Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Agorā, græ. ord for torvet, midtpunktet for
handelslivet og det politiske liv i de græske byer.
Agorafobī, se Pladsangst.
Ago′sta (laat. Augusta), by paa Siciliens østkyst,
prov. Siracusa. 15 000 indb. Byen har en udmerket
havn og handel med salt. 1676 seiret her den franske
flaate over den hollandske under Ruyter.
Agoult [agú], Marie de Flavigny, grevinde d’A.
(1805—76), fr. forfatterinde, pseudonymet Daniel Stern,
gift med grev d’A., fra hvem hun snart lot sig skille,
Agora—Agri decumates
stod senere i forhold til Franz Liszt, tilhørte 1830- og |
4A0-aarenes reformivrige opposition, skrev bl. a. romanen
«Nélida», en selvbekjendelse paa grundlag av forholdet
til Liszt, «Histoire de la révolution de 1848», værdifuldt
kildeskrift, «Histoire des commencements de la république
aux Pays-Bas 1581—1625», prisbelønnet, «Esquisses
morales» og «Mes souvenirs 1806—1833».
Agra, en av nordvestprovinserne (de forenede
provinser A. og Oudh i britisk Forindien), 215 483 km.² med
35 mill. indb. Ogsaa navnet paa et (mindre) distrikt.
Byen A. ved Jumna har 185 000 indb., handel med korn
og sukker, tilvirkning av sko- og mosaikarbeider. Blandt
dets pragtbygninger fra den tid den var stormogulernes
hovedstad, er det pragtfulde marmormausoleum
Taj-Mahál [tadsj-].
Agra′f(fe) (fr.). 1. Spænde til at sammenholde
klædedragten. — 2. I kirurgien et tangformet instrument til
Agraf.
at sammenholde saarrandene. — 3.
slutstenen i en bue.
Agram (kroat. Zagreb, ung. Zagrab), Østerrike Ungarn.
1. Komitat i Kroatien. — 2. Hovedstad i
Kroatien-Slavonien og tidligere sætet for den kroat.-slavon.
kronlandsregjering (ban, landdag m. m.), nær elven Save,
80 000 indb. (Sml. art. Kroatien.) Et gammelt
erkebiskoppelig slot og den gotiske dôm fra det 13 aarh.
hører til den vakkert beliggende gamle bys mange
monumentale bygninger, som dog led meget ved
jordskjælvene i 1880 og 1901. Silke- og porselænfabrikker,
handel med korn, vin, potaske, tobak.
Agramān (forvansket av fr. agrément). 1.
Behagelighet, prydelse. — 2. Possementmakerrabeide til besætning
paa dameklær, gardiner o. s. v.
Agrārer (av lat. agrarius, som angaar jordbruket)
kaldes i forskjellige lande medlemmer av et politisk
parti eller av en økonomisk-social organisation til fremme
av landbrukets interesser. Betegnelsen har særlig fundet
anvendelse i Tyskland, hvor den første gang hørtes som
stikord ved valgene 1874, og hvor programmet for en
agrarisk bevægelse utformedes ved en 24 febr. 1876
i Berlin grundlagt forening for «Deutsche Steuer- und
Wirtschaftsreformen». Oprindelig frihandelsvenlige
indgik de tyske a. 1879 et forbund med
industriprotektionisterne til gjensidig støtte i kravet paa høiere
toldbeskyttelse. Deres sterkeste organisation var det 1893
grundlagte «Bund der Landwirte». Endnu 1902, da det
stod paa sit høidepunkt, hadde forbundet ca. 250 000
medlemmer, men snart efter begyndte dets tilbakegang.
I bygningskunsten
5 — Aschehougs konversationsleksikon. I.
