Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
skap, især den sydlige del. Fjeldlandet (de
kanadiskalaskiske Kordiljer) er smalere her end længere sydover
i Nordamerika, men bærer meget høie topper, av hvilke
Mount Mac Kinley er den høieste (6 240 m.),
Nordamerikas høieste fjeld i det hele tat. Mount Logan er
5 943 m. og Mount St. Elias 5 517 m. I St. Elias-alperne
ligger store jøkler, Malaspina-—-gletsjerne, og like ved havet
den mere kjendte Muir-gletsjer. Hovedelven er Yukon.
Kystklimaet er jevnt, utmerker sig ved det største
regnfald i Nordamerika; i indlandet er der store
motsætninger i temperaturen mellem sommer og vinter. — A..
hvis sydlige del ligger paa høide med Newcastle i
England, indeslutter egne hvor der kan drives landbruk.
I de sidste aar er der indført rener. God skog findes.
Men hovedutbyttet faaes av sæl- og laksefiske samt
bergdrift. Sælfangst især paa Pribyloføerne, men ogsaa paa
det aapne hav. Den hensynsløse jagt har i den sidste
tid fremkaldt indskriden fra lovgivningens side. A.s elver
og distrikterne ved dets vestkyst er ualmindelig rike
paa laks. Laksefisket indbringer 14 mill. dollars aarlig,
der nedlægges (hermetisk) aarlig over 100 mill. eng.
pund laks, hvilket er meget mere end i staten
Washington, Unionens første stat i denne produktion. Guld har
længe været fundet i fjeldene omkring Juneau, en by
paa den sydligste kyststrimmel, som skylder denne
bergdrift sin opkomst. Men de nyere fund ved Yukon
(Circle, grubeby nær polarcirkelen og Kanadas grænse),
av hvilke de rikeste dog ligger i Kanada (Klondike), og
ved Nome (syd for Beringsstrædet, fund 1898—99) har
øket utvindingen betydelig. I 1916 blev utvundet for
over 17 mill. doll., og siden guldet blev opdaget i 1880,
er der utvundet for 278 mill. doll. Av kobber blev i
1916 producert for over 29 mill. doll, av sølv for næsten
1 mill. doll. Ogsaa mange andre værdifulde mineraler
findes i overflod, men klimaet vanskeliggjør utvindingen.
Adkomsten til det indre A. er vanskelig. Der er en
jernbane fra Skagway til White Horse Rapids i Kanada,
og derfra gaar der dampskib paa Yukon nedover til A.
Men en jernbane fra Seward (paa sydkysten) til
Fairbanks (ved Tananaelven) er under bygning, og ca. 400
km. av den er alt færdig. Alle byer har
telegrafforbindelse med de Forenede Stater og med Kanada. —
Befolkningen tiltok raskt indtil 1900, men har siden da
været stillestaaende; litt over halvparten er hvite, resten
er indianere og andre farvede. Av byerne er Juneau,
forvaltningens sæte, den største (4 000 indb.). — De
Forenede Stater kjøpte A. i 1867 av Rusland for 7 200 000 doll.
Ala′ssio, Italien, havneby i prov. Genua, ved Genua—
Nizza-banen, 50 km. vest for Savona. 5 000 indb.
Betydelig fisk- og frugthandel.
A la suite [a-la-syi′t] (fr.). En officer staar à1. s.,
naar han for en tid er traadt ut av tjenesten med ret
til at gjenindtræde i sin tidligere grad.
Alas y ureña [álas-i-urána], Leopoldo (1852—
1901), sp. kritiker og forfatter, studerte statsøkonomi og
retsvidenskap og skrev samtidig kritikker og anmeldelser,
som skaffet ham stor indflydelse. 1882 blev han
professor, men vedblev at virke som kritiker. Han har
desuten skrevet den fremragende psykologiske roman «La
regenta» (1885) og et par andre skjønlitterære arbeider,
som vidner om stor iagttagelsesevne.
Ala-tau (forvansket av Ala-dag: det brogede fjeld,
nemlig sneflekkede), Centralasien, de nordligste
fjeldrækker av Tiensjan-bergene, mellem Issyk-kul og
Alakul, paa begge sider av Ili (Balkasjsjøens hovedelv).
Alātri, Italien, by i prov. Rom, 70 km. østsydøst for
Rom. 6 000 indb. Cyklopiske murrester. Klædefabrikker.
Alatyr, Rusland, by i guv. Simbirsk, ved utløpet av
elven A. i Sura, bielv til Volga. 13 000 indb.
Alau′da, se Lerker.
