Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
revolution apr. 1909 blev A. avsat levet til sin død
som statsfange.
Abd-ul-medsjīd (1823—61), tyrk. sultan, efterfulgte
1839 faren Mahmud II i regjeringen og maatte straks
for at forsvare sin krone søke hjælp hos stormagterne
mot Mehemed Ali. Svak av karakter og svækket av
utsvævelser tilbragte han sin meste tid i haremet og
overlot styrelsen dels til moren og dels til storvesiren
Resjid pasja. At Krimkrigen fik et for Tyrkiet heldig
utfald, skyldtes først og fremst vestmaglternes indgripen.
Av hans barn blev Murad V og Abd-ul-hamid II sultaner.
Abel, Adams og Evas søn som blev dræpt av broren
Kain (1 Mos. 4), hebr. Hebel, tomhet, vistnok hentydende
til at A. levet saa kort.
Abel, konge av Danmark 1250—52, næstældste søn
av Valdemar Seier og Berengaria, f. ca. 1218, indsattes
av faren til hertug av Sønderjylland. Sammen med
brødrene Kristoffer og Knud førte han krig mot den
regjerende bror Erik Plogpenning, som dog i det hele
tat var den overlegne. Efterat freden mellem brødrene
var gjenoprettet, avla A. hyldningseden til kongen, men
forholdet vedblev at være spændt, og under et besøk
som Erik avla hos A., lot denne ham fængsle og i en
baat føre ut paa Slien. Her blev han halshugget av en
av A.s mænd, Lave Gudmundsen. Sammen med 24
riddere svor A. at han var uskyldig i brorens død, og
valgtes derpaa til konge. Han faldt imot strandfriserne
1252.
Abel [ei′bəl], Sir Frederick Augustus (1827—
1902), eng. kemiker, 1851 professor i kemi ved «Royal
Military
departements kemiker. Arbeidet navnlig med
sprængstofkemi; konstruerte 1879 det Abelske apparat til
bestemmelse av petroleums flammepunkt.
Abel, Niels Henrik (1802—29), n. matematiker,
f. i Finnø prestegjeld (Rogaland fylke), tilhørte en slegt
som synes at være indvandret fra Abild sogn i Tønder,
Sønderjylland. Han vokste op i Gjerstad (Gjerrestad),
hvor hans far var prest. I 1815 kom han ind paa Kra.
katedralskole, hvor han i 1817 fik som lærer i
matematik den senere prof. B. M. Holmboe. Denne opdaget A.s
merkværdige begavelse og blev hans ven for livet. I
1820 døde A.s far, og fra den tid var A. henvist til
skolens stipendier og privat godgjørenhet. Tok 1821 artium
(med haud. illaud.), var i 1823 en kort tur i Kjøbenhavn
og fik samme aar sin første avhandling trykt. 1825
reiste han med stipendium utenlands, først til Tyskland,
og traf i Berlin geheimeraad A. Crelle, som netop da
begyndte at utgi sin senere saa berømte matematiske
journal. Inden jan. 1826 hadde A. 6 avhandlinger
færdige, som blev trykt i journalen. Høsten 1825 var
Rasmussen gaat av som professor i matematik i Kra. Til
A.s ulykke blev Holmboe utnævnt til hans efterfølger,
og A. kom aldrig i en stilling som sikret hans utkomme.
Efter 5 maaneders ophold i Berlin reiste A. over Dresden,
Wien, Tyrol og Italien til Paris, hvor han imidlertid
blev kjølig mottat av de matematiske spidser. Den 30
okt. 1826 fremla han for det franske akademi en stor
avhandling om elliptiske funktioner. Den blev sendt
Cauchy og Legendre til bedømmelse, men blev av C.
lagt tilside, og A. hørte aldrig mere til den. Den var
en tid forsvundet og blev først trykt i 1841. I jan. 1827
kom han tilbake til Berlin, blev der til i mai og reiste
saa hjem. Ved prof. Hansteens reise til Sibirien fik A.
