Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Øvre-Donau og Øvre- og Mellemrhin. Omtr. aar 100
overlot Trajan det til romerske veteraner og galliske
indvandrere mot en aarlig sum. I det 3 aarh. blev det
besat av alamannerne.
Agrige′ntum (græ. Akragas, nu Girgenti), by paa
Siciliens sydkyst, anlagt som græsk koloni omtr. 580
f. Kr.; i det 5 aarh. en av oldtidens største byer;
ødelagt 406 av karthagerne, senere gjenopbygget.
Pragtfulde ruiner av flere templer i dorisk stil (navnlig
Zeustemplet).
Agrikultūr (akerdyrkning), se Landbruk.
Agrimōnia, se Akermaane.
Agriōtes, se Smeldere.
Ågrip af Noregs konunga sogum (Uttog av Norges
kongesagaer), den første Norgeshistorie paa oldnorsk fra
Cca. 1200. Utg. av V. Dahlerup 1880.
Agri′ppa, se Herodes.
Agri′ppa, Henrik Cornelius (1486—1535), t.
filosof, doktor i medicin, professor i hebraisk, desuten teolog
og jurist, skrev et verk om magi: «De occulta
philosophia». Han sympatiserte med reformationen,
forfulgtes som kjetter og skrev et skeptisk verk: «De
incertitudine et vanitate scientiarum», som skarpt kritiserer
den skolastiske videnskaps tomhet og ørkesløshet.
Agri′ppa, Marcus Vipsanius (63—12 f. Kr.), ven
av Octavian (den senere Augustus), kjæmpet sammen
med ham i borgerkrigene og vandt seirene ved
Naulochos (36) over Sex. Pompeius og ved Aktium (31) over
ẹAntonius. Ogsaa i den indre styrelse hjalp han
Augustus; bygget bad og vandledninger og anla veier, bygget
Pantheon (s. d.). Han egtet aar 21 Julia, Augustus’ datter,
med hvem han hadde datteren Agrippina d. ældre.
Agrippīna. 1. A. den ældre, datter av Agrippa og
Julia, gift med Germanicus (s. d.), med hvem hun hadde
9 barn, deriblandt Caligula og A. den yngre. Modig
ledsaget hun sin mand paa hans tog i Germanien og
Asien; efter hans død bodde hun i Rom, men blev 30
e. Kr. forvist til øen Pandataria, hvor hun døde 3 aar
efter. — 2. A. den yngre, datter av Germanicus og gift
først med Cn. Domitius Ahenobarbus, med hvem hun
hadde sønnen Nero; senere gift med keiser Claudius,
som hun forgav 54 e. Kr. I Neros første regjeringsaar
styrte hun riket i hans navn, men da han blev kjed av
hende, lot han hende dræpe aar 59.
Agrippīnsk fødsel, fotfødsel (med føtterne foran).
Agronōm, mand med teoretisk utdannelse i
landbruk. — Agronomī, læren om landbruket eller dele
derav.
Agroste′mma, se Klinte.
Agro′stis, se Hvein.
Agrōtis, en slegt av natsommerfuglfamilien uglerne
(noctuidæ) (s. d.). Der kjendes i Norge ca. 40 arter,
hvorav enkelte har meget skadelige larver. Særlig
knopormen, larven av a. segetum, gjør ofte stor skade
paa vintersæd, rotvekster og raps og undertiden paa
unge bartræplanter i planteskoler. Den er 35—40 mm.
lang, næsten nøken, gjennemskinnende og graa med
mørke og lysere linjer paa ryggen og sorte aandehuller.
Skjønt lette at kjende- sees larverne ikke ofte, da de
hviler om dagen, sammenrullet under jordskorpen, og
kun om natten æter av de unge blade.
Agrypnī (græ.), søvnløshet.
Agtelek, Ungarn, landsby, komitat Gömör, bekjendt
ved den i nordvest nærliggende hule Baradla, d. e.
dampende sted, hvis drypstensdannelser kan taale en
sammenligning med Adelsbergergrottens.
Agter (sjøuttr.), bak, bakerst; alm. i sammensætninger
som: agterut,agterover, retningen mot skibets
bakerste del; agterdæk, agterende; jfr. Speil,
Stavno. a.
Agrigentum—Ahlefeldt
132
Aga, en av Mellemamerikas høieste vulkaner, i
Guatemala, syd for hovedstaden, 3 753 m. høi, regnes
for sluknet. Sit navn («vandvulkan») har den efter
vandflommen under utbruddet 1541. Se Guatemala.
