Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
1523—31 kong Gustafs kansler og leder av kongens
kirkepolitik. Siden blev han uenig med kongen om kirkens
frihet og dømtes endog til døden (1540), men blev benaadet.
Andria, Syditalien, by i prov. Bari, ca. 13 km. fra
Adriaterhavet, ca. 50 000 indb.; bispesæte. Keiser Fredrik
Il’s yndlingsby. Fabrikation av majolika og olivenolje.
A′ndrias Scheuchzeri er navnet paa en stor, utdød
(tertiær) halepaddeform, nærmest beslegtet med nutidens
menopomaer (s. d.). Man trodde tidligere at det fossile
skelet av A. S. skrev sig fra et forhistorisk menneske.
Andrienne [ādrie′n](fr.), ogsaa (forvansket) adrienne,
adriane (f. eks. hos Holberg), kvindekjole med slæp,
moderne i 1ste halvdel av 18 aarh.
Andrieu [ãdriø′], Bertrand (1761—1822), fr.
medaljør. Hans medaljer, som er karakteristiske for
empiretiden, knytter sig til alle større begivenheter i
keiserdømmets historie.
Andrimne, se Andhrimner.
Andro, se Andros.
Androfāger (græ.), menneskeætere.
Androfobī (græ.), skyhet overfor mænd.
Androgyn (græ.), «mandkvinde», tvekjønnet,
hermafrodit. — (Bot.). A. sies en plante at være, dersom dens
støvknapper aapner sig før arrene er modne. Eks. paa
a. planter: kurvblomstrede og storkenebfamilien.
Andro′kles, romersk slave, flygtet fra sin herre ut i
ørkenen og skjulte sig i en hule. Derhen kom ogsaa
en løve som hadde faat en torn i poten. A. trak ut
tornen og vandt løvens hengivenhet. Saa blev A. fakket
og dømt til at kastes for de vilde dyr paa arenaen. A.s
løve var blandt disse, gjenkjendte ham og la sig for
hans føtter. Bevæget ved dette optrin benaadet keiseren
A. og forærte ham løven. Fortalt av flere klassiske
forfattere.
Andromăche, i de troiske sagn datter av Eetion,
kkonge i det kilikiske Theben, gift med Hektor (s. d.).
Hun mistet sin far og 7 brødre, da Achillevs erobret
Theben; hendes mor døde av sorg. Hun levet i
lykkelig egteskap, men ogsaa Hektor faldt for Achillevs. Ved
Trojas erobring tilfaldt hun Achillevs’ søn Neoptolemos,
som senere overlot hende til Hektors bror Helenos.
Homer skildrer hende som mønstret paa den kjærlige,
trofaste hustru.
Andromanī, s Nymfomani.²
Andrōmeda (græ. mytol.), datter av kong Kefeus3i
Aithiopien og Kassiopeia. Da A.s mor roste sig av at
være skjønnere end Nereiderne, fortørnedes Poseidon og
sendte et havuhyre over landet. Et orakel lovet
befrielse fra uhyret, hvis A. blev ofret til det. Hun blev
da bundet til en klippe for at bli uhyrets bytte, men i
sidste øieblik blev hun reddet av Perseus (s. d.), hvem
hun egtet og fulgte til Argos. Athene satte hende op
mellem stjernerne.
Andrōmeda (astron.), stjernebillede paa den nordlige
himmel. En linje fra polarstjernen gjennem B i
Kassioeia træffter stjernen Sirrah (0a) i A.s hode; herfra i
retning mot Algol træffes Mirach (B) i beltet og
Alamak (y) i foten. A.-taaken er synlig som en liten
bys:plet midt i A.
Andrōmeda, planteslegt tilhørende lyngfamilien
(ericaceæ), hos os repræsentert ved 3 arter, alle smaa
busker, av hvilke bladlyngen (kvitlyng), a. polifolia, som
har lyserøde blomster og smale, under blaahvite blade,
er alm. paa myrene. Den indeholder et giftig stof.
Bladene anvendes i Rusland til garvning og sortfarvning.
Paa vore fjelde vokser den lille hvitblomstrede moselyng
a. hypnoides, og i de nordligste egne den store a.
fetragona, som i det træløse Grønland brukes til brændsel.
Andronīkos, byzantinske keisere. 1. A. I, sønnesøn
av Isak I Komnenos, blev av sin fætter keiser Manuel I
Andria—Andvare
306
fængslet, men undslap efter 12 aars fangenskap til Kiev.
