Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173 Albert den store—Albigenserne 174
og blev samtidig medlem av geheimeraadet og engelsk
feltmarskalk. 1857 fik han titelen «Prince consort».
Han hadde stor indflydelse paa dronningen, men kunde
aldrig opnaa egentlig indflydelse i den utenrikske politik.
Albert den store, se Albertus Magnus.
Albert av Riga valgtes 1199 til biskop i Lifland og
indførte kristendommen i landet, som han undertvang
ved hjælp av tyske korshære. 1201 grundla han Riga
og oprettet sverdriddernes orden, hvorved han dannet
sig en fast hær. Maatte en tid anerkjende Valdemar
Seier som sin lensherre, men efterlot ved sin død 1229
hele Lifland og det meste av Estland til tyske erobrere.
Albert [alb²r], Eugen (1864—), f. i Glasgow,
pianovirtuos, vidt berømt for sit klangskjønne, aandfulde spil,
elev av Pauer, senere av Lizst. Har ogsaa vakt
opmerksomhet som komponist: klaverkonserter,
klaverbearbeidelser av Bachske verker, og musikdramaer, «Tiefland»
(1903), opført rundt om i verden, i Kra. 1913—14, «Tote
Augen» (1914) o. m. a.
Albert, Joseph (1825—86), t. fotograf, grundet i
München en anset reproduktionsanstalt og opfandt en
fotografisk lystrykmetode, albertotypi (se Lystryk).
Albert [alb²r], Frankrike, by i depart. Somme ved
Ancre (el. Encre), 30 km. nordøst for Amiens. 7 300
indb. Bomulds- og silkespinderier. Allerede Hugo Capet
bygget borg her. Stedet kaldtes oprindelig Ancre og fik
først i 17 aarh. navnet A. Gjentagne ganger ødelagt i
krig (1523, 1553, 1637 og i sept. 1914, da bl. a.
katedralen blev skutt i grus av tyskerne).
Albert [ælbəət], Kapkolonien, distrikt langs
Oranjeelven, med kulminer. 6 800 km.², 17 000 indb.
Alberta [ælbəə′tə], provins i Kanada, 661 000 km.²
med 497 000 indb. (1916). A. er et slette og
prærieland omkring elvene Athabaska og Nord-Saskatchewan,
men en del ligger ogsaa i Rocky Mountains. De store
prærier er i de sidste aar blit opdyrket i stor
utstrækning og gir vældige avlinger av hvete (53 mill. bushels
i 1917), byg og havre (86 mill. bushels). Stort
kvæghold. Av mineraler findes jern, kobber, sølv og guld,
desuten petroleum og kul. Over 6 000 km. jernbane.
Befolkningen har tiltat meget raskt, særlig ved
indvandring fra de Forenede Stater (fra 73 000 i 1900 til 1/2 mill.
i 1917). Hovedstad Edmonton (54 000 indb.). A. blev
provins i 1905.
Albert Edvard Nja′nza (Mvuta Nsigé), Centralafrika,
den sydvestlige av Nilens 3 kildesjøer, straks syd for
ækvator i Belgisk Kongo, nær grænsen av Britisk Uganda
Protektorat, 3 900 km², 965 m. o. h., i den
centralafrikanske gravsænkning, omgit av steile bredder i vest
og øst, i syd av en slette som før var en del av sjøen,
men som nu gjennemstrømmes av dens længste tilløp
Rutsjuru. Mottar i nordøst Kasinga fra Georg-sjøen.
Har avløp mot nord til Albert Njanza gjennem Semliki,
som i en bue omflyter Ru-Nsoro-massivet (5 120 m.),
hvorfra talrike bielver. Opdaget 1876 av Stanley, som
trodde det var en sydlig bugt av Albert Njanza. 1889
nærmere utforsket av Stanley og Emin Pasja (dr.
Schnitzer), 1891 av Emin Pasja og Stuhlmann.
Alberti, Leone Battista (1404—72), f. i Firenze,
utdannet sig saavel i aandelig som i legemlig retning
og dyrket især filosofi, musik, arkitektur og kunst. Han
stod i høi gunst hos Mediceerne, men opholdt sig hyppig
i Rom og var i en aarrække pavelig abbreviator. Hans
hovedarbeider er Palazzo Rucellai, façaden av kirken
Santa Maria Novella i Firenze samt kirken San
Francesco i Rimini. Av hans litterære verker maa
fremhæves «De re ædificatoria» samt fortællinger, digte,
komedier o.²s. v.
