Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
den saakaldte peperino, som byggesten i flere
pragtbygninger.
Albans, St. [səntå′lbənz], se Saint Albans.
Albany [å′lbəni], Louisa, grevinde av (1753—1824),
datter av prinsen av Stolberg-Gedern, gift med
prætendenten Karl Edward Stuart, «greve av Albany», flygtet
fra denne paa grund av hans drikfældighet og brutalitet
til et kloster og snart efter med den italienske digter
Alfieri, med hvem hun i en aarrække levet som gift i
Paris, London og tilslut i Firenze.
Albany [å′lbəni]. 1. Forenede Stater, polit.
hovedstad i staten New York, ved Hudsonfloden, grundlagt
av hollænderne. 106 000 indb. (1916). Universitet.
Handel med tømmer og kvæg. Jernindustri, ølbryggerier. —
2. Britisk Kapland, kystdistrikt i sydøst. 4 364 km.²
med 23 400 indb. Hovedstad Grahamstown. — 3.
Vestaustralien, by ved King George-sund, sydkysten. 3 000
indb. Vigtig dampskibsstation. Norsk vicekonsulat.
Albatāni (Albategnius),, Abu Abdallah
Muhammed ibn Gabir (ca. 850—929), berømt arabisk
astronom, statholder i Syrien under kalifatet. A. forbedret
Hipparks soltavler og præcessionskonstanten,
jordbanen, d. e. periheliets langsomme fremrykning, og
utviklet trigonometrien ved at indføre sinus.
Albatros (diomedea), en svømmefuglslegt av
stormfuglenes familie (procellariidæ). Store fugler med lange,
smale vinger. De
minder i ydre om
maakerne, men
kjendes let paa at
næseborene utmunder
paa overnebbets
sider gjennem korte
rør. Deres hjem er
den sydlige
halvkules aapne have,
paa hvis ensomt
liggende smaaøer de
ruger i tætte skarer.
De er glimrende
flyvere og graadige
rovfugler.
Albay [a′lbai], by paa Filippinerne, nær den
sydøstlige spids av øen Luzon, ca. 43 000 indb. (1916). Har
en udmerket havn ved bugten av samme navn, derfor
vigtig handelsby (tobak, vin).
Albēdo (lat.), et legemes evne til at kaste tilbake en
viss del av det lys som falder paa det.
Albemarle-sund [²lbəmaəl], Nordamerika, en
strandsjø-(haff-)lignende bugt i Nord-Carolina, nu helt avstængt
fra havet, derfor næsten fersk. Den hænger mot syd
sammen med det indenfor Kap Hatteras liggende
Pamplico-sund.
Albendorf, preussisk Schlesien; bekjendt valfartssted
vestnordvest for Glatz.
Alberdingk-Thijm [tæim], Josephus Albertus
(1820—89), holl. kunstkritiker og forfatter, utgiver av
tidsskriftet «De Dietsche Warande», har desuten skrevet
digte, fortællinger og studier over nederlandsk
litteratur.
Albergāti-Capacelli [-kapatšélli], Francesco (1728
—1804), ital. digter, skrev lystspil som han opførte paa
sit teater paa sit gods Zola, ven og beundrer av Voltaire
og Goldoni, som han efterligner.
Alberik I, romer av ukjendt herkomst, egtet den
berygtede Theodoras datter Marozia, slog 916 araberne
ved Garigliano og utnævntes til «romernes konsul». Var
desuten markgreve av Spoleto og Cameuno. 925 blev
han myrdet av det pavelige parti. Hans søn Alberik II
fængslet 932 moren Marozia og kaldte sig «fyrste og
Albatros (efter Brehm).
Albans—Albert
opdaget ]
172
senator over alle romere». Han styrte pavestaten aldeles
despotisk indtil sin død 954.
Alberōni, Giulio (1664—1752), sp. kardinal og
statsmand, f. ved Piacenza som søn av en vingaardsmand,
blev prest og gjorde diplomatisk tjeneste for hertugen
av Parma. 1711 kom han til Spanien, og satte igjennem
at kong Filip V egtet Elisabeth av Parma. Til
belønning blev han dronningens raadgiver, minister, grande
og kardinal. Han ophjalp Spanien paa alle omraader;
men hans farlige utenrikspolitik bevirket dannelsen av
en koalition av Østerrike og England mot Spanien, og
A. blev forvist 1719. Senere var han pavelig legat i
Romagna, men trak sig tilsidst tilbake til Piacenza, hvor
han stiftet et seminarium.
Albert I (1875—), konge av Belgien siden 1909, søn
av Leopold II’s yngre søn grev Filip av Flandern og
Marie av Hohenzollern. Han fik en militær utdannelse,
men gjorde samtidig grundige studier bl. a. i
socialøkonomi; 1906 blev han medlem av senatet og 1907
generalløitnant, 1909 foretok han en reise til Kongo. Som
konge viste han straks
et mere liberalt sindelag
end sin forgjænger, tillot
saaledes 1910 sin kusine
prinsesse Clementine at
egte prins Victor
Napoleon og uttalte sig i
trontalen nov. s. a. i
demokratisk, næsten
socialdemokratisk aand. 1912
grep han personlig ind i
arbeiderstridigheterne i
Hennegau og viste her
og ellers mæglende evner.
Sammen med sin hustru,
Elisabeth av PBayern,
vandt han almindelig
popularitet ved sit jevne og
forstandige væsen. Han
hadde et skarpt blik for
Belgiens politisk utsatte
situation, virket ivrig for
militærreformen 1913 og fik s. a. gjennem en samtale med
keiser Wilhelm yderligere øinene op for den tyske fare.
Da Tyskland 2 aug. 1914 sendte Belgien et ultimatum
med krav om fri gjennemmarsj, blev svaret et absolut
avslag; A. satte sig i spidsen for hæren og søkte hjælp
hos Frankrike og England. Med dygtighet ledet han
tilbaketogskampene i sept. og okt. og slap 9 okt. ut av
det beleirede Antwerpen med størstedelen av hæren.
Siden kommanderte han den efterhaanden reorganiserte
belgiske hær, som overtok et stykke av fronten i Belgien
og Frankrike, og som leder av offensiven av 28 sept.
1918 erobret han fot for fot tilbake av sit land, drog
1 okt. ind i Ostende, 20 nov. i Antwerpen og 23 nov. i
Bruxelles. Baade her og i Paris blev han hyldet med
enestaaende jubel; hans skjæbne og personlighet gjorde
ham i en sjelden grad til gjenstand for verdens sympati.
Ved sit indtog i hovedstaden lovet han landet en fri
forfatning med like ret for flamlændere og franskmænd.
Albert (1828—1902), konge av Sachsen, søn av kong
Johan, deltok 1849 i krigen mot Danmark og 1866 i
krigen mot Preussen. Under krigen mot Frankrike
1870—71 utmerket han sig ved Gravelotte og Sedan og
blev belønnet med feltmarskalkstaven. 1873 besteg han
tronen. 1853 hadde han egtet Carola av Vasa, f. 1833,
sønnedatter av Gustaf IV Adolf av Sverige.
Albert [ælbəət], Frants August Carl Emanuel
(1819—61), yngre søn av hertug Ernst I av
Sachsen-Coburg-Gotha, egtet 1840 dronning Victoria av England
Albert av Belgien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
