- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 1. A - Blinde plet /
85-86

(1920-1932) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85
av vedkommende lands adel; desuten hele slegtstavler,
vaabenavbildninger og portrætter. I «Danmarks adels
aarbog», som begyndte at utkomme 1883, er ogsaa
norske adelige slegter optat.

Adelsmöte kaldes de upolitiske sammenkomster som
repræsentanterne for de svenske adelsslegter siden 1869
hvert tredje aar avholder paa riddarhuset for at
raadslaa om fælles anliggender.

Adelsö (det gamle Alsnö), ø i Mälaren, med mange
oldtidsminder.

Ademar de Monteil [môte′j], biskop i Puy. Hans
navn er knyttet til de første korstog, hvori han deltok
som pavelig legat. Han forstod at mægle mellem de
uenige fyrster og holde korsfarernes mod oppe. Han
døde inden Jerusalems erobring 1/s 1098.

A′den er en vulkansk halvø i den sydlige del av
Arabien (Beled el Engris), 160 km. ø. f. Bab el
Mandebstrædet. Den danner siden 1838 en britisk koloni, som
nu foruten det egentlige A. (55 km.²) indbefatter den
vestenfor liggende halvø Lille A. og et omraade paa
fastlandet, hvis grænser mot tyrkisk Arabien (Jemen)
fastsattes 1905. Mellem halvøerne ligger den store havn
A. West Bay, og paa østsiden av den større halvø ligger
byen A. Camp indenfor den befæstede ø Sirah. 23 000
indb. Til kolonien A. hører ogsaa øen Perim i Bab el
Mandeb-strædet. Det sterkt befæstede A. er en vigtig
kulstation paa hovedruten til det fjerne øst. A.
producerer selv intet, dets handel er dels gjennemgangshandel
(foruten med kul med huder og skind, korn o. a.), dels
eksport fra det indre Arabien, kaffe, gummi o. a. Der
importeres bomulds- og andre manufakturvarer m. m.
Koloniens samlede befolkning utgjør ca. 46 000 indb.

Adenet le Roi [adné I rwá], fremragende fr. digter
fra sidste halvdel av det 13 aarh. Han har skrevet 4
episke digte over sagnhistoriske emner, væsentlig hente
fra sagnkredsene om Karl den store. Hans hovedverk
er: «Cléomadès», et eventyrdigt paa 20 000 vers som
nød stor popularitet i middelalderen.

Adenīn, kem. forbindelse av kulstof, vandstof og
kvælstof (C5H»N»), er en organisk base; den er en
bestanddel av den dyriske cellekjerne og kan fremstilles av
hornkvægets pankreaskjertel samt av teblade. A.
indeholder over 50 pct. kvælstof.

Adeni′tis, kjertelbetændelse, som oftest paa grund av
infektion, indført i de lymfekar som fører til kjertelen.
Saar paa foten; a. i lysken.

Adenoīde vegetationer kaldes de svulstmasser som
findes i næsesvelgrummet hos et stort antal barn, og
som skyldes en sykelig, betændelsesagtig vekst av
slimhinden i den øverste del av næsesvelgrummet. Lidelsen
er først beskrevet av den danske læge Wilhelm Meyer,
som paaviste den overordentlig skadelige virkning disse
svulster kan ha for barnets legemlige og aandelige
utvikling, idet de fremkalder betændelse i ørene, hindrer
aandedrættet gjennem næsen, foraarsager snorken,
natlige kvælningsanfald, aandelig sløvhet, uopmerksomhet
og slette ernæringsforhold. Behandlingen bestaar i en
operativ fjernelse av svulsterne gjennem munden eller
gjennem næsen.

Adenōma, svulst bestaaende av kjertelvæv, navnlig i
hud- og slimhindekjertlerne, men ogsaa f. eks. i
brystkjertelen, godartet, men blir undertiden ondartet
kræftaglig.

A′deps (lat.), fett; a.
vaselin; a. lanae, lanolin.

Ade′pt (lat.), «som har naadd» (hemmeligheten),
benævnelse for alkymisterne, d. e. de som foregav at ha
fundet de vises sten, guldmaker; brukes nu om den
som kjender et (helst usedvanlig) fag tilbunds.