1183 støtte han Manuels søn Alexios II fra tronen og
lot ham myrde. 1185 blev han under gruelige pinsler
myrdet av pøbelen, der sluttet sig til Isak Il Angelus,
som blev hans efterfølger. — 2. A. II, søn av Michael
MIII Palæologos, besteg tronen efter sin far 1282. Han
avbrøt de forhandlinger som faren hadde indledet om
en forening mellem den græske og romerske kirke. 1328
blev han støtt fra tronen av sin sønnesøn A. III og døde
i kloster 1332. — 3. A. III, søn av A. II’s søn og
medregent Michael (d. 1320), døde 1341 efter en regjering
som var opfyldt av kampe dels med oprørere og dels
med de fremtrængende tyrker. 4. A. IV, søn ay
Johannes V, gjorde oprør mot faren, og av frygt for
tyrkerne maatte keiseren gaa ind paa at avstaa til A.
Selimbria og Rodosto. Senere blev A. fanget, avsat og
blindet. Død 13685.
Andropōgon, bot., slegt av græsfamilien, utmerker
sig ved smaa, 2-blomstrede smaaaks, parvis sammen i
en riktblomstret, tæt top. Straaet er tæt, bladene store
og brede. A. sorghum, durra, s. d. Nogen indiske arter
er rike paa æteriske oljer og dyrkes i flere tropeegne,
f. eks. Ostindien og Afrika, som parfymeplanter: A.
schoenanthus, hvis blade gir palmarosaolje, a. citratus
citrongræsolje, og a. nardus citronelleolje. Av røtterne av
a. squarrosus utvindes vetiverolje.
A′ndros. 1. (Andro), Grækenland, den nordligste ø
av Kykladerne, 11 km. sydøst for Evboia, 405 km.² med
ca. 20 000 indb. (46 pr. km.²). Opfyldt av fjelde, høiest
i vest (975 m.). Dyrkning av vin og sydfrugter, silke-
og faareavl. I oldtiden bebodd av joner, som herfra
anla kolonier i Chalkidike ca. 650 f. Kr. Selvstændig
stat 1207, tyrk. 1566, græ. 1829. — 2. Vestindien, den
største av Bahama-øerne, 5 286 km.², ca. 6 500 indb.,
lav, sumpig koralø med tæt skog. Skogdrift og
svampefiskeri.
Andræ, Carl Christopher Georg (1812—983), d.
politiker og matematiker. Var i 1848 medlem av den
grundlovgivende forsamling, i hvilken han arbeidet for
ettkammersystemet. Var som medlem av regjeringen
hovedforfatter til fællesforfatningsloven av 2 okt. 1855.
Gjennemførte herunder forholdstalsvalgmaaten, hvilken
han maa betragtes som opfinder til. Var førsteminister
1856—58, da han trak sig tilbake paa grund av
uenighet med de herskende retninger i det Slesvig-Holstenske
spørsmaal. A. var fra 1866 i over 20 aar
landstingsmand. Han sluttet sig da til høire, mens han før hadde
været liberal. Han var en dygtig, uavhængig og
uegennyttig politiker og en fremragende videnskapsmand. I
1853 skrev han sit berømte verk «Den danske
gradmaaling».
Andrøceum (av græ. anēr, mand, og oikei′n, hus),
bot., fællesbenævnelse for alle støvblade i en blomst.
Andsfjorden, en i mundingen 30 km. bred, aapen
og dyp (430 m.) fjord som fra Nordishavet skjærer
sydover mellem Andøen i vest og Senjen i øst. A. danner
grænsen mellem Nordland og Troms fylker.
Andujar [andu′ar], Spanien, by i prov. Jaen ved
Guadalquivirs øvre løp, 65 km. ovenfor Cordoba, ca.
17 000 indb. Ler-industri; forsyner hele Spanien med
«alcarrazas», porøse lerkrukker til avkjøling av vand.
Anduve, sjøuttryk, nærme sig (land) for at faa rede
paa hvor man er, for at «faa kjending»; kaldes alm.
«gjøre land».
Andvake (efter Andvaka, kong Sverres stridslur),
en 1890 i Kristiania stiftet selskabelig forening, som
samler mænd fra forskjellige leire til møter med
foredrag, utstilling av kunstverker m. v. Al politik er forbudt.
Andvare (den som tar sig i vare), dverg som i
gjeddeham lever i en foss; fanges av Loke og maa frelse sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
