Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
1648, avskediget, men vandt Fredrik III’s yndest og
deltok med hæder i krigene mot Karl Gustaf. Efter
freden til Kjøbenhavn 1660 fik han overbefalingen i
Norge og blev under Kristian V feltmarskalk.
Frederik A. (1623—92), storkansler og greve, blev 1661
statholder i Kjøbenhavn og assessor i statskollegiet, 1663
statholder i hertugdømmerne og guvernør i Ditmarsken.
1670 blev han ledende minister, men kom til at staa i
skygge for Griffenfeld. Var 1676 med paa at styrte
denne og var derefter storkansler til sin død.
Ahlefeldt-Laurvigen, Elisa (1783—1855), egtet
friskareføreren Adolph v. Lützow («L.s wilde verwegene
Jagd»), blev senere skilt fra ham og traadte i forhold
til digteren Carl Immermann, som forlot hende 1839.
Ahlgren, Ernst, se Benedietsson, Victoria,
Ahlmann, Nicolaj (1809—90), nordslesvigsk patriot,
godseier paa Als. Ordfører for den av 47 danske
nordslesvigere bestaaende deputation som i august 1866
overrakte kong Wilhelm I en av 17 000 danske undertegnet
adresse i anledning av Pragerfredens § 5. 1867 medlem
av den grundlovgivende nordtyske riksdag. 1867—75
stadig valgt til medlem av den preussiske landdag, hvor
han dog ikke fik sæte, da han negtet at avlægge eden.
Levet fra 1875 i Kjøbenhavn.
Ahlqvist, August Engelbrekt (1826—89), finsk
sprogforsker og digter. 1863 professor i Helsingfors.
A. kjæmpet for at faa finsk indført som skrift- og
talesprog og for at fremme finsk litteratur og aandsliv.
1847 grundla han tidsskriftet «Suomentar».
Ahmed, tyrk. sultaner. 1. A. I (1589—1617), sultan
1603—17, søn av Muhammed III. Fortsatte krigene mot
Østerrike og Persien. Da perserne erobret Erivan, og
flere asiatiske provinser gjorde oprør, sluttet A. fred
med Østerrike 1606. Hans hærførere kuet derpaa
oprørene i Asien, perserne blev slaat og sluttet fred 1612.
A. var en svak og ubeslutsom karakter; han bygget den
prægtige A.-moske i Konstantinopel. — 2. A. II (1642—95),
sultan 1691—95, søn av Ibrahim I. En svak regent, førte
uheldige krige med østerrikerne (nederlag ved Slankamen
1691) og venezianerne; i det indre var der stadig oprør.—
3. A. III (1673—1736), sultan 1703—30, søn av
Muhammed IV, efterfulgte broren Mustafa II, indsat av
janit-Sjarerne. Da Karl XII søkte tilflugt i Tyrkiet, blev A.
gjennem storveziren Mehemed Baltadji draget ind i krigen
med Peter den store og vandt Asov ved freden i Husch
1711. I krig med venezianerne erobret han Morea 1715,
men var uheldig i kampen mot østerrikerne. Under
en ellers heldig krig med perserne gjorde janitsjarerne
oprør og avsatte A., som døde i fængsel, vistnok forgit.
Ahmedabād (el. Ahmad)), brit. Indien.
i den nordlige del av prov. Bombay, 9 896 km.², 800 000
indb. — 2. Hovedstad sammesteds, ved elven Sabarmati,
216 000 indb. Silke- og bomuldsindustri. Grundlagt
1412 av Ahmed sjah, engang den glansfulde hovedstad
i Gudsjarat med Cambay som havneplads. Et jordskjælv
ødela 1819 mange av byens herlige bygverker.
Ahmednagār, brit. Indien, Dekan. 1. Distrikt i
prov. Bombay, 17 216 km.², 840 000 indb. — 2.
Hovedstad sammesteds, 200 km. øst for Bombay, ved
Sinaelven, 42 000 indb. Ved byen et fort. Vævning av sarri
(det prydelige indiske kvindegevandt) og tepper,
tilvirkning av kobber- og messingkar.
Ahmed sjah Durani (ca. 1722—73), sjah av
Afghanistan 1747—73, stifter av Durani-dynastiet.
Tilhørte en fornem familie av Abdali-stammen, var
hærfører hos Nadir sjah (s. d.) av Persien og blev efter
dennes død uavhængig hersker i Afghanistan 1747. A.
fortsatte Nadir sjahs krigspolitik i Indien, erobret Lahore
1748, Kasjmir 1752 og Delhi 1756. Et varig rike i Indien
kunde han dog ikke grunde trods store seire over mahratter
1. Distrikt |]
Ahlefeldt-Laurvigen—Aias
134
og sikher. A. er den egentlige grundlægger av en afghansk
stat; han var en fremragende hærfører og en klok
statsmand.
