Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Andreas, en av Jesu apostler, søn av Jonas, bror til
Peter. Likesom denne stammet han fra Betsaida (Joh.
1, 45) og bodde senere sanmen med ham i Kapernaum
(Mark. 1, 29). Efter Joh. 1, 35 ff. var A. først Johannes
den døpers discipel og blev ved hans vidnesbyrd ført til
Jesus, til hvem han derefter førte sin bror Peter.
Traditionen henlægger hans senere virksomhet dels til
Grækenland, dels til Skytien. Paa grund av den sidste
overlevering ærer russerne ham som sin apostel. Efter sagnet
blev han korsfæstet paa et liggende kors,
Andreaskorset. Hans mindedag er 30 nov.
Andreas, konger i Ungarn. A. I besteg tronen 1046
efter Peter Alemanus. Han gjenindførte først
hedenskapet, men blev siden en ivrig forkjæmper for
kristendommen. 1060 faldt han i kampen mot sin oprørske
bror og efterfølger Bela I. — A. II blev konge 1205. 1188
var han blit utropt til konge av Galizien (Halitsch), men
blev snart fordrevet; fra denne tid førte de ungarske
konger titelen «konger av Galizien». 1217 foretok han
et korstog til Palæstina, men kunde intet utrette. 1222
utstedte han «Bulla aurea», som indskrænket
kongemagten, og bestemte at kun indfødte kunde faa embeder
i Ungarn. Samtidig utvidedes adelens magt. Død 1236.—
A. III fnulgte 1290 sin fætters søn RLadislaus IV paa
tronen, død 1301 som den sidste av Arpads stamme.
Andreasberg, Preussen, by i prov. Hannover, 11 km.
sydvest for Brocken, 600 m. o. h., ca. 8 700 indb.
RLuftkursted. Betydelig bergverksdrift (sølv, bly),
kniplingsindustri, opdræt av kanarifugler.
Andreaskors, se Kors.
Andreasorden, se Ordener.
Andrée [andré], Elfrida (1841—), søster av den
svenske operasangerinde fru Fredrika Stenhammar,
Sveriges første kvindelige organist, nu ved domkirken i
Göteborg, medlem av det svenske musikakademi, har et
godt navn som komponist. Klaverkvintet, balladen
«Snefrid», en opera «Frithjof» og en svensk messe. Hun
fik musikalsk prisbelønning i Bruxelles 1894.
Andree [andré], Karl (1808—75), t. geograf, virket
først som journalist, men drev fra 1855 kun geografiske
og etnologiske studier. Utgav en række skrifter, hvorav
det mest kjendte er «Geographie des Welthandels»
(Stuttgart 1867—72, sidste ntg. 1910—13; paa norsk Kra. 1870
—73). Grundla 1862 det geografiske tidsskrift «Globus»,
som fra 1891 redigertes av hans søn Richard A.
(1835—1912), geograf og etnograf. Han utgav mange
verker av geografisk og etnografisk indhold, desuten flere
karter, bl. a. det bekjendte «Andree’s Handatlas» (1 utg.
1881).
Andrée [andré], Salomon
sv. ingeniør og videnskapsmand. Deltok 1882—83 i en
meteorologisk overvintringsekspedition til Spitsbergen.
Foretok en række ballongopstigninger i videnskabelig
øiemed. Steg 11 juli 1897 op fra Spitsbergen sammen
med to landsmænd, Fränkel og Strindberg, i den
hensigt at naa nordpolen med luftballong. Siden har man
intet hørt fra dem. A. har offentliggjort en række
skrifter om tekniske emner.
Andre′jev [-jeff]J, Leonid (1871—), russ. forfatter.
Han studerte jus i Petrograd og Moskva, men levet hele
sin ungdom i stor fattigdom, og hans fortvilede forhold
drev ham tilsidst til et selvmordsforsøk. Endelig lysnet
det for ham, da han 1897 fik ansættelse ved det
nyoprettede Moskva-blad «Kureren». Hans fortællinger her
vakte opsigt, og bl. a. Maxim Gorki tok sig av ham.
1901 kom hans første samling fortællinger, som gjorde
stor lykke. Derefter fulgte hurtig efter hinanden
«Avgrunden», «Tanken», «Den røde latter» (med emne fra
den russisk-japanske krig), «Vasili Fivejskis liv», «De
syv hængte», «Judas Iskariot» o. fl. Mindre held har
August (1854—97),
Andreas—Andreæ
304
han hat som dramatiker. — Grundstemningen i hans
psykologiske novellekunst er pessimisme og livsironi.