Alberti, Peter Adler (1851—), d. politiker, søn av
politikereon Carl Christian A., 1881 høièsteretssakfører.
Han hadde arvet sin fars administrative evner, men kom
tidlig ind paa tvilsomme transaktioner og led tap. A.
vandt efterhaanden en betydelig indflydelse i
bondekredser og fæstnet den ved en klok blanding av
elskværdighet og autokrati. Politisk var han opr.
høiremand, men valgtes 1892 til folketinget i Kjøge som
moderat venstremand mot Hørup. Han arbeidet maalbevisst
mot det politiske førerskap, oprettet 1892 dagbladet
«Dannebrog», traadte 1901 ind som justisminister i
ministeriet Deuntzer. Flere vigtige reformer blev
gjennemført, men A. støtte oftere og oftere an ved sin despotiske
administration, og efterhaanden vokset opinionen mot
ham, ikke mindst fordi hans økonomiske forhold mere
og mere vakte kritik. Juli 1908 lot J. C. Christensen
ham falde efter heftige angrep i folketinget. Sept. s. a.
meldte A. sig til politiet som skyldig i bedrageri og
falsknerier; disse beløp sig til ialt ca. 16 mill. kr., som
han tildels hadde brukt til guldminespekulationer. Decbr.
1910 blev A. dømt til 8 aars tugthus; aug. 1917 betinget
benaadet for resten av straffen.
Albertine′lli, Mariotto (1474—1515), ital. maler,
f. i Florens. Han samarbeidet længe med Fra
Bartolomeo, av hvem han var paavirket, og tilhører som denne
overgangen mellem ældre og yngre renæssansekunst.
Hovedverker: «Maria og Elisabeths møte» og
«Forkyndelsen», begge i Firenze, og «Madonna med helgener» i Paris.
Albert Nja′nza (Mvutan Nsigé), Albertsjøen,
Centralafrika, den nordligste av Nilens 3 kildesjøer paa den
store høislette under ækvator, 4 500 km.² (?), 660 m. o. h.
I den forener sig Nilens vestlige kildeelv, Semliki, som
træder ind i A. N. i syd, med den østlige Kivira, kaldt
Victoria-Nil (eller Somerset N.), som falder ut i sjøens
nordligste del. A. N. opdagedes av Baker 1864 og er
senere utforsket nøiere av Gessi (1876) og Mason (1877).
— «Albert»-navnet er her som i en mængde
engelskgeografiske navne prins Alberts, dronning Victorias mand.
«Njanza», d. e. sjø, uttales av de indfødte «nijanya» el.
«nijandsja». Som det synes ved en misopfatning er det
av de indfødte om en av de her liggende sjøer,
rimeligvis den sydligere liggende Albert Edvard-sjø, brukte navn
Luta (rettere Mvuta el. Mvutan) Nsigé kommet i bruk
om A. N.
Albertotypī, se Albert, Joseph, og Lystryk.
Albertus Magnus (1193—1280), berømt skolastiker,
f. i Launingen i Schwaben. Traadte 1223 ind i
Dominikanerordenen og blev en av dens berømteste teologer.
Talrike discipler, fremfor alle Thomas Aquino, flokkedes
om hans lærestol i Köln. En kort tid var han biskop
i Regensburg, men opgav denne stilling for at hellige
sig til studierne. Hans æresnavn «doctor universalis»
(den almindelige lærer) angir hans store og alsidige
viden. Denne spændte ikke blot .over teologien, men
ogsaa over botanik, fysik, kemi og mekanik og paadrog
ham almuens mistanke for trolldom. I teologisk
henseende har han særlig hat betydning ved at fremdrage
Aristoteles’ filosofi og søke at forene den med kirkens lære.
Albī (det gl. Albiga), Frankrike, hovedstad i depart.
Tarn, ved Tarn, 25 100 indb. (1911). Handel med korn,
vin og likører, samt anis og safran. Omegnen er
Albigeois (albigensernes land).
Albige′nserne, religiøs sekt i middelalderen, har faat
nhavn efter byen Albi i Sydfrankrike. RPDeres lære var
en form for ny-manikæismen. De anklagedes for
dualisme, forkastelse av treenighetslæren, nadveren og
fornegtelse av Kristi død og opstandelse. Efterhaanden
utbredte de sig over hele Sydfrankrike. Innocens III
præket korstog mot dem 1209, hvorefter de blodige
albigenserkrige utbrøt. Senere fortsatte inkvisitionen
«korsfarernes» verk, og ved dennes hjælp lykkedes det
kirken at kvæle kjetteriet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
