Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abencerrāgerne, mægtig maurisk slegt i Granada
hvis ulykkelige skjæbne ofte er besunget av digterne. Da
kong Abu Hassan, med hvem den laa i strid, fik vite
at en av A. stod i elskovsforhold til hans søster, lokket
han alle A. ind i Alhambra og lot dem nedhugge. Nogen
faa undslap og hjalp senere Boabdil, Granadas sidste
konge, i kampen mot Abu Hassan.
A bene placito [a béne plátšito] (ital.), efter behag.
Abensberg, by i Nedrebayern, mellem Ingolstadt og
Regensburg. Maskinfabrik, svovelkilder, humleavl.
Napoleon I seiret her april 1809 over østerrikerne.
Aber (t.), men; et a. dabei, d. e. en hake ved det.
Aber-, gælisk og kymrisk ord som betyder munding,
bestanddel av talrike britiske stedsnavne.
Aberavon [æbərei′ən], Wales, havneby i
Glamorganshire, paa nordkysten av Bristolkanalen, nær mundingen
av Avon, 17 km. øst for Swansea. 10 500 indb. Gruber.
Havnen er Port Talbot, med stor dok.
Aberdare [æbəd′], Wales, by i Glamorganshire,
5 km. sydvest for Merthyr Tydfil, 51 000 indb. Kul-
og jerngruber.
Aberdeen [æbədī′n], George Hamilton Gordon,
jarl av (1784—1860), eng. statsmand, f. i Edinburgh, fik
1806 sæte i overhuset, hvor han sluttet sig til toryerne.
Fik 1813 som gesandt i Wien Østerrike over paa
koalitionens side og bevæget likeledes Murat til at svigte
Napoleon. 1828—30 og 1841—46 utenriksminister.
Premierminister 1852—55. Engelskmændenes uheld i
begyndelsen av Krimkrigen paadrog ham et
mistillidsvotum, hvorefter han gik av.
Aberdeen [æbədī′n], Skotland. 1. Det østligste
grevskap i Skotland, paa halvøen Buchan. 5 108 km.² med
304 000 indb. Indlandet et herlig bergland, kystlandet
Skotlands bedste enge, hvorfra London faar det fineste
slagtekvæg Vigtige fiskebyer. — 2. En av Østskotlands
vigtigste handelsbyer, ved en bugt mellem mundingerne
av Dee og Don. 165 000 indb. Universitet fra 1494.
Stores marmor- og granitbrud i omegnen. Men især
har trawlfisket bidraget til A.s opblomstring. Norsk
vicekonsulat under konsulatet i Edinburgh-Leith.
Aberdeen [æbədī′n], byer i de Forenede Stater.
1. A. i Washington, ved en bugt av Stillehavet, 20 300
indb. (1916). Laksefiske. 2. A. i Syd-Dakota, ca.
400 km. vest for Minneapolis, 12 000 indb. (1915),
baneknutepunkt, centrum for et rikt korndistrikt.
Aberrātio ictus (el. a. delicti, a. actus) brukes
i strafferetten om det tilfælde at en forbrydelse rammer
en anden end den mot hvem den er rettet (A. skyter
paa B., men rammer C.). Der foreligger isaafald efter
straffel.s § 51, 2det led, kun et forsøk paa den
forbrydelse som omfattedes av forsættet (efter omstændigheterne
konkurrerende med en uagtsom forbrydelse); men for
dette forsøk kan under visse betingelser straffen bli den
samme som om forsættet hadde været rettet paa den
indtraadte følge.
Aberratiōn. 1. I astronomien betegner a. den blot
tilsyneladende stedforandring, høist 20 buesekunder fra
middelstedet, som alle stjerner faar, fordi jorden løper
i en bane om solen med en hastighet (30 km. i sek.)
som ikke er helt forsvindende i forhold til lysets (300 000
km.). En stjernes plads rykkes derved frem i den
retning jorden paa det givne tidspunkt har, likesom et
lodret faldende regn tegner skraa vandstriper paa ruterne
av et kjørende jernbanetog eller stadig synes at komme
skraat mot den der gaar i ring. De tilsyneladende
stjernebaner gjengir ganske jordbanens form, som tænkes set
i de paagjældende retninger; ved ekliptikens pol er de
cirkler, andre steder ellipser, i selve ekliptiken derimot
rette linjer, men det største gjennemsnit, 401/2
buesekund, er ens for dem alle. Opdagelsen av denne a.
Abencerragerne— Abessinien
52
skyldes Bradleys undersøkelser av stjernen y i Dragen
1725—27. — 2. A. (i optikken), se Avvikelse.
