Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
«Digte», 2 bd. med biografisk indledning og oplysninger
av Oluf Friis (1918); G. Brandes: «Samlede skr.», bd 2.]
Aarestue er fællesbetegnelsen for den ældste norske
husform med ildsted midt paa gulvet. Typen gaar op
i forhistorisk tid, men findes bevaret i en række
eksemplarer, hvorav enkelte endnu er i bruk. Stuens inventar
har været bænker langs væggens tre sider samt
lang-Aarestue.
bord. I flere er ogsaa seng kommet ind. Den ældste
som er bevaret, er Raulandstuen paa Norsk Folkemuseum
med runer ældre end 1250. I Hardanger findes en hel
række, tildels meget gamle a. Noget yngre er de i
Setesdalen. A. gir det tydeligste billede av
sagatidsinteriøret.
Aarevingede (hymenoptera), en insektorden som
omfatter myrer, bier og hvepser. De har 4 klare,
faaribbede vinger, som ved kroker heftes sammen under
flugten. Munden er en bitemund, som ofte tillike er
et sugeredskap, idet underlæben danner et sugerør som
omsluttes av de forlængede kjævefliker. De vinkelbøiede
følehorn bestaar av et faaleddet skaft og en flerleddet
svøpe. Bakkroppens forreste del er oftest særdeles tynd
som en stilk, saa at legemet blir sterkt indsnøret. Kun
hos plantehvepsene (blad- og træhvepser) er dette ikke
tilfældet. Hos de fleste a. ender bakkroppen med en
brod, lægge- eller giftbrod. Nervesystemet er
velutviklet, særlig er hjerneknuten stor og fint bygget.
Forvandlingen er fuldstændig. Kun plantehvepsenes larver
har lemmer, og har foruten de 3 par forkropsben 6—8
par klamreføtter paa bakkropsringene, hvorved de faar
likhet med sommerfuglelarver. De ovrige a.s larver er
mark der lever som snyltere eller i galler (s. d.) eller i
celler som er fyldt med næringsstof. De fleste spinder sig
før forpupningen ind i en kokon. Aandsevnerne er høiere
utviklet inden denne orden end hos noget andet
hvirvelløst dyr, og hos nogen findes et sterkt utpræget
samfundsliv med en gjennemført arbeidsdeling, som minder
om de menneskelige samfund (se art. om de enkelte
hovedavdelinger). Ordenen er utbredt over hele jorden
og tæller i Norge vistnok et par tusen arter. For dens
systematik spiller «cellerne» som dannes ved
vingeribbernes forgrening, en vigtig rolle.
Aarflot, n. bondeslegt, som gjennem flere led har
utmerket sig ved oplysning og almenaand: Sivert
Knudsen A. (1759—1817) var skoleholder i sin
fødebygd, Ørsta paa Søndmør, senere lensmand i Volda.
Paa sin gaard Ekset anla han et boktrykkeri og utgav
«Norsk landboblad» og flere økonomiske skrifter. Han
skjænket Volda et bibliotek, holdt søndagsskole og gav
i hungersaarene anvisning paa brødsurrogater. I 1809
Aarestue—Aarfugl
—
30
blev han dannebrogsmand. Hans datter, Berthe
Canutte.A. (1795—1859), var religiøs forfatterinde. Hendes
samling aandelige sange «Troens frugt» hører til den
vestlandske almues mest læste opbyggelsesskrifter (9 opl.
1874). En samlet utgave av hendes skrifter utkom i
Bergen 1856—62 under titelen «Smuler til næring for
livet i Gud», I—v. Aaret efter hendes død utkom hendes
Sselvbiografi. Hendes bror, Rasmus Sivertssøn A.
(1792—1845), postaapner, fra 1816 lensmand i Volda,
overtok boktrykkeriet og utgav forskjellige tidsskrifter
til folkeoplysningens fremme («Landboavisen»); han
repræsenterte Romsdals amt paa Stortingene 1824, 1827
—28, 1833 og 1839 og var valgt 1845, da han døde.
Hans søn, Mauritz Andreas Rasmmu,ssen A. (1821
—1904), fortsatte med trykkeriet og utgav «Postbudet»
og «Norsk landbrugstidende». Han repræsenterte
Romsdals amt paa Stortingene 1854—88, hvor han sluttet sig
til Johan Sverdrup. I 1882 utgav A. «Odelsbonden om
grundloven i dens hovedbestemmelser», et forsøok paa en
imøtegaaelse av det juridiske fakultets betænkning om
kongens sanktionsret i grundlovssaker. Rasmus og
Mauritz A. stod Ivar Aasen nær; i Rasmus A.s boksamling
fandt den unge Aasens læselyst sin første næring.
Aarfugl el. orfugl (tetrao), slegt av hønsefugler, har
kort, hvælvet, sterkt neb. Over øiet en nøken, rød, vortet
plet, som under forplantningstiden hos hannerne er
opsvulmet. Mellemfoten fjærklædt, tærne nøkne med en
kam av skjæl. Kjønnene meget ulike. For det meste
stationære skogfugler, som lever paa marken og i trærne
og nærer sig av plantedele og av insekter (særlig ungerne).
Lever i polygami, samles om vaaren paa aapne pladser
i skogen (lekepladser), hvor hannerne spiller og kjæmper
om hunnerne. I Skandinavien 2 arter: 1. Aarfugl
(t.tetriæ),
hannen(aarhane)sort sN
med blaalig glans
over hals, bryst
og ryggens bakre
del, en skjult hvit
plet paa vingerne,
halen sterkt
kløvet,
deyttersteha-Iefjær utadbøiet.
Længde: 480-590
mm.
Hunnen(aarhøne) rustbrun
medsorteoghvite
spetter, strupen,
brystet og buken
lysere. Halen kløvet, men mindre end hos hannen.
Findes utbredt over størstedelen av Europa, overskrider
hos os mot nord sjelden Finmarkens sydgrænse. Lever
om sommeren væsentlig av frø, bær, blade og insekter og
om vinteren av bjerkeknopper og enebær. Eggene (omkr. 8)
lægges i lyngen eller under busker. 2. Tiur (t.
urogallus), hannen sort med metalglans, halsen og forreste
del av ryggen graavatret, vingerne brunvatret, halen
avrundet. Længde omkr. 900 mm. Hunnen (røi) spettet
og vatret av rustgult, sort og hvitt. Længde 600—650
mm. Almindelig i vore naaleskoger helt op til
Finmarken, paa Vestlandet sjeldnere end foregaaende art.
Nærer sig om sommeren som aarfuglen, om vinteren
væsentlig av barnaaler. Eggene (omkr. 8) lægges paa
marken i skogen. — Bastarder mellem røi og aarhane,
rakkelfugler, ikke ualmindelige. Rakkelhanen i farve
og størrelse en mellemting mellem tiur og aarhane,
rakkelhønen ligner en liten røi; halen hos begge tver.
Sjeldnere forekommer bastarder mellem aarfugl og rype,
rypeorre, og endnu sjeldnere mellem tiur og rype,
rypetiur, samt mellem aarfugl og jerpe.
Aarhane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
