
er dog i de senere aar kommet noget mere i bruk (ved
visse lungebetændelser, forgiftninger o. a.). I
dyrlægepraksis aapnes i regelen en aare paa halsen med et
aarelatejern, et trekantet knivblad paa et langt skaft;
med en liten hammer slaaes jernet gjennem huden og
aarens væg.
Aarepresse (tourniquet), et apparat til at stanse en
blødning paa en arm eller et ben, enten ved at stramme
et baand ved hjælp av en skrue og derved presse
pulsaaren sammen, eller ved stramt at binde om en elastisk
snor (gummirør) som fastholdes ved en «laas», ovenfor
det blødende sted.
Aarer (anat.), kanaler for de strømmende
legemsvæsker, blod og lymfe. Blodaarerne eller blodkarrene
Aarefistel—Aarestrup
28
danner med hjertet et sluttet kanalsystem. De a. som
fører blodet fra hjertet og forgrener sig til alle legems.
dele, kaldes arterier eller puls-a. (ogsaa sprede-a.),
de som fører det tilbake til hjertet, vener eller samle-a.
Fra de mindste arterier til de mindste vener strømmer
blodet gjennem et netverk av mikroskopiske a.,
haarkarrene eller kapillærerne, som gjennemsætter alle
legemsdele (undt. epitelier, øiets brytende dele, brusk
og tandben). Mens arteriernes og venernes vægger stort
set er ugjennemtrængelige, er haarkarvæggene
gjennemtrængelige for væsker, gasarter og lymfeceller
(vandreceller). Gjennem de tynde vægger i legemets haarkarnet
siver stadig surstof- og næringsrik blodvæske ut i vævene;
derved fornyes vævssaften. I lungernes haarkarnet avgir
blodet kulsyre og vanddamp til lungeblærerne og optar
fra dem surstof. I tarmtotternes haarkarnet optar blodet
næringsstoffer fra tarmen. Den forbrukte vævssaft blir
delvis optat i blodet i legemets haarkarnet, for
størstedelen ført bort gjennem lymfe-a., som tilsidst tømmer
sit indhold i de store vener øverst i brysthulen. I
forløpet av alle lymfea. er indskutt en eller flere itler (s. d.).
— Haarkarrene er bygget op av flate, hindeagtige celler,
som ogsaa klæder indsiden av alle større a. og av hjertet.
Utenom dem lægger sig i de større a. flere lag,
bestaaende av elastiske traader og hinder, ringturer av glatte
muskelfibrer og langsløpende bindevæv. Arterievæggene
er tykkest og rikest paa elastisk væv og muskelvæv, de
falder derfor ikke sammen naar de tømmes. Paa lik
findes de blodtomme, fordi de ved sin elasticitet har
drevet blodet over i de slappere og rummeligere vener.
Elasticiteten er av stor betydning for blodets strømning.
Lymfe-a. og de fleste vener er forsynt med
lommeformede klapper, som hindrer blodet fra at strøomme den
gale vei. A.s muskunlatur tjener til at regulere deres
vidde og dermed tilførslen og fraførslen av blod i de
forskjellige karomraader. Ogsaa haarkarrene kan trække
sig sammen, endog saa de helt tømmes for blod. (Se
forøvrig Kredsløpet.)
Aarer, redskaper til at drive frem baater med ved
haandkraft (roning). A. lages av ask eller grantræ og
er øverst rundformet, men fortsætter i en bredere, flat
del, aarebladet, som stikkes i vandet. A. lægges
under roningen i en utskjæring paa baatens æsing; paa
mindre baater brukes aaregafler eller ogsaa
tollepinder, to korte ekepinder som fæstes i æsingen.
Areskutan, et 1 419 m. høit fjeld i Jämtland i
Sverige, 1 000 m. over sjøerne i nabolaget. Det naar ikke
snegrænsen, men er den høieste top av et vidtstrakt
fjeldparti, A.-fjeldet.
Storartet utsigt, turisthytte,
sanatorier.
Aarestrup, Carl
Ludvig Emil (1800
—56), d. digter. Utgav
1838 «Digte», som ikke
vakte opmerksomhet.
Først 1863 blev han
kjendt i videre kredse,
da Chr. Winther og
F. L. Liebenberg utgav
hans «Efterladte digte».
A. har kun skrevet lyrik
og naar høiest i sine
erotiske digte. Hans
hovedstyrke ligger i
evnen til anskuelig at male
en situation, og han
dvæler mere ved de ytre
plastiske træk end ved
det indre liv. [Litt.;
Aarestrup.
Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