Gjennem skildringen av rystende begivenheter eller
uhyggevækkende forhold eftersporer han skarpsynt det
bevisste og ubevisste i sjælelivet og sjælslidelsen og
fæstner det energisk i en klar, levende form.
Andreje′vskij, Sergjej Arkadjevitjs (1848—),
russ. forfatter. Var opr. juridisk embedsmand, men tok
avsked som saadan, da han ikke vilde føre saken mot
nihilistinden Vera Sassulitsj. Hans eneste digtsamling
(1886) indtar en meget høi plads i moderne russisk
lyrik; grundtonen er melankolsk og pessimistisk. A. er
ogsaa en fremragende kritiker; endel av hans mindre
kritiske arbeider er samlet i «Litterære foredrag» (1891).
Anelse kaldes en formodning eller forventning hvis
oprindelse man ikke kan gjøre rede for, enten fordi de
«grunde» som den hviler paa, ikke hæver sig over
bevissthetens terskel (objektiv a., jfr. Intuition), eller
fordi aarsaken mere ligger i ens følelser og stemninger;
efter den sindstilstand man er i, vil disse føre til at
man fortrinsvis forestiller sig virkeliggjørelsen av de
glædelige eller de triste muligheter (subjektiv a.).
Naar der indtræder begivenheter som viser større eller
mindre likhet med forestillinger man tidligere har hat
enten i vaaken tilstand eller i form av drømme, er man
tilbøielig til (gjennem erindringsforvanskning) at
overdrive overensstemmelserne og finde noget mystisk
varslende i a. eller drømmene (varseldrømme).
Andréossy [ãdreåsí], Antoine François (1761—
1828), fr. general, traadte tidlig ind i militærtjenesten,
utmerket sig særlig under Bonapartes italienske felttog
1796—97 og i Ægypten 1798—99 samt medvirket ved
statskupet 1799. Blev 1800 direktør i krigsministeriet,
1802 gesandt i London, senere i Wien og Konstantinopel.
1805—07 deltok han i felttoget i Tyskland, erklærte sig
efter Napoleons nederlag ved Waterloo for Bourbonerne,
fik 1827 sæte i deputeretkammeret. Paa grund av sine
geografiske og krigshistoriske skrifter blev han medlem
av akademiet.
Andresen, Kjeld Nicolai Gotthafrd (1808—51),
n. avholdsmand, var cand. filos. og journalist, da han
1841 traadte ind i de nystiftede «maateholdsforeninger»
og grundla «Maadeholds-Tidende»; men snart begyndte
han en ivrig agitation for at faa disse foreninger
omdannet til. virkelige avholdsforeninger, og paa hans
initiativ stiftedes 1845 den «Norske Forening mod
Brændevinsdrik», hvis blad «Norsk Maanedsskrift for
Afholdsreformen» han redigerte. Imidlertid søkte og fik han
statsunderstøttelse, og gjennem hans talrike
foredragsreiser bredte avholdsbevægelsen sig hurtig, og
avholdsforeninger stiftedes rundt i landet. Han skrev bl. a.
«Maadeholds- [senere] Afholdskatekismus» (1844 ff.), som
blev avsat i over 50 000 ekspl. og oversat til flere sprog,
samt «Haandbog i afholdsreformens grundsætninger»
(3 utg. 1847).
Andrews [æ′ndrūz], T homas (1813—85), eng. fysiker
og kemiker, professor ved «Queens college» i Belfast,
har gjort berømte undersøkelser over gasarternes kritiske
temperatur, over ozon m. m.
Andrews [æ′ndrūz], Saint, se Saint Andrews.
Andre′æ, Abrahamus (Abraham Andersson)
(omtr. 1540—1607), sv. erkebiskop, f. i Angermanland
(Angermannus), opponerte som prest i Stockholm mot
kong Johans liturgi, forflyttedes derfor i unaade,
fængsledes tilsidst, men flygtet. Blev som den
lutherskortodokse retnings fører valgt til erkebiskop paa
Upsalamøtet 1593; 1598 blev A. fængslet av politiske grunde
og døde i fængslet.
Andre′æ, Laurentius (Lars Andersson) (1482
—1552), sv. kirkelig reformator, erkedegn i Strängnäs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