130
I Frankrike repræsenterte agrarpartiet en vidtgaaende
beskyttelsespolitik, navnlig mens dets fører Jules Méline
1896—98 var regjeringschef; dets program blev utformet
av Méline selv i boken «Tilbake til jorden», som utkom
1905. Landmændenes interesser repræsenteres i Danmark
av «Dansk Agrarforening», oprettet 1893, i Sverige av
«Sveriges Agrarförbund», oprettet 1894, men 1903
omdannet til «Sveriges Landtmannaförbund», i Norge av
«Norsk Landmandsforbund0d», konstituert 6 febr.
1896.
Agrāriske love, se Ager publicus.
Agrarpolitik, se Landbrukspolitik.
Agrell, Alfhild Theresia, f. Martin (1849—), sv.
forfatterinde. Har bl. a. skrevet egteskapsdramaerne
«Dömd», «Räåddad» (paavirket av Ibsen), og livlig
fortalte novellistiske skildringer.
Agrell, Karl Magnus (1764—1840), sv. orientalist,
bekjendt for sine forskninger i de semitiske sprog, især
syrisk. Foruten trykte arbeider har han efterlatt sig en
mængde (senere tildels publicerte) manuskripter som
Opbevares i bibliotekerne ved Upsala akademi og Växjö
gymnasium.
Agri′cola (latinisering av det tyske navn Bauer),
Georg (1494—1555), var først rektor i Zwikau, studerte
derpaa medicin og praktiserte som læge i Joachimsthal
og Chemnitz, hvor han døde som borgermester og
stadsfysikus. Her la han sig efter bergvidenskapen. Han
var den første som prøvet at indordne mineralerne og
bergarterne i et bestemt system, rigtignok bare efter
deres ytre egenskaper. Betydningsfulde var ogsaa hans
metallurgiske arbeider. Han beskrev malmrøstningen,
lærte hvordan man under denne kunde opsamle
svovelet, og opfandt metoden for at utdrage sølv av kobber
ved hjælp av bly. Hans hovedverker er: «De re
metallica» (1530) og «De ortu et causis subterraneorum»
(1546). Hans metallurgiske skrifter er samlet i «De
natura fossilium» (1657).
Agri′cola, Gneius Julius (39—93), gjorde
krigstjeneste i Britannien og var senere kvæstor i Asien. 77
konsul, derefter statholder i Britannien; under sin
syvaarige virksomhet her sikret han romernes herredømme,
og takket være ham bredte romersk sprog og kultur
sig blandt briterne. Av skinsyke kaldte Domitian ham
tilbake (83), og han levet nu tilbaketrukket til sin død.
Hans svigersøn Tacitus (s. d.) har skrevet hans biografi,
som er bevaret.
Agri′cola, Johan (1494—1566), t. teolog, f. i
Eisleben, sluttet sig til Luther i arbeidet for kirkens
retormation, men skiltes senere fra ham i spørsmaalet om
lovens betydning, idet han lærte at denne ingen værdi
har for kristne. Død som hofprest hos Joakim II av
Brandenburg.
Agri′cola, Martin (1486—1556), kantor og
musikdirektør i Magdeburg, ven av Luther, en av de
betydeligste musikforfattere i det 16 aarh. Indførte
mensuralnoteskrift. Vigtigste verk «Musica instrumentalis» med
tegninger av samtidens instrumenter.
Agri′cola, Michael (1508—57), den finske kirkes
reformator, drog til Wittenberg og studerte der 1535
—39; arbeidet efter sin hjemkomst ivrig for reforma
tionens indførelse i sit fædreland. Oversatte det nye
testamente og dele av det gamle paa finsk. Død som
biskop i Abo.
Agri′cola, Ru′dolf el. Roelof Huysmann (1443
—B85), holl. humanist, meget anset av sin samtid, kyndig
i latin og græsk, som han studerte i Italien, lærer i
logik og fortolker av Aristoteles. Hovedverk: «De
inventione dialectica».
A′gri decumātes, «Tiendeland», kaldtes i den senere
romerske keisertid den del av Tyskland som laa mellem
Trykt september 1919.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