Aguador [agwadå′r], sp. navn paa vandbærer som
henter og sælger koldt vand (agua) fra fjeldkilder.
Aguas Calie′ntes, Mexico. 1. Stat, 7692 km.²,
125 000 indb. — 2. By i staten A., 35 000 indb., i
frugtbar egn, med varme kilder (50° C.), hovedmarked for
indlandet, ved en av længdejernbanerne (mellem
Guanajuato og Zacatecas).
Aguilar [agilár], navn paa flere byer i Spanien,
nemlig i provinserne Cordova, Palencia, Teruel, Guadalajara
og Valladolid, by (prov. Santa Fé) og høit fjeld (5 500
m., prov. Jujuy) i Argentina.
Aguilas [ágilas], Spanien, by i prov. Murcia ved
Middelhavet, havn for Lorca, 65 km. vest for Cartagena,
i opkomst som følge av bergdrift (sølvholdig bly) i det
kort søndenfor liggende Sierra Almagrera. 11 500 indb.
Aguinaldo y Famo [agi-], Emilio (1872—), var
filippinernes leder i kampen mot spanierne og
amerikanernes forbundsfælle. Men da disse kjøpte øerne av
Spanien 10 okt. 1898, optraadte han mot dem, og
amerikanerne maatte føre krig mot ham. 1901 blev han
fanget, maatte sverge troskapsed til dem 2 april og
opfordre sine landsmænd til at nedlægge vaabnene. I 1902
blev han løslatt.
Agulhas [agúljəš], Kap, Afrikas sydspids, 34° 51′
s. br., 20° ø. l. Grw., 220 km. østsydøst for Kap (Gode
Haabs forbjerg) (34° 22′ s. br.). Fyrtaarn. Navnet
Cabo das A. skal de portugisiske sjøfarere ha git
forbjerget, som forøvrig ogsaa kunde ha faat det efter sin
taggede form, av den grund at magnetnaalen her pekte
retvisende nord—syd.
Agurk, se Græskarfamilien.
Agūtiel. guldhare (dasyprocta aguti), en
sydamerikansk og vestindisk gnaver paa ca. 1/2 m.s længde. Sit
ene navn har den efter haarfarven. De enkelte haar er
ved grunden graa, derpaa sorte og rødgyldent ringede.
Jagtdyr som undertiden holdes tamt i parker og haver.
Agvaldsnes herred, se Avaldsnes herred.
Agö, Sverige, ø i Helsingland, mellem Söderhamn og
Hudiksvall, bekjendt ankerplads.
Ahaggar, Afrika, et litet kjendt bergland i den midtre
del av Sahara, midt imellem Timbuktu og Gabes. Paa
et 6—800 m. høit plataa hæver sig her Ahaggarfjeldene,
antageligvis til 2 000 m. Herfra strækker sig uttørrede
elveleier (vadier) i forskjellige retninger, likesom
fjeldlandet endnu er kildeland for brøndene i det vestlige
Sahara. Det er ogsaa Tuareg-folkets stammeland.
Ahasve′rus, «den evige jøde» el. «Jerusalems
skomaker», sagnfigur som til straf for at ha slaat Kristus,
eller negtet ham hvile da han bar sit kors, maa vandre
hvileløs om til dommedag. A. spiller en rolle i
folketroen, og folkeboken om ham var meget utbredt. [Caspari:
«Sagnet om den evige jøde», Kra. 1863; K. Nyrop:
«Fortids sagn og sange», bd. 2.]
Ahlborn, Lea, f. Lundgren (1826—97), sv. medaljør.
Som myntgravør har hun levert stemplerne til de fleste
nyere svenske mynter. Ogsaa de norske og finske
guldmynter skyldes hende.
Ahlefeldt, gammel d. adelsslegt, oprindelig
hjemmehørende i Holsten, hvorfra den senere bredte sig til
Sønderjylland og det øvrige Danmark. Den nævnes først
i begyndelsen av 14 aarh. Claus A. (1617—78) blev
1638 hofjunker hos Kristian IV. Under krigen med
Sverige 1643—45 steg han til generalmajor og blev
derefter lensmand paa Kalø. Da han var gift med Kristian
IV’s og Vibeke Kruses datter, Elisabeth Sofie, blev han
paa grund av Ulfelds hat, straks efter svigerfarens død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
