Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
rike bønder. Den utvikler sig særlig under Valdemarerne
(1157—1227), faar skattefrihet og ret til at oppebære
bøter av sine undergivne, men skal til gjengjæld gjøre
krigstjeneste. Denne krigeradel blir snart arvelig.
Gjennem danehoffet, senere gjennem herredagene og
riksraadet, utøvet den en stor politisk magt, hævdet retten
til at vælge konge, undertiden ogsaa til at avsætte ham,
satte ved haandfæstningerne snævre grænser for hans
myndighet og tilegnet sig store rettigheter over sine
bønder, f. eks. hals- og haandsret. Denne indfødte a.
svækkedes dog efterhaanden og fik dødsstøtet ved
enevældets indførelse. En ny hof- og husadel oprettedes
1671, men kom især til at bestaa av indvandrede tyske
slegter. Endelig opkom under enevældet en saakaldt
embedsadel, idet det bestemtes at medlemmerne av de
høieste rangklasser skulde ansees like med adelige. Ifølge
grundloven av 1849 er alle adelsrettigheter ophævet.
Dog bestaar stamhus- og lensinstitutionerne tillikemed
titelvæsenet etc. fremdeles, skjønt ophævelse derav har
været paa tale. — I Sverige gav Magnus Ladelaas
skattefrihet (frälse) til enhver som gjorde krigstjeneste
tilhest (rusttjenst). Retten til frälse blev dog snart det
mest karakteristiske kjendemerke for den arvelige adel,
som tilrev sig store mængder av krongodset og
indskrænket kongemagten, særlig under kong Albrecht,
hvorimot Margrete holdt den i tømme. Fra denne a.
utgik Karl Knutsson (Bonde), de ældre og de yngre
Sturer samt Vasaerne. Av disse gav Gustaf II Adolf
adelen en fast ordning ved oprettelsen av riddarhuset.
Kun de ætter som optoges paa riddarhuset, erkjendtes
for adelige. Under dronning Kristina og Karl Xr’s
mindreaarighet hadde høiadelen (grever, friherrer,
riksraadsætlinger) en glimrende tid, men sank ved
reduktionen 1680—82 for en del ned i fattigdom. Den svenske
a. vedblev like til 1866 at være en særlig riksstand. —
I Kina findes en embedsadel (mandariner). I Japan
fandtes tidligere en gammel lens- og krigeradel, hvis
magt er brutt i den nyeste tid (1885). Den nuværende
japanske a. bærer de sedvanlige europæiske adelstitler
og har stor indflydelse i det japanske førstekammer. —
Nordamerika, de sydamerikanske
repnblikker og Tyrkiet har ingen egentlig a.
Adelaer [-lar] (Adeler), Cort Sivertsen (1622
—715), d.-n. sjøhelt, f. i Brevik som søn av Søffren Jensen,
forvalter ved det kgl. saltverk. 15 aar gl. reiste han
til Holland, hvor han snart blev «adelborst» eller kadet
under Martin Tromp. Under krigen mellem Venedig og
Tyrkiet gik han i venetiansk tjeneste, fik rikelig leilighet til at
utmerke sig og utnævntes 1645 til kaptein. Efter et besøk i
Danmark reiste han 1646
til Holland, hvor han
giftet sig med en slegtning
av admiral Tromp. 1648
gik han atter til Venedig,
blev skibschefog deltok
med stor hæder i
republikkens kamp mot
tyrkerne. 1654 kjæmpet han
ved Tenedos mot
tyrkerne, entret det fiendtlige
admiralskib og dræpte
med egen haand Ibrahim
pasja, hvis vaaben og
ærestegn han senere
bragte hjem til
Kjøbenhavn. Venetianerne
overøste ham nu med
utmerkelser. Saaledes mottok
han flere guldkjeder, og
der blev tilsagt ham en
Cort Sivertsen Adelaer
Adelaer—Adelskalender
84
aarligpension. Efterat han ogsaa senere hadde utmerket
sig i krigen mot tyrkerne, dekorerte republikken ham
med Markusordenen. 1661 reiste han tilbake til Holland,
hvor han giftet sig for anden gang. 1663 kaldtes han
hjem av Fredrik III, som utnævnte ham til admiral;
herefter arbeidet han sanmen med Henrik Bjelke og
Niels Juel paa flaatens utvikling. Under den skaanske
krig maatte han straks i begyndelsen 1675 paa grund
av sygdom overgi kommandoen til Niels Juel. 1666 blev
han optat i d. adelsstand under navnet Adelaer el. Adeler,
hvilket navn han selv hadde antat, avledet av titelen
adelborst. [C. Bruun: «Cort Sivertsen Adelaer».]