Alassio—Albanesisk sprog og litteratur
168
Alauniske høider, se Valdaihøiderne.
Alåva, Spanien, den sydligste del av de 3 baskiske
provinser; 3045 km.² med 98000 indb. Hovedstad
Vitoria.
Alåvo, Finland, sogn i Vasa län, i Österbotten, ved
jernbanen 115 km. østsydøst for Vasa. Her blev 17 aug.
1808 russerne stanset i sin marsj mot Saarijärvi.
Alayrac [alærák], Nicolas d’ (1753—1809), fr.
komponist, har til ca. 60 vaudeviller og syngespil skrevet en
musik som utmerker sig ved sin elskværdige og
yndefulde melodirigdom. Nogen av hans kupletter synges
fremdeles, og enkelte av hans syngestykker er ogsaa
kjendt i Norge, f. eks. «De to smaa savoyarder».
Alba, Ferdinando Alvarez av Toledo, hertug a/
(1508—82), sp. feltherre, nedstammet fra en kastiliansk
adelsslegt og var en fanatisk katolik. Traadte tidlig ind
i krigstjenesten og utmerket sig 1547 i slaget ved
Mühlberg. 1552 kjæmpet han mot franskmændene og
ydmyget 1556—57 pave Paul IV, som hadde sluttet sig tl
Frankrike. 1567—73 var han statholder i Nederlandene
hvor hans grusomme fremfærd imidlertid kun bevirket
at oprøret bredte sig langt sterkere end før, hvorfor han
blev kaldt tilbake. 1580 erobret han Portugal, men
faldt senere i unaade hos Filip II.
Alba (lat.), presternes lange hvite messeserk.
Albacēte, Spanien. 1. Provins, den nordlige del av
Murcia, 14863 km.², 240 000 indb. I syd naar Sierra
de Alcaraz 1 800 m. Gjennemstrømmet av Segura og
Jucar. — 2. Provinsens hovedstad, ved Balazote og
jernbanen Madrid—Alicante. 21 500 indb. Engang
berømt for smedevarer (Spaniens «Sheffield»).
Alba Longa, by i Latium mellem Monte Cavo og
Albanersjøen; oprindelig den vigtigste latinske by, Roms
moderstad; ødelagt av romerne under Tullus Hostilius.
Alban den hellige, Britanniens første martyr,
halshugget under Diokletian 303. Knud den hellige førte
hans hode til Odense og bygget her til hans ære Albani
kirke. I Norge var Selje kloster indviet til A. og
paastod at ha hans hode. I England stredes munkene i St.
Albans og Ely om hvem som hadde A.s levninger.
Albānerfjeldene (ital. Monti la Ziali), Italien,
valkansk bygget ringfjeld i den sydlige del av den romerske
Campagna med vulkankeglen Monte Cavo (lat. Mons
Albanus) (956 m.) i midten. Paa ringvoldens aapne
vestside de vakre kratersjøer Albanersjøen og Nemisjøen.
Roms «sanatorium» (det pavelige Castel Gandolfo ved
Albanersjøen o. a. fornemme landsteder). Paa sydheldet
den lille by Velletri. Kraterbunden kaldes Hannibals
leir, og paa Monte Cavo feiret latinerne sin
forbundsfest (feriæ latinæ).
Albanēsere (albanere, i deres eget sprog skipetarer,
tyrkisk arnauter, efter den græske navneform arvaniter,
arbaniter), bebor Albanien mot nord til vandskjellet mot
Donautilløpene, hvor de er blandet med serbere, og mot
syd til Janina, idet dette omraade dog ogsaa indeslutter
byer med helt græsk befolkning. A. betragtes som
efterkommere av oldtidens illyrer. De falder i to store
grupper, gegerne i Nord- og toskerne i Sydalbanien;
elven Skumbi danner grænsen mellem dem. De er dels
muhammedanere, dels kristne, romersk-katolikker i nord
og græsk-ortodokse i syd, en splittelse som svækker
folkets nationale bestræbelser. A.s tal regnes til 2 mill.,
derav ca. 1200 000 i selve Albanien. De er sjelden vakre
mennesker, tapre krigere, men stammefeider og
røveruvæsen har paavirket folkekarakteren uheldig.
Albanēsisk sprog og litteratur. Det albanesiske
sprog tales (av omtr. 2 mill. mennesker) foruten i
Albanien ogsaa forskjellige steder i Grækenland, navnlig
paa Morea, og desuten paa enkelte steder i Syditalien
og paa Sicilien, hvor det er indført i middelalderen ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
