Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Sachalin, samt paa Kurilerne. Tidligere var de utbredt
ogsaa over de sydlige japanske øer, fornemmelig Nippon,
men blev efter haarde kampe fordrevet av japanerne i
løpet av det første aartusen e. Kr. A. staar
antropologisk og sproglig
isoleret. Endel viser
berøringspunkter med mongoler
som følge av
blodsblanding med disse. Men den
som typisk betragtede a.
nærmer sig i utseende
kaukasiske folk. Legemet
er sterkt behaaret, haar-
og skjegvekst kraftig,
hudfarven lys. Trods alle
klassifikationsforsoøk er
deres stilling
endnugaadefuld. A.s religion er
animistisk; bjørnedyrkelsen
indtar en fremtrædende
plads.
Samfundsutviklingen er ringe, konens
stilling inden familien agtet.
Ainsworth [ei′nzwəþ], William Harrison (1805—
82), eng. forfatter, slog igjennem 1834 med romanen
«Rookwood». Av hans talrike senere spændende
underholdningsromaner med dels historiske dels moderne
emner kan nævnes tyvehistorien «Jack Sheppard» og
«The Tower of London», som begge flere ganger er blit
dramatiseret.
Aïntabel. Antab, Syrien, garnisonsby i tyrk. vilajet
Haleb (Aleppo), ved elven Sadsjur, bielv til Eufrat, 105
km. nord for Haleb; 43 000 indb.; handel med huder,
lær, vin.
Aiōler (Æoler) var den ene av de tre stammer hvori
hellenerne fra gammel tid deltes (se Grækenland),
og skulde efter sagnet nedstamme fra Aiolos, Hellens
søn. Denne stamme staar ikke saa klart for os som
dorer og joner og er vanskelig at avgrænse. Navnet a.
er opstaat i Lilleasien, hvor en del av kysten og øerne
blev befolket ved en stor utvandring fra Boiotien og
Thessalien, og a.s sprog og kultur knytter sig især til
disse egne (Alkaios, Sappho paa Lesbhos). Siden blev a.
samlingsnavn for alle grækere som ikke var joner eller dorer.
Aiðlos. 1. Hos Homer vindenes hersker, som bor i
Aiolia; hos senere forfattere likefrem vindenes konge og
gud. — 2. Nævnes i de græske sagn som hersker i
Thessalien, stamfar til aiolerne (s. d.).
Aion (græ.), tid, tidsalder, menneskealder, langt
tidsrum, evighet.
Aiōner (æoner) kaldtes hos gnostikerne kræfter som
tutstrøommer fra det høieste væsen. De tænkes i
personlig skikkelse. Som den ypperste a. tænker
gnostikerne sig Kristus.
Aïr (Asben, Azbin), merkelig berglandskap midt i det
sydlige Sahara, med berggrupper stigende til 1 700 m.
(Timgue-massivet), 55 000 km.², nu fransk besiddelse.
Rikelig regn gjør dalene frugtbare, og den maægtige
tuaregstamme som her har en av sine hjemstavne,
bebor disse egne i et antal som anslaaes til 130 000
individer, derav de saakaldte kel-owi 70 000. I A. krydser
vigtige karavaneveier (50 dages reise fra Tripolis), og her
ligger flere, forhen langt betydeligere oasebyer, saaledes
Agades, sultanens residens, anlagt 1460, med ca. 10 000
indb., og Tintellust.
Air [r] (fr.), mine, væsen; (mus.), se Arie.
Airdrie [′ədri], Skotland, by i Lanarkshire, 18 km.
øst for Glasgow, 24 388 indb. (1911), ligger i et strøk
som er rikt paa kul- og jerngruber. Betydelig
industrivirksomhet.
Aino.
Ainsworth—Aischylos
138
Airo′lo, Schweiz, by i kanton Tessin ved elven Tessin,
øverst i Livinen, station ved den sydlige utgang av St.
Gotthard-tunnelen, 1179 m. o. h., 1 700 indb.
Airy [æ′ri], Sir George Bidell (1801—92), eng.
astronom; fra 1835—87 direktør for observatoriet i
Greenwich, opdaget bf. a. en ulikhet av lang periode i Venus’
og jordens bevægelser. Han behandlet med overlegen
dygtighet de vanskeligste astronomiske problemer.
ÅAis, den med ] forhøiede A-tone. Tonearterne
Aisdur og Ais-moll erstattes av B-dur og B-moll.
Aischïnes (389—314 f. Kr.), berømt athensk taler og
politiker; i sin ungdom først lærer, senere skuespiller,
derefter sekretær hos forskjellige politikere; gjennem
dem fik han interesse for politik. 347 blev han sendt
med Demosthenes og 8 andre athenere for at
underhandle med Filip av Makedonien, blev vundet av ham
og var derefter Demosthenes’ motstander og forkjæmper
for Filips planer. Da Filip var blit hersker i hele
Grækenland, søkte A. ved et angrep paa en av
Demosthenes’ venner at komme Demosthenes selv tillivs; men
han tapte processen og gik i landflygtighet til Rhodos,
senere til Samos, hvor han døde. Av hans taler er 3
bevaret.
Aischýlos (525—456 f. Kr.), græ. digter, f. i Eleusis
i Attika, d. i Gela paa Sicilien. deltok i kampene mot
perserne, bl. a. i slaget ved Marathon, opholdt sig dels
i Athen og dels paa Sicilien, bl. a. hos Hieron i Syrakus.
A. er den egentlige skaper av den athenske scene og den
græske tragedie. Han indførte to skuespillere og skapte
dermed dialogen, anvendte det dagligtalen nærliggende
jambiske trimeter, gik i sit emnevalg utenfor
Dionysossagnene og behandlet stof fra
den heroiske tid og endog fra
samtiden og opfandt de
græske teaterkostumer,
dekorationer og maskiner. Han
optraadte altid med virkelige
trilogier, d. v. s. med tre ved
idé og stundom ogsaa ved
stof sammenhængende
dramaer, som forholdt sig til
hverandre som brøde,
gjengjældelse og forsoning. og
avsluttet hver trilogi med et
muntert satyrdrama. Av hans
70 tragedier er 7 fuldstændig
bevaret: «Perserne», «De syv
mot Theben», «De
bønfaldende», «Den bundne
Prometheus», oldtidens dypeste og
mægtigste tragedie, og
«Orestien», den eneste bevarede
trilogi, som bestaar av tragedierne «Agamemnon»,
«Dødsofret» og «Eumeniderne». A.s grundidé er tanken om en
sedelig verdensorden, en guddommelig, høieste morallov.
Han var en alvorlig, mandig, dypttænkende natur, en av
tidens foreteelser sterkt bevæget aand, stod baade i
religiøs og politisk henseende paa gammel grund, men
overalt selvstændig, personlig. Likeoverfor athenernes
stadig voksende demokratiserende tendenser hævdet han
den raadende, i enkelte henseender endnu aristokratiske
samfundsordning. «Orestien» ender som. et varmt
forsvar for raadet paa Areopagos. A. er en av
verdenslitteraturens stormænd. Han er lidenskabelig optat av
sin idé og forener samtidig tankedybde med høi kunst;
han er den kraftige. storslagne lyriker og den enkle,
storlinjede dramatiker, hvis sprog er høispændt med
glimrende, dristige, men ogsaa dunkle ordbilleder.
[«Agamemnon» er overs. paa prosa av P. O. Schjøtt
(1897) og av N. Møller (1891). «De bønfaldende»
(«Son-Aischylos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