1i 1828 en midlertidig stilling som docent ved
Universitetet. Ved denne tid utgav Jakobi i Königsberg en
avhandling om elliptiske funktioner, og streifet derved ind
paa et omraade hvor A. netop hadde gjort store
opdagelser. Mellem de to begyndte en kappestrid som vakte
den største opmerksomhet i den matematiske verden.
og
Abd-ul-medsjid—Abelvær
Academy» og var indtil 1888 det eng. krigs–]
50
Crelle, som tidligere hadde søkt at holde A. tilbake i
Berlin, bl. a. ved at tilbyde ham stillingen som redaktør
for sin journal, begyndte nu med støtte av Humboldt
og Gauss at arbeide for at skaffe A. en kaldelse til
Berlins universitet. Det Ilykkedes ogsaa, men ikke før i det
følgende aar, da A. laa paa sit dødsleie. I 1823 hadde
A. i Kjøbenhavn truffet den unge Christine Kemp, aaret
efter traf han hende igjen i Norge og forlovet sig med
hende. Hun blev senere ansat som guvernante hos eieren
av Frolands jernverk, S. N. Smith, og i dennes livlige
og gjestfrie hjem tilbragte A. derefter ferierne. Paa reisen
dit julen 1828 frøs han, fik under julefestligheterne
blodstyrtning og lungebetændelse, der gik over til tæring,
som efter 12 ukers sykeleie endte hans liv. Han
begravedes paa Froland kirkegaard, hvor hans nærmeste
venner ved geologen Keilhau’s foranstaltning reiste ham
en mindestøtte. A.s yndlingsstudium var
ligningsteorien. Allerede som skolegut trodde han at han hadde
løst den almindelige 5te-gradsligning. Siden fandt han
feilen og beviste saa umuligheten av at løse denne
lighing ved rottegn.
Derefter stillet han den
videré opgave at finde alle
ligninger som kan løses
ved rottegn, og lededes
derved til grundlæggende
opdagelser (Abelske
ligninger). Til
integralregningen hører den før
nævnte
«pariseravhandling» med det berømte
«additionsteorem».
Endvidere har A. aapnet helt
nye felter i læren om de
elliptiske funktioner og
reformert læren om
uendelige rækker. Samlede
skrifter utkom 1839 (utg.
av Holmboe) og 1881 (utg.
av Sylow og Sophus Lie).
Biografi ved C. A.
Bjerknes 1880, større fransk
utg. 1885. Breve med
biografi ete. i «Festskrift
Niels Henrik
Efter tegning av Gørbitz.
Abel.
ved hundredaarsjubilæet» 1902.
Jubilæet feiredes under tilslutning fra verdens største
matematikere. «Acta mathematica» utgav festskrift,
Universitetet kreerte 29 doctores mathematicæ etc. (1l. av
22 mai 1902, nr.1). 1I 1908 reistes-i Kra, Vigelands
monument over A. — A.-fondet eller, som det
officielle navn er, Christopher Hannevigs fond til N. H. A.s
minde utgjør en del av Nansenfondet (s. d.), som skal
brukes til den mat. videnskaps fremme, grundlagt ved
en donation av skibsreder Chr. H., utgjorde 31 mars 1918
kr. 150 227.85.
Abélard, se Abailard.
Abelīn, Rudolf (1864—), sv. gartner, er ved de
fortrinlige produkter fra sit gartneri i Norrviken og sin
virksomhet som lærer og foredragsholder blit
banebrytendefor rationel frugtavl i Sverige. Har bl. a. utgit
«Villatrādgården», Sthm. 1903, norsk overs.:
«Smaahavebogen» ved H. Misvær.
Abelmoskus (hibiscus abelmoschus), plante av
katostfamilien, hører hjemme i Ægypten, tropisk Amerika og
Indien. Dens nyreformede, bitre, sterkt lugtende frø
brukes under navn av bisam- el. moskuskorn til
parfume.
Abelsted, Christian August Rudolf (1833—989),
n. skuespiller, fra 1863—88 ved Christiania theater. Lun
og smaamorsom, meget anvendt i komedien og farcen.
Abelvær, se Appelvær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
