Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
tidig kan ved nyakromaterne billedflaten gjøres plan,
mens den ved gammelakromaterne blir hvælvet.
Akromatopsī, se Farveblindhet.
Akromegalī (græ.), en sterk vekst av hænder, føtter
og ansigt, som pleier at begynde inden det 30te aar. I
de fleste tilfælde findes samtidig en svulst som trykker
paa hjernen.
Akron [ei′krən], Forenede Stater, by i staten Ohio,
50 km. syd for Cleveland ved Eriesjøen. 86 000 indb.
Kanalknutepunkt. Hvetehandel.
Akro′polis (eg. «den øvre by»), navnet paa borgen
i de græske byer i oldtiden; disse var i regelen anlagt
omkring en klippe som kunde danne.et tilflugtssted for
beboerne i tilfælde av angrep; i den mykeniske tid
beboddes A. gjerne av kongen; i den historiske tid
Akromatopsi—Akse
156
3. Sergej Timofejevitsj (1791—1859) gik
embedsveien til 1839, men begyndte saa, paavirket av Gogolj,
en naturalistisk digtning, med ypperlige skildringer av
naturen og det rolige liv paa herregaardene. Mest kjendt
er hans «Familiekrønike og erindringer» (1856), delvis
oversat paa dansk.
Akse. 1. I geometrien. En linje hvorom en figur
el. et legemes dele er symmetrisk beliggende. — 2. I
mekanikken. Naar et legeme dreier sig (roterer), forstaar
man ved omdreiningsaksen en linje gjennem de
punkter av legemet hvis plads ikke forandrer sig ved
omdreiningen. — 3. I optikken. En linses a. er en ret
linje som forbinder de brytende flaters
krumningscentrer. En optisk a. i en krystal er en retning langs
hvilken der ikke finder dobbeltbrytning av lyset sted.
rr—
Akropolis.
fandtes paa A. i regelen bare templer, saaledes f. eks. i
Athen. A. uten tilføielse betegner mest borgen i Athen
Akro′stikon (græ.), vers hvis begyndelses- el,
endebokstaver danner et ord el. en sætning.
Akrotērion, fl. akroterier, kaldtes i den græske
bygningskunst de prydelser som var anbragt over midten
og ved begge fløiene av den tresidede
gavl. De kunde være utformet som
menneskefigurer, fabeldyr (griffer) eller
som stiliserte plantemotiver (f. eks.
palmetter). A. fandt ogsaa hyppig
anvendelse i den romerske og i renæssansens
bygningskunst.
Akrlaldehd, se Akroleīïn.
Aks, blomsterstand med lang
hovedakse, sittende blomster og
midtpunktsøkende utvikling.
Aksakov [-ákaf]. 1. Ivan
Sergejevitsj (1823—86), søn av S. T. A.,
panslavistisk russ. forfatter og journalist, utgav bladene
«Denj» (Dagen), «Moskva» o. a. samt ukeskriftet «Rusj»
(Rusland); hovedleder for det panslavistiske parti. —
2. Konstantin
Akroterion.
Sergejevitsj (1817—60), søn av
S. T. A.,, hørte til de panslavistiske ledere, forfattet
lystspil og historiske verker i panslavistisk aand. —
De dobbeltbrytende krystaller har enten én eller to
optiske a. — 4. I botanikken. Enhver plantedel som bærer
sideorganer, fremtræder som disses a. Saaledes er f. eks.
stængelen a. i forhold til bladene, blomsterbunden for
blomstens bladkredser (bæger, krone, støvblade og
frugtblade). — 5. I zoologien. Gjennem et dyrs legeme kan
svarende til rummets 3 retninger lægges 3 paa hinanden
lodrette retningslinjer eller saakaldte akser, og efter
disses forhold til legemets dele kan man til en viss grad
karakterisere vedkommende dyrs bygning. Man skiller
saaledes mellem: a. asymmetriske (anaxone) dyr,
hvis dele ikke viser nogetsomhelst lovmæssig forhold til
disse a. (svamper og mange protozoer), b. sfæriske
(homaxone) dyr, hvis a. er likeværdige, like store og
gaar gjennem dyrets midtpunkt (radiolarier), c.
radiærsymmetriske (monaxone) dyr, hvis dele er ordnet
radiært om en fælles a., den saakaldte hovedakse
(pighudede, visse polypdyr), d. bilateralt-symmetriske
dyr, hvor vi adskiller 3 ulikeværdige a., længdeakse,
tverakse og sagittalakse. Dyrets dele er ordnet
symmetrisk i forhold til et plan (midtplanet) gjennem
længdeaksen og sagittalaksen, saaledes at dyret ved et snit
gjennem dette plan kan deles i 2 symmetriske halvdele,
en venstre og en høire, som danner speilbilleder av
hverandre (hvirveldyr og de fleste høiere hvirvelløse dyr).
Bevægelsesakse se Led.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
