Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Achenwall, Gottfried (1719—72), kaldes ofte
«statistikkens far». A. er ophavsmand til den i det 18 aarh.
herskende opfatning, at statistik er det samme som
statskundskap. Ikke destomindre blev han ved sit
hovedverk: «Abriss der neuesten Staatswissenschaft der
vornehmsten europäischen Reiche und Republiken» (1749)
grundlægger av den videnskabelige statistik.
Achšron, elv i Epeiros, nu Fanariotikos, som falder
ut i sjøen Acherusia. I «Odysseen» og senere anvendt
som navn paa en elv i underverdenen; den nævnes ofte
som grænsefloden, som Charon færger de døde over;
brukes undertiden med betydning underverden.
A cheval [ašvál](fr.), tilhest. Benyttes i
krigskunsten om en stilling tvers over en vei, med skudretning
langs denne.
Achillēa, se Ryllik.
Achi′lleshæl, den svake side ved en person el. sak
se Achilleus. — Achillessene, bred, sterk sene
som forbinder leggmusklerne med hælen og medvirker
ved fotens strækning.
Achi′lléus (lat. Achilles), græ. helt som deltok i toget
mot Troja; han er helten i «Iliaden» (s. d.). Han var
søn av Peleus, konge over myrmidonerne, en stamme i
Thessalien, og Nereiden Thetis. Hans mor gjorde ham
(ved at holde ham i ild eller dyppe ham i Styx) usaarlig
undtagen i hælen (derav uttrykket «Achilleshæl»). Da
Thetis visste at A. ifølge skjæbnens vilje skulde dø ung,
skjulte hun ham paa Skyros hos kong Lykomedes, forat
han ikke skulde komme med i den trojanske krig; men
Odysseus opdaget ham der og fik ham med. Under
beleiringen av Troja er han grækernes første stridsmand,
mest frygtet av troerne. I kampens sidste (tiende) aar
kommer han i strid med overanføreren Agamemnon, da
denne berøver ham hans elskede Briseis. For at hevne
sig vil A. nu ikke kjæmpe med længer, og da Zeus paa
Thetis’ bøn lar troerne vinde fremgang, savnes A. sterkt.
Da troerne under Hektor truer med at erobre grækernes
leir, laaner A. sin ven Patroklos sin rustning, forat han
i den kan gaa mot Hektor; men Patroklos fældes av
Hektor. A. vil nu hevne sin vens død, forsoner sig med
Agamemnon og fælder Hektor. Senere dræptes A. i
kampen av et pileskud (i hælen). — A. dyrkedes paa
flere steder i Grækenland som heros med ofringer.
Achillini [akilliíni], Alessandro (1463—1512), ital.
anatom og filosof, virket i Bologna og var en av de
første som foretok anatomiske undersøkelser paa
menneskelik. Optraadte ogsaa som lærer i den Aristoteliske
filosofi.
Achirī (græ.), medfødt mangel av hænderne.
Achlat el. Akhlat, by i tyrkisk Armenien ved
Vansjøens vestbredd, sæte for en armenisk biskop; 5 000
indb. Dens navn var i oldtiden Chelat; i middelalderen
de armeniske kongers residensstad. Storartede ruiner
vidner endnu om byens tidligere storhet.
Achmed, se Ahmed.
Achmim el. Ach min, græsk Panopolis, by ved Nilens
høire bredd i Øvreægypten, prov. Girgeh. 28 000 indb.
A. Chr. n., ante Christum natum (lat.), før Kristi
fødsel.
Acht, borgerlig fredløshet, anvendt i middelalderen
som straf hos de tyske folk (jfr. Fredløshet). I sin
strengeste form (Oberacht eller Aberacht) betegnet a.
fuldstændig fredløshet; vedkommende stilledes helt utenfor
samfundet og nød ingen retsbeskyttelse. Som politisk
straf (vedkommende blev erklæret i «rikets a.» av
keiseren) bevarte institutet sin betydning i Tyskland ind
i den nyere tid.
Achty′rka, Rusland, by i guvernementet Charkov,
100 km. vestnordvest for Charkov. 30 000 indb.
Achææer, se Achaier.