Abersychan [æbəsíkən], England, by i
Monmouthshire, 25 000 indb. Kul- og jerngruber, jernverker.
Aberystwith [æbərístwiþ], Wales, havneby og
bekjendt badested i Cardiganshire ved Ystwith’s utløp i
Cardiganbugten. 8 500 indb. University College of Wales,
en del av universitetet i Wales, grundlagt her 1872.
Abescheel. Abeschr, by i Fransk Ækvatorial Afrika,
Øøst for Tsad-sjøen, ca. 100 km. fra grænsen av Britisk
Sudan, ved karavaneveiene til Benghasi i nord og
Kordofan i øst, ca. 30 000 indb. Hovedstad i det tidligere
sultanat Vadai. Først besøkt 1873 av den tyske
reisende Nachtigal.
Ab esse ad posse (lat.), fra at være (kan der logisk
sluttes) til at kunne, d. e. en saks virkelighet beviser
dens mulighet, mens det omvendte ikke gjælder.
Abessīnien el. Abyssinien (arab. el Habesch,
officielt Ithjopja), stat i Østafrika, 1 120 400 km.² med
ca. 8 mill. indb. Grænser i vest til Britisk-Ægyptisk
Sudan, i nord til Eritrea, i øst til Britisk og Italiensk
Somaliland, i syd til Britisk Østafrika (grænsen her
fastsat decbr. 1907). Det egentlige A. danner et meget stort
(over 200 000 km.²), 2—3 000 m. høit plataa, som falder
meget brat av, særlig mot øst. Det er gjennemskaaret
av dype kløfter og dale, og henover plataaet stryker
bergrygger med mange høie topper, den høieste, Ras
Daschan, 4 620 m. (smlg. Mont Rosa i Schweiz 4 638 m.).
Talrike isolerte klipper (amba), som ofte benyttes som
skanser. Den abessinske høividde synes at hænge sam-
*men med det søndenfor liggende østafrikanske
indsjøplataa ved den ca. 300 km. brede lavere fjeldvidde
omkring Rudolf- og Stefanie-sjørne. Den vulkanske
virksomhet som i særlig grad har bygget op det østafrikanske
plataa, præger i fremtrædende grad A., hvis østkant
bærer smaa kratere som endnu er i virksomhet. I
kystlandet utenfor østranden (i Danakil- el. Afar-landet) ligger
flere vulkaner som har været virksomme i det forløpne
aarh. Ved sydenden av Rudolf-sjøn hæver sig en
virksom vulkan. — Av elvene er de vigtigste: Abai (den
Blaa Nils øvre løp), med bielven Didessa fra Kaffa paa
venstre (søndre) bredd og flere andre bielver paa høire
bredd fra A.s østrand, og Atbara, Nilens sidste større
tilløp, med bielven Setit (Takassen). Havasch fra Schoa
munder i den avløpsløse depression (174 m. lavere end
det Røde Havs speil) nedenfor østranden og indenfor
Tadjurabugten, og i syd rinder Omo gjennem Kaffa til
Rudolf-sjøn. Ingen av elvene er farbare. Den største
sjø i det egentlige A. er Tana (3 000 km.²); endnu større
(9 000 km.²) er den avløpsløse Rudolf-sjø. — Klimaet i
de lavere egne er tropisk med dobbelt regntid, i de
mellemliggende nærmest som i Sydeuropa, mens de
høiere regioner har en lav temperatur med sne om
vinteren. Dyreverdenen og planteriket staar i forhold
hertil, idet der i de lavere egne findes alle Europas husdyr
(svinet dog undtat), og av vilde dyr løver, sjakaler,
hyæner, aper, pantere, elefanter, zebraer, giraffer,
antiloper og gazeller samt slanger av uhyre størrelse o. s v.
Av planter avles bomuld, indigo, safran, sukkerrør, kaffe,
flere arter av gummitræet, baobab-, tamarinde- og
ricinustræet, foruten en mængde medicinske planter. I de
mellemste regioner avles særlig vin, dadler og
forskjellige kornsorter. Høilandet har litet skog, men store
græsmarker, og her trives særlig hornkvæg, gjeter og
sauer. Rovdyrene trænger ikke herop. Av mineraler
findes stensalt (i stænger brukt som mynt), stenkul (som
dog ikke utvindes) og guld (i Tigré). Hovednæringsveier:
akerdyrkning og kvægavl. Industri og handel av liten
betydning. Der utføres huder, elfenben, gummi, kvæg
og især kaffe. Der indføres foruten bomuldsvarer, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
