Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Acetaldehyd, alm. kaldt «aldehyd», kem. forbindelse
av kulstof, vandstof og surstof (C2H4O), er det til
eddiksyre og ætylalkohol svarende aldehyd og opstaar let ved
oksydation av alkohol, f. eks. med en blanding av
kaliumbikromat og svovelsyre. Farveløs væske, kokep. 21°,
gjennemtrængende, eiendommelig Iugt. A. virker sterkt
reducerende, farves mørkt av alkalier under dannelsen
av saakaldt aldehydharpiks, som ikke kjendes nøiere.
A. «polymeriseres» let til paraldehyd ((C2H40O)3), en
farveløs væske som først koker ved 124°, og som ved
destillation med svovelsyre gaar over til alm. a.
Paraldehyd anvendes som sovemiddel. Et andet stof som
a. kan polymeriseres til, er metaldehyd, et hvitt,
fast legeme, som ogsaa ved destillation med svovelsyre
atter gir alm. aldehyd.
Acetamīd, C26H3O. NH9, anhydrid av eddiksyre og
ammoniak, faaes bl. a. ved tør destillation av
ammoniumacetat. Smeltep. 82°, kokep. 222°. (Jfr. Amider.)
Acetanilīd, se Antifebrin.
Acetāter, eddiksure salter, se Eddiksyre.
Aceteddiksyre, kem. forbindelse av kulstof,
vandstof og surstof (C4H6O35), spaltes let. Dens ætylester,
aceteddikester (C6H10O3), brukes bl. a. til fremstillingen
av antipyrin og har mange videnskabelige anvendelser.
Acetofenōn, kem. forbindelse av kulstof, vandstof og
surstof (C8H5O), er en keton som faaes ved ophetning
av en blanding av eddiksur og benzoesur kalk.
Farveløs, krystallinsk, smeltep. 20.5, eiendommelig lugt.
Anvendes under navnet hypnon som sovemiddel.
1
Acetomēōter, eddikmaaler, apparat til at
bestemme eddiks syreholdighet. Det bestaar av et i den
ene ende lukket og med skala forsynt glasrør, hvori
der er eddik som er farvet rødld med lakmus; der
tilsættes saa salmiakspiritus av bestemt styrke (17 g
ammoniak pr. liter), til den røde farve blir blaa. Skalaen
angir da eddikens styrke (1 strek, d. e. 1 pet. vandfri
eddiksyre).
Acetōne, kem. forbindelse av formel CH3. CO. CH3,
farveløs væske, kokep. 56° C., sp. v. 0.814, opløselig
saavel i vand som i spiritus. Brukes som opløsningsmiddel
for acetylengas, kamfer, skytebomuld, harpikser o. s. v.
Opstaar ved tørdestillation av træ, og findes i den raa
træsyre, hvorav den isoleres. Kan ogsaa fremstilles ved
ophetning av eddiksurt kalcium.
Acētum (lat.), eddik; a. concentratum,
eddik; a. crudum, alm. eddik; a. plumbi,
a. pyrolignosum, træeddik; a. vini, vineddik.
Acetyl, se Eddiksyre.
Acetylēn, kulvandstof av sammensætning C2H3.
Farveløs, ildelugtende gas, sp. v. 0.91. Fortættes ved sterkt
tryk til let eksploderende væske. Ogsaa i blanding med
atmosfærisk luft er den meget eksplosiv. Ved
tilstrækkelig fortynding med andre gasarter eller i opløsning er
den ufarlig. Bedst opløses a. i acetone (s. d.), som ved
15° C. og 12 atmosfærers tryk opløser 3 000 rumf. a.
Kan dannes direkte av sine bestanddele, naar elektrisk
lysbue slaar igjennem en vandstofatmosfære imellem to
kulpoler. Fremstilles nu altid ved behandling av
kalciumkarbid med vand, enten i særlige gasverker eller
direkte i lamper av særegen konstruktion (cykkellygter,
karbidlamper). Naar gassen strømmer ut under
passende tryk av særlige brændere, vil den ved antændelse
gi en vakker hvit flamme av 15 ganger større lysevne
end flammen av almindelig belysningsgas. Ved
fuldstændig forbrænding under tilstrækkelig surstoftilførsel
utvikles meget sterk hete; a.s forbrændingsvarme er pr.
liter 14 313 kalorier, pr. g. 12115 kalorier. A. forbinder
sig med flere metaller til sterkt eksplosive forbindelser;
maa derfor ikke komme i berøring med kobber, sølv
eller bly. Gaar i handelen i staalbomber enten opløst
koncentrert
blyeddik;
Acetaldehyd—Achensee
70
i acetone eller komprimert i blanding med oljegas. og
brukes da til belysning av jernbanevogner.
