Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akkumulatorbatteri.
et pufferbatteri og er uten anvendelse av
elementvekslere direkte paralelforbundet med maskinerne.
Virkningen av et pufferbatteri er følgende: ved en sterk
belastning vil maskinernes spænding falde og bli lavere
end batteriets, hvorved dette tvinges til at avgi strøm
og saaledes avlaster maskinerne; ved en liten belastning
vil derimot maskinernes spænding bli større end
batteriets, hvorved dette lades og maskinerne belastes
sterkere. Da nu kraftforbruket ved elektrisk sporveisdrift
er overordentlig variabelt og underkastet meget store og
pludselige ændringer, vil batteriet ha en sterkt
dæmpende virkning paa maskinernes belastningsvariationer,
saa at deres gang blir roligere og driften mere økonomisk.
Akkúrat (lat.), nøiagtig, punktlig; akkurate′sse,
nøiagtighet.
Akku′sativ, kasus ′for handlingens nærmeste
gjenstand (navnet urigtig oversat fra græ.), se Nomen.
Akkviescēre (lat.), slaa sig til ro med, indvilge.
Akkvisitiōn, erhvervelse, fordel, vinding.
Akkvisitør, en som særlig har til opgave at skaffe et firma
nye kunder.
Akla′stisk (græ. klaein, bryte), ikke lysbrytende.
Aklestad, Paul Andreas Jetmundsen (1837—),
n. politiker, f. i Hjørundfjord i Romsdals amt. Efter
at ha indehat en række tillidshverv i sin hjembygd
valgtes A. 1889 til tingmand for Romsdalen, som han
siden repræsenterte paa samtlige Storting indtil 1909.
Indvalgtes allerede første aar som medlem av gage- og
pensionskomitéen; formand 1903. Som motto over hans
virksomhet i denne komité kan sættes følgende citat av
hans «jomfrutale» i Stortinget 9 mars 1889;: «Der er et
ord som heter sparsommelighet», et program A. senere
konsekvent forfegtet paa fen maate som har gjort ham
til sparepolitikkens mesttypiske repræsentant siden
Jaabæks dage.
Aklīne (av græ. a, negtelsespartikel, og klínein, helde),
den linje som kan trækkes mellem de steder paa
jordoverflaten, hvor den frit ophængte magnetnaal ikke viser
nogen inklination, men indtar en vandret stilling. Se
Magnetisme.
Akmed, se Ahmed.
Ak-Metshet, se Simferjopol. 3
Akmi′t, et natronholdig, monoklint krystalliserende
pyroksenmineral som pleier at forekomme i spidst
utdragne krystaller. Mineralet er grønagtig sort med
glasagtig glans og er let smeltelig. Det findes flere steder
i Norge, saaledes ved Brevik og paa Eiker. (Se
Pyroksengruppen.)
Akmolinsk, russisk Centralasien, største provins i
generalguvernementet Steppen (Kirgisersteppen), omkring
Akkurat—Akromatisk
|
154
Isjims øvre løp, ca. 575 000 km.² (uten indsjøer), 1 547 000
indb. (1915), omtr. 3 pr. km.² Den transsibiriske
jernbane følger provinsens nordgrænse. Av befolkningen er
1/s nomadiserende kirgisere, resten jorddyrkende
russere. Mineralrigdom. Hovedstad Omsk. A.,
provinsens tredje by efter størrelsen, 9 500 indb., ved Isjim,
knutepunkt for karavanerne mellem Sibirien, Tasjkent
og Buchara.
Akolu′t (græ.), følgesvend; i den rom. kirke prestens
medhjælper ved gudstjenesten.
Akorī, ophævelse av følelsen av at være mæt, et
sykelig symptom ved visse sindssygdomme.
Akra′gas, se Agrigentum.
Akratote′rmer (græ.), indifferente, lægende kilder,
som uten at indeholde særegne faste bestanddele virker
lægende hovedsagelig ved sin høie temperatur.
Akrell, Karl Frederik (1779—1868), sv. officer,
deltok som overadjutant ved Karl Johans hær i krigen
1813, hvor han blev haardt saaret i slaget ved Leipzig
19 okt. Ophøiedes 1819 i adelsstanden. 1831—56 var
han chef for det topografiske korps og blev 1854
generalløitnant. Samme aar chef for telegrafvæsenet indtil
1862.
Akridīn, kem. forbindelse av kulstof, vandstof og
kvælstof (C135Hg9N), er et med antracen beslegtet stof,
men i motsætning til dette kvælstofholdig; det findes i
raat antracen og faaes herav, men kan ogsaa fremstilles
kunstig. Farveløse, letflygtige krystalblade av irriterende
lugt (lat. acer, skarp). A.-farvestoffer (chrysanilin,
fosfin, benzoflavin, a.-gult, a.orange,
rheomin o. a.) avledes kemisk av a., men fremstilles altid
av andre stoffer og benyttes som gule farvestoffer,
navnlig for lær.
Akrobāt (græ. bainein, gaa), en som gaar paa tærne,
som bestiger høider, linedanser, gymnastisk kunstner.
Akrodo′nt kaldes en øgle hvis tænder kun er
fastvokset til selve kjæveranden og ikke skiftes (motsat
pleurodont, s. d.). Har systematisk betydning, eksempel
se Leguaner.
Akroi′t, en farveløs, manganholdig varietet av
mineralet turmalin (s. d.).
Akrokori′nt, borgen i Korint, s. d.
Akroleïn, kem. forbindelse av kulstof, vandstof og
surstof (C3H4O); farveløs væske, kp. 52.5 %, yderst
irriterende lugt (acer, d. e. skarp). Opstaar ved
ophetning av glyserin og glyserinforbindelser, og merkes naar
f. eks. veken i et utblæst talglys gløder. A. er
aldehydet av en eiendommelig syre, akrylsyre.
Akroli′t («med de ytterste dele av sten») kaldte
grækerne en gudestatue hvis krop var av træ (beklædt),
mens hodet, hænder og føtter var av sten (marmor);
anvendtes væsentlig kun i den ældre periode av den
græske kunst, dog endnu leilighetsvis i 4 aarh. f. Kr.
Akrōma (akromasī) (græ. kroma, farve), farveløshet,
pigmentmangel, som viser sig som melkehvite flekker
paa huden.
Akromātisk (farvefri), akromatisēre (gjøre
farvefri), akromasī (frihet for farver) (græ.) er betegnelser
som brukes om linsekombinationer der gir billeder uten
kromatisk avvikelse (s. d.), eller om prismer som
avbøier straaler av forskjellig farve like meget. Man kan
akromatisere for to farver (f. eks. blaat og rødt ved
kikkertobjektiver) ved at kombinere en samlelinse av
kronglas med en svakere spredelinse av flintglas
(Dollond 1772). Med de ældre glas kunde man kun
akromatisere for to farver. De andre farver gav et saakaldt
sekundært spektrum. Med de nye glas fra Schott i Jena,
som for mellemstraalerne forbinder en mindre avbøining
med større dispersion og omvendt, kan man
akromatisere praktisk talt for alle farver (nyakromater); sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
