Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
liv ved at gi ham hele sin skat, deriblandt en guldring;
men til denne knytter A. den forbandelse at den skal
vorde mange til ulykke og død. Se Volsunger.
Andøen (Anda), 513 km.² stor, langstrakt ø i
Vesteraalen, ytterst mot Nordishavet. A. har sin
længdeutstrækning i sydvest—nordøst. Det midtre parti er lavt (ca.
25 m. o. h.) og myrlændt. I den nordlige og sydlige
del en række bratte, isolerte topper og skarpe rygger
paa høider mellem 300 og 600 m. (Røiken i nordvest
er 467 m., Bjørnskindfjeld i sydvest er 635 m.). Mange
tildels store, for det meste lavtliggende vande (Aamsvand
10 m., Skogvand 5 m., Bleikvand 27 m. o.h., m. fl.). Paa
nordspidsen det store fiskevær Andenes (s. d.), ved
nordvestkysten fiskeværet Bleik, paa nordøstkysten
fiskeværene Haugnes og Fiskenes, paa sydspidsen
handelsstedet Skjoldehavn og ved Risøsundet handelsstedet
Risøhavn, i øst tætbebyggelsen Myre ved Dverberg
kirkested og fiskeværene Nord-Mjele og Bø. Forøvrig
ligger gaarder og bebyggelse spredt langs kysten. Den
sydlige bergrike del av øen er næsten skilt fra den
nordlige ved den grunde, krokete bugt Tranesvaagen,
som fortsætter i et lavt (24 m. o. h.), myrlændt eid. I
sydøst er A. skilt fra Hinnøen ved Risøsundet (s. d.),
som i sin nordlige del er meget grundt. I sydvest skiller
Gavlfjorden A. fra Langøen m. fl. øer. I øst begrænses
A. av den aapne, brede Andsfjord (s. d.) og mot vest
av Nordishavet, som her sætter like paa uten større
skjermende skjærgaard. I myrene, som er meget gode
multemyrer, er kulforekomster, som dog hittil ikke har
vist sig drivværdige. A. hører til Dverberg herred, det
nordligste i Nordland fylke.
Andør el. aander brukes i Norge om ski hvorav
den ene er kortere end den anden (oldn. ondurr, andri).
Andørja (Andorga), 138.36 km.² stor, bergrik ø,
nordøst for Harstad, Ibbestad herred, Troms fylke (Tromsø
amt). Øen har en firkantet form. Fra nordkysten skjærer
en trang, dyp fjordarm (Straumbotn) sydover og deler øen
i en vestlig og østlig del. Det indre er opfyldt av en
række av høie, vakkert formede tinder (Langlitind i den
østlige del 1 277 m., Høgtind i den vestlige 1 215 m.).
Langs bredderne ligger gaardene samlet i klynger i bratte
bakker. Paa nordvestspidsen A. kapel. I øst er A. skilt
fra fastlandet ved det smale Mjøsund, i vest fra øen
Rolla ved det dype, forholdsvis brede sund Bygden.
1 265 indb. (1900).
Andøve, at holde en baat ved hjælp av aarerne mot
vind eller strøm saa den ikke driver av, f. eks. under fiske.
Ane′kdoton (græ.), ikke utgit, i fl. anekdota, alm.
titel paa især filologiske skrifter som indeholder
samlinger el. brudstykker av gamle, ikke før trykte skrifter.
Anekdote, en kort fortælling med pointe.
Anelektrisk, ikke-elektrisk, kaldtes tidligere legemer
som er gode ledere for elektriciteten, f. eks. metallerne,
da man mente de ikke kunde bli elektriske ved gnidning.
Anemofīle kaldes de blomster som bestøves ved
vind, se forøvrig Fremmedbestøvning.
Anemogrāf,anemomēter, se Vindmaaler.
Anemologi (græ.), læren om vinden, se Vind.
Anemōne, slegt av soløiefamilien (ranunculaceæ).
Fleraarige urter med enkelt, kronbladlignende og
iøinefaldende blomsterdække, under hvilket der oftest i nogen
avstand er et 3-bladet svøp. Bladene er grundstillede,
haandnervede, med mere eller mindre dype indsnit. Av
vore vildtvoksende arter er de mest kjendte a. hepatica,
blaaveis, blaasymre, og a. nemorosa, hvitveis, kvitsymre.
Den gulblomstrede a. ranunculoides findes kun paa faa
steder hos os. Flere arter er yndede prydplanter paa
grund av sine vakre blomster, saaledes de fra Sydeuropa
stammende a. apennina, coronaria og fulgens, den sidste
med skarlagenrøde blomster, den første med store blaa.
Andøen—Angantyr
308
Hvitveis.
Blaaveis.
Den høstblomstrende a. japonica har Vvakre,
ornamentale blade og store, langstilkede blomster, flere fra samme
stængel.
Aner betegner en persons forfædre. I anetallet
medregnes kun alle ens forfædre i det ældste kjendte led.
I forældrenes led er anetallet saaledes 2, i
bedsteforældrenes 4 o. s. v. En adelsmands a. regnes kun
saalangt tilbake som samtlige a. er av adelig byrd.
Saaledes har en adelsmand 16 a., hvis alle hans forfædre i
4 led er av adel.
Anērio, Felice (1560—1614), en av de mest
fremragende romerske komponister fra Palestrinas store epoke
og hans efterfølger i det pavelige kapel, skaperen av det
av hans samtid høit skattede «miserere».
Anerkjendelse brukes i privatretten om en erklæring
hvorved rigtigheten av et reist krav eller en fremsat
paastand erkjendes. A. brukes ogsaa i statsretten om
tilkjendegivender fra off. myndigheter om at en person,
korporation o. 1. erkjendes berettiget til at indta en
bestemt stilling eller utøve visse rettigheter. — I det
mellemfolkelige samkvem spiller a. en stor rolle, dels
mellem staterne indbyrdes, dels overfor en frenmed
stats repræsentanter. — Anerkjendelsessøksmaal,
se Fastsættelsessøksmaáaal.
Aneroīdbarometer, se Barometer.
Anethōl, kemisk forbindelse av kulstof, vandstof og
surstof (C10H12O), utskilles som et hvitt, krystallinsk
legeme ved avkjøling av mange flygtige oljer (anis-,
stjerneanis-, fennikel- og estragonolje). Av
oksydationsmidler omdannes a. til anisaldehyd (CgHg5O92), som
er en farveløs olje med krydret lugt, eller til anissyre
(Cg8H5O3), et farveløst, krystallinsk legeme. I kemisk
henseende er anisaldehyd, anissyre og a. «anisoler» (s. d.).
Anethou [antu′], se Néthou.
Aneuri′sma (græ.), en sykelig utvidning av en
pulsaare, fremkaldes hyppigst ved forkalkning, tildels ogsaa
ved syfilitiske o. a. forandringer av pulsaarens væg; men
ogsaa læsioner som stik- eller skudsaar kan være
aarsaken. De ved forkalkning fremkaldte a. har oftest sit
sæte paa de smaa hjernepulsaarer og gir anledning til
apopleksi, idet a. brister. De ved syfilis fremkaldte a.
findes tildels i selve livpulsaaren, bl. a. like ovenfor
dens utspring fra hjertet. Aneurismer efter saar
(«traumatiske» a.) findes hyppigst paa armer og ben.
Anførselstegn, citationstegn, «gaaseøine» («—»),
brukes ved ordret gjengivelse av en andens ord, ved
anførsel av boktitler, ordsprog o. 1.
Angantyr, nordisk berserk, en av de 12
Arngrimssønner, beilet til Upsalakongens datter, faldt paa Samsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
