Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Ab u′rbe co′ndita (lat.), fra (efter) byens (d. e. Roms)
grundlæggelse; alm. anvendt som tidsbestemmelse i latinsk
litteratur.
Abu-simbel (Ibhsambul), landsby i Nubien vest for
Nilen. I nærheten to kolossale klippetempler fra kong
Ramses II’s tid (1300 f. Kr.). De opdagedes begravede
i sandet 1812 og hører til de mest storartede
mindesmerker fra Ægyptens oldtid.
Abusjehr (Busjehr), havnestad i Persien i provinsen
Fars (Schiraz), ved den nordlige del av den Persiske
Bugt, paa nordenden av en landtunge som under
høivande blir en ø, ved kysten av Desjtistan (d. e. det
hete land). Byen fik sin betydning da Nadir Sjah
(1736—47) vilde grundlægge en persisk marine og valgte
A. til orlogshavn. A. er Persiens betydeligste havn ved
den Persiske Bugt.
Abūsus (lat.), misbruk; jur. betegnelse for en
gjenstands værdiforringelse ved bruk. A. non tollit usum,
misbruk ophæver ikke den rette bruk.
Abūtilon, slegt av katostfamilien; etpar arter dyrkes
som prydplanter, andre finder i de varme lande
anvendelse til medicinsk bruk og i tekstilindustrien.
Abýdos. 1. Milesisk koloni i Lilleasien, ved
Hellespont, likeoverfor Sestos i Europa. I nærheten bygget
Xerxes en bro 480 f. Kr. paa toget mot grækerne; ogsaa
bekjendt fra sagnet om Hero og Leander. — 2. En av
Ægyptens ældste og berømteste byer, i Øvreægypten
vestenfor Nilen, hvor der findes ruiner ovenfor Girgeh.
Her laa Osiris’s grav, opdaget i 1898, og de ældste
kongegrave med berømte, endnu delvis bevarte templer.
Ac... Artikler som ikke findes herunder, maa søkes
inder Ak...
Acācia, artrik slegt av mimosaceernes familie, hører
særlig hjemme i
troperne, i Afrika og Australien. De
fleste arter er trær med
dobbeltfinnede blade eller
fyllodier, d. e. flate, brede
bladstilker uten
bladplater. De uanselige blomster
er samlet i tætte,
kuleformede eller langstrakte aks,
som er hvite eller gule av
det store antal
støvdragere. Belgfrugt. Endel
arter har faat anvendelse
hos os som prydplanter,
saaledes især a. lophanta
og a. pulchella. Andre er
teknisk og medicinsk
nyttige. Av a. catechu faaes
garvemidlet (og
lægemidlet) kateku; gummi
ut-Acacia. vindes av flere arter, f.
eks. av a. senegal, «gummi
arabicum», og av a. pycnantha, «australsk gummi».
Academy [ək²dəmi], The (siden 1900 «The Academy
and Literature»), engelsk tidsskrift for litteratur,
videnskap og kunst, grundet 1869. Utkommer hver 8de dag
og bringer siden 1896 portrætter av Englands ledende
mænd paa aandslivets omraade.
Acādia, det gamle navn paa Kanadas kystland mot
Atlanterhavet, især paa Nyskotland (Nova Scotia).
Kolonisert i 1604 av franskmændene, avstaat i 1713 til
englænderne, hvorefter tusener av acadiere utvandret. —
Acadian Highlands: de to høidedrag som
gjennemskjærer Nyskotland.
Acajougummi [akažú-] er en ravlignende gummi
som faaes av stammen av det i Vestindien og Sydamerika
alm. træ anacardium occidentale. Det ligner
acaciagummi. Se Anacardiaceæ og Mahogni.
3 — Aschehougs konversationsleksikon. I.
Ab urbe condita—Accent
66
Acajutla, Mellemamerika,
vestligst paa kysten. Aapen
Jernbanestation.
Acantho′pteri, se Pigfinnefisk.
Aca′nthus, slegt av acanthaceernes familie, væsentlig
hjemmehørende i Middelhavsegnene. To av arterne, a.
spinosus og a. mollis,
er særlig kjendt ved
sin anvendelse i den
gamle græske og
romerske ornamentik.
De skjønne, bugtet
havneby i San Salvador,
red, havn for Sonsonate.
Acanthus. Acanthus kapitæl.
indskaarne og mørkegrønne, glinsende blade har saaledes
været forbilledet for det (av grækeren Kallimachos skapte)
korinthiske kapitæl.
A cape′lla (ital.), i kirkestil, flerstemmig sang uten
instrumental medvirkning eller i enklang (unisont) med
instrumenterne. I kirkemusik betyder det undertiden
det samme som alla breve.
A capriccio [akaprítšo](ital.), efter behag, tillater
fri, skjemtsom behandling av et musikstykkes tempo og
foredrag.
Acapu′lco, Mexicos bedste havn, over 6 km. bred,
40—60 m. dyp, ved det Stille Hav. 6 000 indb.
Kulstation og dok, men ingen jernbaneforbindelse. Hyppige
jordrystelser. I sin tid berømt som utgangspunkt for
de spanske sølvflaater, nu liten handel.
Acarīna, se Midder.
Acc... Artikler som
uunder Akk...
Accarezzevole [akaretsévðle] (ital.), med indsmigrende
musikalsk foredrag.
Accelerando [atšelerándo]](ital.), med stigende hurtig
musikalsk tempo.
Acceleratiōn [aks-] (lat.), fremskyndelse, forøkelse
av hastighet. 1. (Astr.). Fiksstjernernes a., det
tidsrum av 3 min. 56 sek. som en middelsoldag er
længere end en stjernedag. Det ser nemlig under
himmelens rotation ut som om stjernerne daglig faar dette
lille forsprang mot vest. Maanens a., en ubetydelig
forøkelse av maanens hastighet, hvorved dens omløpstid
i hvert aarhundrede avtar 3/100 sek., er tildels en følge
av langvarige periodiske forandringer i jordbanens
ekscentricitet. — 2. Man sier i mekanikken, at et legemes
bevægelse accelererer, naar dets hastighet tiltar.
Hastighetens tilvekst pr. tidsenhet (f. eks. sekund)
kaldes a. Bevæger legemet sig uten friktion, er a.
proportional med de virkende kræfters resultant og omvendt
proportional med legemets masse. Hvis hastigheten
avtar, regnes a. negativ; eller man taler om
retardation, og bevægelsen sies at retardere. Et legeme
som falder i lufttomt rum under 45° bredde, har en a.
av 980.6 cm. pr. sek. (ved polerne 983.1, ved ækvator 978.1).
Acce′nt [aks-] (akcent) betegner: 1. i
sprogvidenskapen en fremhæven av enkelte dele av talen. Den falder
i to arter: tryk-—a. (dynamisk el. eksspiratorisk a.), som
ikke findes her, maa søkes
Trykt august 1919.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