Achenwall—Acne
72
Acidimetrī, syremaaling, bestemmelse av et stofs
indhold av fri syre ved saakaldt «titrering» (s. d.) med en
alkalisk lut av nøie kjendt koncentration, indtil der
opstaar nøitral reaktion. Den benyttede mængde lut er
da ækvivalent med den forhaandenværende mængde syre.
Nøitralitetspunktet kjendes ved farveomslaget av en
tilsat «indikator», f. eks. lakmus, som slaar over fra rødt
til blaat, fenolftalein fra farveløst til rødt, metylorange
fra rødt til gult.
Acidōsis, for meget syre i legemet, optræder foruten
efter forgiftninger med alm. syrer især under
sukkersyke. Under denne dannes der ved et feilagtig
stofskifte en egen slags smørsyre, som fremkalder en
forgiftning og herved foraarsaker den bevisstløshet der saa
ofte avslutter disse patienters liv (det saakaldte coma
diabeticum).
Acidum (lat.), syre; a. aceticum, eddiksyre; a.
arsenicicum, arsensyre; a. arsenicosum, arsensyrling
(rottekrudt); a. benzoicum, benzoesyre; a. boricum, borsyre;
a. butyricum, smørsyre; a. carbolicum, karbolsyre; a.
carbonicum, kulsyre; a. chloronitrosum, kongevand; a.
chromicum, kromsyre; a. citricum, citronsyre; a.
gallicum, gallussyre; a. gallotannicum, garvesyre; a.
hydrochloratam el. hydrochloricum, saltsyre; a. hydrocyanicum,
blaasyre; a. lacticum, melkesyre; a. nitricum,
salpetersyre; a. oxalicum, oksalsyre; a. phosphoricum,
fosforsyre; a. picronitricum, pikrinsyre; a. pyrogallicum,
pyrogallussyre; a. pyrolignosum, træsyre; a. salicylicum,
salicylsyre; a. silicicum, kiselsyre; a. succinicum, ravsyre;
a. sulphuricum, svovelsyre; a. sulphurosum,
svovelsyrling; a. tannicum, garvesyre (tannin); a. tartaricum,
vinsyre; a. uricum, urinsyre; a. valerianicum, valeriansyre.
Acipe′nser, se Stør.
Aci reale [átši reále], Sicilien, havneby paa østkysten,
ved Acielvens munding, 15 km. nord for Catania, bygget
paa Etnas lava. 35 000 indb. Damask- og silkevæverier;
fabrikker for guld-, sølv- og staalarbeider. Sjøbad,
svovelkilder. I nærheten «Kyklopøerne» (7 basaltklipper)
med «Polyfemos’s hule».
Ack... Artikler som ikke findes herunder, maa søkes
nder Akk...
Acke, Johan Axel Gustaf (1859—), sv. maler,
tilhørte oprindelig den realistiske retning, men senere er
hans kunst blit mere lyrisk og fantasifuld, har malt
saavel portrætter og genremalerier som landskaper og
dekorationer samt utført raderinger; er bedst repræsentert i
Thiels gallteri i Stockholm og Göteborgs museum.
Ackermann, Konrad Ernst (1712—71), t.
skuespiller, grundet 1765 et teater i Hamburg som fik
grundlæggende betydning for tysk skuespilkunst; til dets
opførelser er Lessings «Hamburgische Dramaturgie» knyttet.
A. var selv en stor komisk skuespiller. Hans hustru,
Sophie Charlotte A. (1714—92), var en fremragende
skuespillerinde.
Ackté, Aino (1876—), berømt finsk sangerinde, f. i
Helsingfors, blev 1894 optat ved Pariserkonservatoriet
som nr. 1 av 200 ansøkere, fik i 1897 konservatoriets
første pris, debuterte samme aar ved Pariseroperaen
som Margaretha i «Faust», har siden sunget en mængde
operapartier rundt i Europa samt i New York, gav
konserter i Kristiania i september 1903, oktober og
november 1912. A. har med stort held arbeidet for finsk
opera med egne finske kræfter (istedenfor russiske og
andre fremmede), i 1911 opførtes i Helsingfors Massenets
«Navarresiskan» med A. i titelrollen og forøvrig
indenlandske sangere. Gift med finsk professor, dr. jur. Heikki
Renvall.
Acne, filipens, finne, en hudsygdom som ofte
forekommer hos unge mennesker av begge kjøn, og som
viser sig som ganske smaa bylder i ansigtet, paa brystet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
