Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Alkestis—Alkoholer 212
under dykningen. Likesom alken la g. kun ett egg, av
størrelse som et svaneegg.
Alke′stis (lat. Alceste), Admetos’ (s. d.) hustru, tilbød
at dø for sin mand, da skjæbnegudinderne vilde spare
ham om en anden vilde dø for ham; men Herakles, som
var gjest hos Admetos, kjæmpet med dødsguden og
overvandt ham, saa A. fik lov at vende tilbake til livet.
Alkibiãdes (omkr. 450—404 f. Kr.), atheniensisk
statsmand og kriger, f. i Athen, opfostret av sin slegtning
Perikles; han var smuk, klok og rik, men førte et
utsvævende liv, hvorfra Sokrates forgjæves søkte at
avholde ham. Han deltok med tapperhet i den
peloponnesiske krig og blev omtr. 420 ledende politiker, fører
for krigspartiet. 415 satte han toget til Sicilien
igjennem og blev valgt til medanfører, men kaldt tilbake,
beskyldt for ugudelige handlinger. Han undvek saa til
Sparta, levet der som sit fædrelands fiende, men forlot
snart Sparta og traadte igjen i venlig forhold til Athen,
saa han blev tilbakekaldt 411; han kjæmpet nu heldig
for Athen og slog en spartansk flaate ved Kyzikos (408).
Men det nederlag hans underfeltherre Antiochos 407 led
ved Notion overfor spartanerkongen Lysander, lykkedes
det ham ikke at oprette, og A. blev fratat
kommandoen. Levet derefter i landflygtighet, først paa
Chersonesos, senere i Lilleasien, hvor han blev dræpt av en
persisk satrap.
Alkinðos nævnes i «Odysseen» som konge over
faiakerne paa øen Sjeria; til ham kom Odysseus, og
understøttet av A.s hustru Arete og hans datter Nausikaa
opnaadde han av A. at bli ført hjem til Itaka paa et
faiakisk skib.
Alkmaar [a′lkmār], Nederlandene, by i Nordholland
ved den nordhollandske kanal, 23 000 indb.; handel
med smør og ost.
Alkmaion, sagnhelt, søn av Amfiaros og Erifyle; han
dræpte efter sin fars død paa hans befaling sin mor,
men blev saa til straf forfulgt av Erinyerne indtil guderne
forbarmet sig over ham.
Alkman (ca. 650 f. Kr.), græ. digter, fra Sardes i
Lydien, virket i Sparta, et elskværdig, muntert,
skjønhetselskende sind. Hans vers viser inderlig naturfølelse,
frisk, glad sanselighet, naiv umiddelbarhet. Skrev
parthenier, korsange for unge piker.
Alkmēne, en mykenisk kongedatter, egtet Amfitryon;
hun blev ved Zeus mor til Herakles, ved Amfitryon til
Ifikles.
Alkohol (ætylalkohol), kem. forbindelse av kulstof,
surstof og vandstof, C2H6O, er den almindeligst kjendte
av alle alkoholer. Navnet er av arabisk oprindelse.
Vandklar væske, sp. v. ved 15 (0.79425, kp. .78.3°.
Fryser ved — 117.3°. Er sterkt hygroskopisk og blandes
med vand i alle forhold under betydelig
sammentrækning. Blandes med æter (Hoffmannsdraaper). Brænder
med blaalig, svakt lysende flamme. 1 kg. utvikler ca.
7000 kal. Dampene danner eksplosive blandinger med
luft. — Dannes let ved gjæring og findes derfor i smaa
mængder i naturen. Berusende bestanddel av alle
gjærede drikke. A. fremstilles ved gjæring av;: 1.
naturlige sukkerholdige væsker, frugtsafter, sukkerroesaft og
melasse; 2. kunstig, tilberedte opløsninger av
gjæringsdygtig sukker. A. Stivelse (melstof) kokes til delvis
opløsning, idet stivelseholdige raastoffer (korn, poteter
m. m.) kokes under tryk. Den erholdte væske (mæsken
blandes ved 55—60? med et vanduttræk av frisk malt
(grønmalt), s. d. Heri findes fermentet diastase, som
omdanner stivelsen til gjæringsdygtig sukker (maltose).
Opløsningen kaldes søtmæsk. Den avkjøles til 20, og
gjær tilsættes. Sukkeret omdannes til a. og kulsyre,
mens temperaturen holdes ved 20—30°. B.