Acetlsalicŷlsyre, d. s. s. aspirin (s. d.).
A. Ch., d. e. anno Christi (lat.), i aaret efter Kristi
fødsel.
Ach... Artikler som ikke findes herunder, maa søkes
uunder Ak...
Achāb, Omris søn, d. ca. 850, konge i Israels rike.
Gift med Jesabel (Izebel), datter av kong Ithobaal i
Tyrus. Indførte fønikisk avgudsdyrkelse (Baal og Astarte)
ilandet. Mot ham optræder Elija (Elias). 1 Kong.
16, 29—22, 40.
Acha′ia, det nordligste landskap paa Peloponnes. Da
romerne 146 f. Kr. gjorde Grækenland til romersk
provins., fik denne navnet A. I det nuværende kongerike
Grækenland er A., forenet med Elis, en nome. Det er
bergfuldt indenfor en lav kyst og gjennemskaaret av en
stor del mindre elver, samt meget frugtbart, saaledes
landets vigtigste korinthøstende distrikt. Hovedstad Patras.
Achaierne, en av de 4 hellenske hovedstammer. Før
den doriske vandring (se Dorerne) bebodde de
Thessalien og Peloponnes, men dorerne fratok dem det meste
av Peloponnes, og a. besatte da paa dettes nordkyst
Achaia, hvor de dannet et statsforbund, det Achaiske
forbund. Dette stod ikke i nogen sterkere forbindelse
med det øvrige Grækenland; det deltok ikke i
perserkrigene og kun litet i de senere krige. Fra ca. 250 f. Kr.
spillet det en stor rolle i Grækenland under ledelse av
Aratos og senere Philopoimen; det opløstes av og kom
ind under romerne 146 f. Kr.
Achal-Teke, en av turkmenernes hovedstammer, som
bebor en frugtbar oase ved nordranden av de
khorassanske fjelde Kuran og Kopet i Transkaspien; erobredes
av Rusland 1881. Oasen A.-T. utgjør et eget distrikt,
hovedstad Asjabad, hvor guvernøren over den
transkaspiske provins residerer. A.-T. gjennemskjæres av den
transkaspiske jernbane, som løper langs det khorassanske
aaslands bratte, vakre nordrand, der i vest for Asjabad
naar 2 960 m.s høide. Î
Achalzich, fæstning i det russiske guvernement Tiflis
(Kaukasien), 150 km. vest for Tiflis, ved foten av en
2 600 m. høi bergtop. Den var tidligere hovedstaden i
den tyrkiske provins Georgien, men blev 1828 erobret
av russerne. Byen har 16 500 indb., som særlig
fabrikerer vaaben samt guld- og sølvarbeider.
Achard, Franz Karl (1753—1821), t. naturforsker
og kemiker, grundlægger av roesukkerfabrikationen.
Achārius, Erik (1757—1819), sv. læge og botaniker,
d. som professor i botanik og provinsialmedikus i
Vadstena. Grundla studiet av lavarterne.
Achātes, trojaner som i Vergils «Æneide» er Æneas’
ven og ledsager; derefter spøkende: fidus A. om en
uadskillelig ven.
Achelōos, det oldgræske navn paa Grækenlands største
elv, nu Aspropotamos (d. e. den hvite elv), i Akarnania,
Vestgrækenland.
Achenbach, Andreas (1815—1910), t. maler, død
som professor ved akademiet i Düsseldorf. Hans
talentfulde og effektrike landskapskunst skapte ham en
førerstilling mellem de yngre düsseldorfere, hvem han har
git meget av sin maleriske maner. Ogsaa paa det norske
romantiske landskapsmaleri har han øvet stor indflydelse.
(2 billeder i Kunstmuseet, Kra.)
Achenbach, Oswald (1827—1905), t.
landskapsmaler. Han staar broren, Andreas A., nær, men er
mindre effektfuld som kolorist. (1 billede i
Kunstmuseet, Kra.
Achensee, en av de vakreste alpesjøer i Tirol, 929 m.
o. h., mellem bratte fjeldvægger og over 2 000 m. høie
fjeldtopper; avløp til 1Isar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