Aderbeidsjân, se Aserbeidsjåân.
suillus, svinefett; a. petrolei,
Adelsmöte—Adige
1
[

[
]
[

[
86

Aderér, se Adrar.

Ade′rno, Italien, ældgammel by i provinsen Catania
(Sicilien) ved sydvestfoten av Etna. Mindesmerker fra
romer- og normannertiden. 30 000 indb.

Adersbach, Böhmen, landsby nær grænsen av
preussisk Schlesien. I nærheten findes de saakaldte
Adersbacher-klipper, et sandstensfjeld som ved forvitringen
er opdelt i mange tusen søiler, de fleste 30 m., enkelte
over 60 m. høie.

Aderton, De, medlemmerne av det svenske akademi.
Se Akademi.

A deux mains [adømæ′], se A due.

Adhémar, se Adémar.
Ad hoc(lat.), til dette, i dette bestemte øiemed.

Ad ho′minem (lat.), demonstrere a. h., forklare
eller bevise noget efter en andens anskuelsesmaate eller
fatteevne. Argumentum a. h., en appel til
publikums lidenskaper, interesser eller fordomme istedenfor
fornuftgrunde.

Adhuc (lat.), indtil nu; a. stat (frimur. moltto til
billedet av en halvt avbrutt søile), «endnu staar den»;
a. subjudice lis est, saken er endnu for retten, d. e.
uavgjort.

Adhæsiōn (avlat. adhærere, hænge ved,
vedhængning). Hvis to fuldkommen rene, planslepne glasplater
trykkes til hinanden, hænger de sammen, saa der skal
en viss kraft til for at skille dem ad. Denne platernes
vedhængning kaldes a. og antages at skyldes tiltrækning
mellem molekylerne i de to plater paa berøringsstederne.
Saadan a. antages at være den virksomme kraftt ved
liming og lodding, likesaa naar blyanten skriver paa
papiret, eller malingen hænger ved underlaget.
Betegnelsen a. brukes ogsaa om den glidende friktion mellem
et lokomotivs drivhjul og skinnerne. Ved lokomotiets
adhæsionsvegt forstaaes den del av dets vegt som
hviler paa drivhjulene. Jo større den er, desto større
er den glidende friktion, og desto større trækkraft kan
komme til anvendelse.

Adhæsiōnsproces, rettergang angaaende krav der
efter sin art er forskjellige fra det krav som danner
sakens hovedgjenstand, men som kan behandles i
forbindelse med dette, benyttes navnlig om behandling av
skadeserstatningskrav o. l. under en straffesak
(straffeprocesl. 32—35 kap.).

A di (ital.), (handelssp.) paa samme dag, paa sigt.

Adiabātisk temperaturændring finder sted, naar en
luftart sammentrykkes (opvarmes) eller utvider sig
(avkjøles) uten at der føres varme til den eller tag:s varme
fra den.

Adiabēne, grækernes navn paa et landskap øst for
Tigris mellem de to elver Zab, bielver til Tigris. I de
føorste aarh. e. Kr. dannet det et eget kongerike. under
parternes overhøihet.

Adia′fora betegner saadanne ubetydelige ting og
forhold som synes at falde utenfor den sedelige
pligtbestemthet, og som den enkelte derfor efter behag kan gjøre
eller undlate at gjøre. I kirkens historie har i tidens
løp forskjellige former av a. været i forgrunden. I den
apostoliske kirke var der f. eks. strid om nydelsen av
offerkjøt, og efter reformationen var der i den lutherske
kirke strid om bibeholdelsen el. avskaffelsen av
ceremonier ved gudstjenesten. I pietismens tid var der
uenighet om den kristnes forhold til «mellemtingene»: dans,
musik og teater.

Adia′ntum, se Venushaar.

A die (lat.), fra den dag.

Adieu [adjø′], se Adjø.

Adige [adtídže], elv som i Tirol kaldes Etsch,
utspringer paa Reschen Scheideck i Tiroleralperne, løper
østover gjennem Vintschgau, sydover fra Meran, forbi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jun 16 00:17:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-1/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free