Ahmed sjah (1898—), sjah av Persien siden 16 juli
1909, søn av Muhammed Ali sjah (s. d.). Er den 7de
sjah av Kadjar-dynastiet, sat paa tronen av
nationalistpartiet og Bakhtiari-stammen. Efter 5 aars
formynderskap under regenterne Azad-el-Mulk (d. 1910) og
Nasirel-Mulk blev A. kronet 21 juli 1914, men har hittil været
uten indflydelse paa persisk politik.
Ahmes, ægypt. matematiker fra oldtiden,
2000 og 1700 f. Kr. Har skrevet den ældste kjendte
matematiske lærebok. Boken er egentlig en
eksempelsamling, og A. gir sjelden almindelige regler. Den viser
saavel aritmetikkens som geometriens standpunkt. I
aritmetikken kjendte man de fire regningsarter samt
ligninger av 1ste grad med en ubekjendt. I geometrien var
det særlig arealberegninger man la vegt paa av hensyn til
Nilens oversvømmelse, som ofte forandret grænseskjellene.
Ahnen, von, pommersk adelsæt som i slutningen av
det 16 aarh. kom til Danmark og fra begyndelsen av
det 17 aarh. gjennem flere medlemmer var knyttet til
Norge. — Claus v. A. (d. 1628) var fra 1614 lensmand
over Sem, Eker og Maria provstigods; hans brorsøn
Preben v. A. (1606—75) var 1646 lensmand over
Nordlandene. Han foretok i febr. 1658 et indfald i Sverige
og ødela Nasafjäll sølvverk. I 1669 blev han amtmand
i Bratsberg; han eiet betydelig jordegods i Norge,
hvoriblandt Fossum og Hollen jernverker og de adelige
sætegaarder Fosnes, Dønnes, Kaupanger og Stedje m. fl.
Sønnen Iveæ v. A. (d. 1722) var amtmand i
Romsdalen, Nordmør og Søndmør og senere stiftamtmand i
Trondhjem. Med ham utdøde slegten.
Ahnfelt, Ar vid (1845—90), sv. forfatter og
litteraturhistoriker, utgav tidsskriftet «Ur Dagens Krönika», var
medarbeider ved flere Stockholmsblade, forfattet flere
større og mindre biografiske arbeider (Almquist,
Thomander o. a.) og paa grundlag av Scherr en stor
«Världslitteraturens historia». — Poul Gabriel A. (1803—63),
prest og forfatter, skrev flere biografier og indlæg for
avholdssaken, som han kjæmpet ivrig for og har indlagt
sig stor fortjeneste av.
Aho, Juhani, se Brofeldt, J.
Ahovaitræ (cerbera ahovai), et vestindisk træ av
familien aprocynaceæ, hvis melkesaft er meget giftig, og
hvis frugtstener de indfødte benytter som prydelser.
Ahrenberg, Johan Jacob (1847—), finsk
arkitekt og forfatter paa svensk, har utfoldet stor
virksomhet som arkitekt og har som forfatter git skildringer
fra Østfinland som vidner om dyp fædrelandskjærlighet
mellem
og kjendskap til befolkningen.
Ahriman (græ. Areimanios) fremtræder i den
dualistiske, til Zarathushtra (s. d.) knyttede, gammelpersiske
religion som satan, anfører for helvedes magter,
frugtbarhetens og livets fiende, «han med megen død». 1
Avesta (s. d.) betegnes han som angro mainyusj, «den
onde aand», som ikke kunde forbli hos Gud, men traadte
i bevisst og skarpt motsætningsforhold til sin
tvillingbror, Guds «hellige aand» (spento mainyusj), og dermed
til Gud selv. (Se forøvrig Ormuzd og Parsismen.)
Ahura Mazda, se Ormuzd.
Ai-Ai el. aye-aye, se Fingerdyret.
Aïas (lat. Aiax). 1. Telamons søn, den tapreste græske
helt i trojanertoget næst efter Achilleus. A. ønsket at
arve Achilleus’ rustning, og da den blev tilkjendt
Odysseus, dræpte han i raseri nogen faar i den tro at det
var hans fiender, og derefter av skam og fortvilelse sig
selv. Dyrkedes som heros paa Salamis. — 2. Oileus’
søn (lille A.), græ. helt som kjæmpet mot Troja; led
skibbrud paa hjemveien fra Troja og druknet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
