Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Aicard [ækār], Jean (1848—), fr. digter. Av hans
verker kan nævnes: «Poèmes de Provence» og «La
chanson de l’enfant», begge prisbelønnet av det franske
akademi, den smukke provençalske idyl «Miette et Noré»,
skrevet i dialekt, romanen «Le roi de Camargue»,
skue-Spillet «Le père Lebonnard», studien «La Vénus de
Milo». Han tilhører den gruppe av franske lyrikere
som er kjendt under navnet «les Parnassieurs».
Aichmetal kaldes en legering av kobber og siuk med
litt jern. Det er haardt og ligner messing; benyttes
særlig til taplagere.
Aïidin, tyrkisk Lilleasien. 1. Vilajet (sydvesthjørnet),
56 000 km.², 1 400 000 indb. — 2. Sammes hovedstad
(A. Güselhissar), i Menderas dalføre, ved jernbanen fra
Smyrna. 36 000 indb. Handelsvarer: maroquin (fint
lær), fikener, oliven, druer.
Aigēus, konge i Athen, far til Theseus (s. d.). Mens
Theseus vokset op i fremmede lande, blev A. avsat; men
TTheseus gjenindsatte ham senere. Da Theseus drog til
Kreta, lovet han sin far at heise det hvite seil hvis han
blev frelst, men glemte det. A. som trodde at Th. var
omkommet, styrtet sig da i havet (det ægæiske).
Aigīna (Ægina), Grækenland, ø i den Saroniske Bugt
(bugten ved A.), 85 km.², 8 600 indb., derav 5 000 i byen
A. Svampefiskeri. Oprindelig kolonisert av dorer
hævdet A. fra 6 aarh. f. Kr.. uavhængighet, og aigineterne
tok med stor tapperhet del i slaget ved Salamis. 455
drev athenerne dem væk fra øen, og A. tapte dermed
sin gamle betydning.
Aiginētiske skulpturer. I 1811 fandt man paa
Aigina (s. d.) to gavlgrupper fra 5 aarh. f. Kr.
Skulpturerne, som nu findes i glyptoteket i München, blev
Aiginetiske skulpturer.
av Thorvaldsen. Supplerende fund, som nu
bevares i museerne i Athen og paa Aigina, blev gjort
av Furtwängler 1901. Om skulpturernes stilling i græsk
kunstutvikling se Grækenland, kunst.
Aigis (el. ægide), egentlig «gjeteskind», hos Homer
(i «Iliaden») Zeus’ skjold, som bringer torden og lynild;
senere i regelen Athenes skjold eller brystharnisk,
indfattet av slanger og med medusahodet i midten.
Aigi′sthos, søon av Thyestes, fætter av Agamemnon
og Menelaos, førte regjeringen i Mykenai for Agamemnon,
som var i Troja, forførte hans hustru Klytaimnestra,
dræpte med hende Agamemnon, men blev efter 7 aars
regjering dræpt av A.s søn Orestes.
Aigues-Mortes [²gmå′rt], Frankrike, by i depart.
Gard, oprindelig havneby ved Middelhavet, nu 10 km.
fra kysten, vestligst i Rhônes delta, omgit av saltsumper.
3 800 indb. Merkværdige er dens middelalderlige
fæstrestaurert
Aicard—Aino
136
ningsverker, som Filip den lot
fæstningen Damiettes mønster.
Aiguille [ægyī](fr.), d. e. naal, betegnelse for mange
spidse bergtopper i Vestalperne. Brukes ordet som navn
paa forbjerg, har der ofte været tænkt paa
magnetnaalen. Spansk aguja, portugisisk agulha.
Aiguillette [ægyjét] (fr.), uniformsprydelse;
skuldersnor med korte, naaleformede metalspidser; bæres i
almindelighet over høire skulder og fæstes foran paa
brystet. Anvendes som distinktion for officerer i
særlige stillinger, saaledes hos os for H. M. Kongens
adjutantstab og for generalstabsofficerer.
Aiguillon [ægyijõ′], Armand Vignerot du
Plessis Richelieu, hertug av (1720—82), blev til trods for
sin uduelighet ved Mad. Dubarrys yndest 1771
førstedristige opføre efter
minister. Saa litet forstod han sin opgave, at Polens
deling 1772 fandt sted uten at det franske
utenriksministerium anet noget om det. Avskediget 1774.
Aigun, by i Mandsjuriet ved Amur, nedenfor
Blagovjestsjensk, sæte for en kinesisk guvernør og den kinesiske
amurflaates admiralitet; ca. 20 000 indb. Utgangspunkt
for en projektert jernbane mot sydvest til Tsitsikar.
Aikio, Matti (1872—), n. forfatter, f. i Karasjok av
lappiske forældre, kom 18 aar gl. ind paa seminariet i
Tromsø, hvor han fik sin første undervisning i norsk.
1896 student. Han virket en tid som lærer og bestyrer
av en pikeskole; sin første fortælling, «Kong Achab og
Naboths vingaard», utgav han i Kjøbenhavn under
navnet Mathias Isachsen A.; her røber han at han endnu
kun ufuldkomment magter riksmaalet og den litterære
stils billeder og ordbruk. Men hans følgende bok,
«I dyreskind» (1906), en skildring av lappernes daglige
liv, deres sammenstøt med øvrigheten, deres tro
overtro og erotik, er et helt igjennem originalt og
talentfuldt arbeide. Fortællingen «Ginungagab» er svakere og
bringer litet nyt. I romanen «Hebræerens søn» (1911)
har A. med tilknytning til spekulutioner over det jødiske
raceproblem og med benyttelse av mange selvbiografiske
træk skapt en interessant moderne type paa det
hjemstavnsløse menneske, et væsen uten slegt og uten rot i
det samfund hvor han søker fotfæste. A.s sidste
fortælling «Hyrdernes kapel» utkom 1918. Han har ogsaa
offentliggjort en samlig malende og kulturhistorisk
værdifulde «Polarlandsbreve» (1913).
Aila′nthus, ostindisk-kinesisk slegt av familien
simarubaceæ. A. glandulosa, skyrækker, med indtil
meterlange, finnede blade og lange, hængende blomsterstande,
dyrkes hos os som prydtræ. I Kina er det vertplante
for en silkeorm (bombyæ cynthia), hvis spind er meget
anvendt til klædningsstykker. I lag fra miocentiden
findes baade frugter og blade av a.
Ailsa Craig [eilsəkre′g], Skotland, klippeø i
Clydefjordens munding, hæver sig steilt op av sjøen, 339 m. høi.
Aimak, en tyrkisk-tatarisk folkestamme i
Nordafghanistan syd for Herat. (Ordet A. betyder hos mongolerne
en slegtsgruppe.)
Aimard [æmār], Gustave (1818—83), fr. forfatter,
opholdt sig flere aar i Amerika blandt indianere og
eventyrere, var 1848 officer i mobilgarden i Paris, dannet
under krigen 1870 et frivillig korps av pressemænd,
vandt sit navn som forfatter med romanen «Les
trappeurs de I’Arkansas» og befæstet sin popularitet, særlig
blandt ungdommen, ved en række lignende spændende
fortællinger.
Ain [ē], Frankrike. 1. Elv, utspringer i Jura, løper
parallelt med Saône og falder ovenfor Lyon i Rhône;
190 km. lang. — 2. Departementet A., omkring elven
5 825 km.² med 350 000 indb. Hovedstad Bourg.
Ainoel. Ainu («mennesker»), et jæger- og fiskerfolk
paa den japanske ø Jesso, det sydlige Kamtsjatka og
g
og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