Adelaide [ædəleid], hovedstad i den brit. koloni
Sydaustrulien, ligger paa begge sider av Torrenselven, 10
km. fra sjøen (St. Vincent Golf) og fra havnen Port A.
Den sydlige bydel er forretningsbyen. A. er grundlagt
1837, har et universitet, er sæte for en anglikansk biskop
og en katolsk erkebiskop. Det sydlige endepunkt for
overlands-telegraflinjen (Adelaide—Palmerston (Port
Darwin)). 225 000 indb.
Adelbert, se Adalbert.
Adelcrantz. 1. Gōran Josua A. (1668—1739), sv.
bygmester, het oprindelig Törnquist, utdannedes under
Tessin d. y., efter hvem han blev slotsarkitekt; adledes
1712. Ledet opførelsen av Katarina-kirken og
Ladugårdslands-(Hedvig Eleonora-)kirken i Stockholm. — 2. Karl
Fredrik A. (1716—96), den foregaaendes søn,
overintendant for bygningsvæsenet, fuldførte Stockholms slot
samt bygget Adolf Fredriks-kirken og det gamle
operahus, planlagde Norrbro.
Adelfī (bot.), betegnelse for støvtraadenes indbyrdes
sammenvoksning. Eks. herpaa er katost, hvor
støvtraadene er vokset sammen til et rør, «enknippede»,
papilionaceerne, hvor der er 2 knipper av støvdragere,
«toknippede», og perikum, hvor der er 3 el. flere knipper,
sflerknippede». I Linnés system er 16de, 17de og 18de
klasse grundet paa a.
Adelholzen, badested i Oberbayern.
gigt, lamhet og utslæt.
Adelie-land, del av Wilkes-land paa det antarktiske
fastlands kyst syd for Tasmanien, under ca. 66 à 67°
Benyttes for
s. br. og mellem ca. 134—144° ø. l. Opdaget 20 jan.
1640 av Dumont dUrville, 8 dage senere av Wilkes.
Den første kaldte det A. efter sin hustru. Et
bølgeformet, næsten helt snedækket land (ca. 900—1 200 m.
0. h.) med enkelte bugter (Baie des Ravines,
Commonwealth Bay), forbjerg (Cap de la Déconverte, Point
Géologie) og øer utenfor. Utforskedes av den australske
sydpolekspedition under dr. Mawson 1911—13.
Adelsberg (sloven. Postojna), landsby i det østerr.
landskap Krain, 60 km. sydvest for Laibach, ved
jernbanen Wien—Triest, 3 700 indb. Ved A. findes en mnængde
klippehuler, bl. a. den berømte 55 m. dype
Adelsbergergrotte, en av jordens betydeligste drypstenshuler;
indgangen er paa Sowitsch-fjeldets vestlige skraaning, og
hulen strækker sig i en længde av 4172 m. fra sydvest
mot nordøst. Den gjennemstrømmes av elven Poik.
Adelsbrev el. adelsdiplom kaldes det dokument
hvorved suverænen tildeler den nyadlede et bevis for
hans ophøielse i adelsstanden. Kjendes i Frankrike fra
14 aarh., i Danmark og Norge først under Erik av
Pommern. Særlig florerte denne utnævnelsesmaate under de
enevældige konger.
Adelsfana kaldtes i Sverige under kongerne av
Vasaætten den rytterstyrke som var oprettet ved den adelige
rusttjeneste. Tapte efter det «indelta rytteriets»
indførelse al betydning.
Adelskalender el. adelsaarbok utkommer i de
fleste europæiske lande og indeholder i almindelighet
en fortegnelse over de til enhver tid levende medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