Celluvlose (træstof) kan ved behandling med fortyndet syre
1under tryk for en del omdannes til gjæringsdygtig
sukker. Herpaa beror spiritusfabrikation av sagmug og
torv samt av sulfitavfaldslut. Denne sidste metode
anvendes allerede i meget stor maalestok. Ved
cellulosekokningen har svovelsyrlingen omdannet endel av træet
i gjæringsdygtig sukker, som findes i den fra cellulosen
silte avfaldslut. Ved gjæring av denne og destillation
faaes den saakaldte sulfitsprit. A. kan ogsaa fremstilles
rent syntetisk, f. eks. av karbid. Denne overføres da
først i acetylen, denne i aldehyd og denne med
vandstof i a. Synes at ville bli industrielt anvendt. — A.
virker hemmende paa gjæren med stigende
koncentration. Brænderierne anvender særlige racer, som taaler
indtil 18 vol.-pct. a. Sterkere vindes den ikke naturlig,
alm. kun 10—14 vol.-pcet. Sterk a. faaes ved
destillation (s. d.) av den gjærede mæsk eller av resterne fra
vinfabrikationen i styrke fra 80—96 pct. Den
avdestillerte mæsk (dranken) tjener som kreaturfôr. Absolut
vandfri a. vindes av 96 pct. a. ved destillation med
vandtiltrækkende midler (brændt kalk f. eks.). Raasprit
renses som oftest for fusel (s. d.) og andre forurensninger
som er opstaat ved biprocesser under gjæringen, ved
gjentagen destillation. Undertiden ogsaa ved filtration
gjennem ben- og trækul. — Anvendelserz A. Til
brændevin (likør o.1].) og tilsætning til hete vine. B.
Teknisk til eddikfabrikation og fremstilling av utallige
kemiske forbindelser, f. eks. æter, kloroform, kloral, som
opløsningsmiddel (lak, politur) i farveindustrien, ved
fabrikation av røkfrit krudt og knaldkviksølv. Til
motorer og glødelys. A.s ikke lysende og ikke sotende
flamme er særlig egnet til auerglødenet. Til fyldning
av termometre for sterke kunldegrader. — I de fleste
kulturstater beskattes kun spiritus til drik. Teknisk
sprit gjøres udrikkelig ved tilsætninger (denaturering,
s. d.) og er da skattefri.
Alkoholāter, se Alkoholer.
Alkoholbeskatning. Alkoholholdige drikke egner sig
særlig godt for indirekte beskatning, da nydelsen derav
er alm. og frivillig, samtidig som den er unødvendig.
En saadan skat rammer ogsaa kun voksne, arbeidsføre
mennesker. Fiskalt set kan der indvendes at den enkelte
ved avholdenhet kan unddrage sig skattens erlæggelse.
Dette vil imidlertid samfundsmæssig set kun være av
det gode. I det hele tjener denne skatteform et dobbelt
øiemed, dels som en større indtægtskilde for staten, dels
som et led i kampen mot alkoholen. I Norge har man
helt siden 1840-aarene søkt at ramme alkoholforbruket
ved en skat som siden stadig er blit forhøiet. (Jfr.
Brændevinsbeskatning, Vinskat,
Ølbeskatning.)
Alkohōler kaldes en meget stor gruppe organiske
forbindelser som bestaar av kulstof, vandstof og surstof,
idet de avledes av kulvandstoffene ved at et eller flere
vandstofatomer i disse erstattes med like saa mange
hydroksylgrupper. Efter disses antal regnes alkoholens
«valens». Den med hydroksyl forbundne del av
alkoholens molekyl kaldes et alkyl eller
alkoholradikal. Av et kulvandstof CnH2n 4+ 2 avledes saaledes den
enværdige alkohol CnH2n + 1OH med alkylet CnH2n 4+41,
den toværdige alkohol CnH2n(OH)2 med alkylet CnH2n.
I en alkohol er hver hydroksylgruppe bundet til sit
kulstofatom, og eftersom herved opstaar grupperingen
CH23OH, CHOH eller COH, kaldes alkoholen primær,
sekundær eller tertiær. Primære a. omdannes ved
oksydation til aldehyder, sekundære a. til ketoner, tertiære
a. spaltes. A. kaldes ogsaa ofte karbinoler;
toværdige a. kaldes i regelen glykoler. A. er enten
flytende (f. eks. træspiritus, alm. alkohol, fuselolje og
glyserin) eller faste (f. eks. mannit). De er ofte
flygtige, men kokepunktet og specifik vegt tiltar med sti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
